Tersløsegård

• Vestsjælland, Dianalund Kommune, 11 km nordvest for Sorø

• Adresse: Holbergsvej 101, 4293 Dianalund

• Offentlig adgang til hovedbygning med Holbergmuseet og omgivende have i sommerhalvåret

• Den Holbergske Stiftelse, Tersløsegård

• Ingen jordtilliggende

• Opført 1737. Sidefløje opført 1750-1800. Restaureret 1905-16

Over for sognekirken i den landsby, gården har taget navn efter, ligger Tersløsegård. Den hvidpudsede langstrakte hovedbygning er opført i 1737 over middelalderlige kældre. Kun 8 år efter opførelsen blev Tersløsegård erhvervet af ludvig Holberg, der her tilbragte hver sommer til sin død i 1754. I dag huser bygningen Holbergs Mindestuer.

VIGTIGE ÅRSTAL

1305 Hovedgård tilhørende Jens Grubbe.

1408 Ridderen Johan Bryske skriver sig til Tersløse.

1745 Ludvig Holberg køber den nyopførte Tersløsegård.

1916 Arkitekten Martin Nyrop afslutter restaureringen af hovedbygningen.

1917 Den Holbergske Stiftelse overtager Tersløsegård.

1957 C.Th. Sørensen indretter haven.

• Bygningen

Tersløsegårds lave hovedbygning er opført i 1737. De to vestvendte sidefløje er tilføjet i anden halvdel af 1700-tallet. Det trefløjede anlæg er opført i bindingsværk. Efter en forfaldsperiode i 1800·tallet blev gården gennemgribende restaureret ved Martin Nyrop i perioden 1905·16. Over hovedindgangen er indsat en trætavle med følgende inskription indeholdene et citat fra Holbergs Epistler: »Her levede LUDVIG HOLBERG sine sidste somre. Glad ved at gøre en borgers gerning »At ordne et urede« og bedre bondens kår«.

• Interiør

Holbergs Mindestuer åbnede i 1917. Fra Holbergs tid var der dog ikke meget tilbage. De smukke stuer er restaureret af Nyrop, der også har tegnet en del af det nagelfaste inventar. Det øvrige møblement er anskaffet af Den Holbergske Stiftelse. Skønt inventaret ikke er autentisk, er det lykkedes at sætte den danske komedies fader et værdigt minde på den landejendom, han ejede i sine sidste ni leveår. De tre lyse mindestuer, studerekammeret, sommerstuen og museumsrummet er udsmykkede med smukke paneler og marmorerede barokdøre. Væggene er bemalede med pilastre, blomstermønstre og kurve.

• Omgivelser

Den lille kønne have øst for hovedbygningen er anlagt af havearkitekten C Th. Sørensen i 1957 og fornyet af professor ved Kunstakademiet Sven-Ingvar Andersson i slutningen af 1970'erne. Haven med gamle æbleog kastanjetræer kranses af gamle læhegn og en lige række bøgetræer mod nord. I midtaksen øst for hovedbygningen danner et udhugget syrenhegn »Holbergs Lysthus« omkring et sten bord der muligvis stammer fra Holbergs tid omgivet af hvide træbænke.

• Historie

Hovedbygningens kælderrum vidner om en historie, der rækker tilbage til middelalderen. Tersløsegård nævnes første gang i 1305 og tilhørte da adelsslægten Grubbe. I midten af 1400-tallet havde Bryskeslægten overtaget hovedgården. I 1500-tallet tilhørte gården adelsfamilien Bølle. Bøllerne blev afløst af Braherne i 1604, og endelig overtog borgerlige slægter Tersløsegård kort efter enevældens indførelse. I 1737 rejstes det nuværende beskedne hovedhus. Bygherren var konferensråd von Heespen, der havde giftet sig til gården.

Ludvig Holberg købte Tersløsegård i 1745 og oprettede 1747 et baroni med Tersløse som hovedsæde. Samtidig arbejdede han på at forbedre sine fæstebønders vilkår ved såvel undervisning som ved nye tiltag på landbrugsområdet. Baroniet skænkede han ved testamentarisk gave til Sorø Akademi: »til publici nytte og for at have et monument efter min død«. som den selvbevidste forfatter skrev i sit testamente 1748. I henhold til samme testamente indrettedes et enkesæde til »en skikkelig enke« på Tersløsegård.

Skønt således indrettet til at sikre Holbergs udødelighed lod Akademiet gården forfalde i de vanskelige tider i begyndelsen af 1800tallet. Jorden blev frasolgt i 1818, og i 1861 blevenkesædet nedlagt og gården afhændet. Den blev dog købt af en tidligere soraner, der forgæves søgte at opretholde gården som et mindested. Først i 1905 lykkedes det Soransk Samfund at købe Tersløsegård for 6.000 kr, og efter Nyrops grundige restaurering oprettedes i 1917 den selvejende institution, der nu driver Tersløsegård som et monument over Holberg.

Tersløsegaard - hovedgård i middelalderen - her i sidste halvdel af 1800-tallet

Ejere af Tersløsegård

(1290-1305) Anders Knudsen Grosøn

(1305-1320) Jens Grubbe

(1320-1382) Slægten Grubbe

(1382-1408) Johannes Tuesen

(1408-1411) Johan Bryske

(1411-1421) Niels Grubbe

(1421-1461) Anne Nielsdatter Grubbe gift Passow

(1461-1465) Anders Jensen Passow

(1465-1480) Christoffer Andersen Passow

(1480-1499) Anders Christoffersen Passow

(1499-1505) Niels Andersen

(1505-1510) Anne Andersdatter Passow gift Andersen

(1510-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1570) Mads Eriksen Bølle

(1570-1604) Kirsten Madsdatter Bølle

(1604-1620) Steen Brahe

(1620-1651) Otto Brahe

(1651-1668) Henrik Ottesen Lindenov

(1668-1683) Henrik Bielke

(1683-1720) Poul von Klingenberg

(1720-1737) Alexander Thielemann von Heespen

(1737-1743) Enkefru Frederikke von Heespen, født von Klingenberg

(1743-1745) Johannes Christensen

(1745-1754) Ludvig Holberg

(1754-1861) Sorø Akademi

(1861-1890) Georg Grüner

(1890-1917) G.F.R. Grüner m.fl.

(1917-20xx) Holbergske Stiftelse Tersløsegaard

Tersløsegård danner de beskedne, men stemningsfulde rammer om vor store norske digter Ludvig Holbergs mindestuer. Holberg ejede Tersløsegård fra 1745 til sin død i 1754. Mindestuerne, her havestuen, blev indrettet i begyndelsen af 1900-tallet.