Logo

Torbenfeldt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torbenfeldt

 

• Vestsjælland, Holbæk Kommune, 16 km sydvest for Holbæk

• Ringstedvej 50. 4440 Mørkøv. Telefon: 59 27 50 18

• Ses fra vej. Adgang til park efter forudgående aftale

• Agrarøkonom B.S. Peter Treschow

• 1.632 ha

• Opført 1577. Syd- og østfløj over endnu bevarede middelalderlige fundamenter. Nordfløj 1767. Runde hjørnetårne fra 1906. Restaurering og ombygninger 1780'erne, 1880'erne og 1906-07



Torbenfeldt ligger på en af Sjællands skønneste strækninger mellem Mørkøv og Undløse. Hovedbygningens tre fløje rejser sig på en søholm. Den middelalderlige oprindelse er tydelig, men anlægget er præget af senere ombygninger. Ældst er sydfløjen med hvælvede kældre fra 1400-tallet. Denne bygning blev oprindeligt rejst som et enkelthus. Den nuværende østvendte midterfløj med portgennemkørsel blev ifølge en inskriptionstavle opført i 1577. Endelig nordfløjen, oprindelig en bindingsværksudbygning, der i 1767 blev erstattet med den nuværende to etager høje fløj, der mod øst afsluttes med et svært rundt tårn opført 1906. I 1880'erne fik Torbenfeld sit nuværende udseende: hvide mure under et sort teglhængt sadeltag med hjørnetårne med kobbertækkede hætter og kamtakkede gavle og kviste tilføjet i begyndelsen af 1900-tallet.

 

Skønt Torbenfeldt således er præget af nyere tids opfattelse af, hvordan en dansk herregård bør fremstå, hører den til de mest succesfulde resultater af den historiske stilforvirrings-periode. Betagende smukt ligger den med sin tidligere forborg, nu avlsbygninger, på en lille holm og med sit ejendommelige kapel Frydendal Kirke fra 1459 beliggende ved landevejen nordøst for herregården.

 

Torbenfeldt

Torbenfeldts sammensatte hovedbygning er opført i 1577, men stærkt præget af senere ombygninger. De runde hjørnetårne er opført så sent som 1906.

 

Torbenfeldt

 

Ejere af Torbenfeldt

(1377-1405) Evert Moltke

(1405-1436) Gertrud Grubendal

(1436-1443) Herman von Oertzen

(1443-1492) Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak

(1492-1500) Laurids Engelbrecht Bydelsbak

(1500-1525) Mette Lauridsdatter Bydelsbak gift Gjøe

(1525-1558) Albrecht Gjøe

(1558-1589) Anne Ottosdatter Rosenkrantz gift Gjøe

(1589-1616) Dorte Albrechtsdatter Gjøe

(1616-1642) Otte Pedersen Brahe

(1642-1666) Manderup Ottesen Brahe

(1666-1668) Birgitte Trolle gift Brahe

(1668-1670) Frederik 3.

(1670-1671) Christian 5.

(1671-1671) Christoffer Parsberg

(1671-1684) Anne Cathrine Parsberg gift Pogwisch

(1684-1684) Rasmus Vinding

(1684-1687) Poul Vinding

(1687-1707) Johan Rantzau

(1707-1710) Christian Rantzau-Friis

(1710-1713) Erik Steensen

(1713-1714) Vibeke Urne gift Steensen

(1714-1717) Vincents Lerche

(1717-1731) Albrecht Philip von Eynden

(1731-1762) Vibeke Krag gift von Eynden

(1762-1765) Bartholomæus Bertelsen de Cederfeld

(1765-1770) Stephen Hansen

(1770-1773) Dorothea Sophie Ravn gift Hansen

(1773-1774) Slægten Ravn-Hansen

(1774-1796) Vilhelm August Hansen

(1796-1801) Inger Charlotte Graah gift Ravn-Hansen

(1801-1851) Jacob Frederik van Deurs

(1851-1852) Slægten van Deurs

(1852-1873) Carl Eduard van Deurs

(1873-1906) Christian Rosenkilde Treschow

(1906-1948) Frederik Treschow

(1952-1985) Kammerherre Fritz Treschow gift med Lise Trock-Jansen

(1985-20xx) Kammerherre Peter Treschow, til Torbenfeldt

 

Torbenfeldt

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (30 stemmer)
Siden er blevet set 30.861 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1210908-03-2018 21:16:08 Jannie andersen
Kan man komme og se slot

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her