Tølløsegaards historie kan spores tilbage til 1370, hvor
gården var blandt Roskilde bispestols besiddelser.
Gården var i 1558 og igen fra 1567 til 1575 ejet af den
fremtrædende danske adelsmand Peder Oxe.
Daværende ejer Peder Oxe lod i 1575 en ny hovedbygning
opføre, der bestod af to sammenbyggede huse med egne gavle og tage i hollandsk
renæssancestil.
Tølløsegaards hovedbygning brændte i 1942, hvorefter en ny
blev opført i 1944 ved arkitekt Ernst Kühn.
Tølløse Slot (tidligere
Tølløsegaard)
Tølløsevej 97
4340 Tølløse
Region Sjælland - Holbæk kommune
Offentlig adgang: Rundvisning efter forudgående aftale
Ejer: Tølløse Slots Efterskole
Godsets størrelse: ? ha
Funktion: Skole og uddannelsesinstitution
Forbindelser: Sonnerupgaard
Hovedbygning
Peder Oxe lod i 1575 en ny hovedbygning opføre. Denne bestod
af to sammenbyggede huse af samme længde og bredde i røde munkesten med
sandstensornamenter. Husene var i hollandsk renæssancestil og havde egne gavle
og tage. De var i to etager med kviste og kældre. Endvidere blev et tårn og
spir rejst over hovedindgangen mod nord. Bygningen blev udbygget i 1651, da
Lene Barnekow tilførte to sidebygninger.
I 1773 lod Johan Thomas Neergaard Tølløsegaards hovedbygning
ombygge i nyklassicistisk stil. Tårnet over hovedindgangen og de to gavle blev
nedbrudt. Endvidere blev de to huse forenet under ét tag, og bygningens mure
fik blegrødt puds.
I 1856 blev et nyt trappetårn opført af Sophie Hedevig f.
Schulin-Zeuthen. Mellem 1883 og 1885 undergik hovedbygningen en gennemgribende
restaurering. Formålet var at føre bygningen tilbage således, at den fik det
udseende, den havde haft på Peder Oxes tid. Restaureringen skete under
Christian Julius William Schulin-Zeuthens ejerskab og blev ledet af arkitekt
August Klein. Det blegrøde puds blev således fjernet, gavlene blev genopført,
og husene fik hver deres tage. Endvidere blev Lene Barnekows to sidebygninger
fra 1651 ombygget til sidepavilloner i to etager.
Således stod hovedbygningen indtil 1942, hvor den nedbrændte
natten mellem den 21. og 22. februar.
I 1944 blev den hovedbygning, der stadig står i 2013,
opført. Den består af et hus i én etage med kviste men uden tårn og spir. Den
blev opført ved arkitekt Ernst Kühn.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
1575 Hovedbygning opført
1651 To sidebygninger opført
1773 Slottet ombygget i nyklassicistisk stil
1856 Trappetårnet opført ved H.S. Sibbern
1883-85 Hovedbygningen ført tilbage til sin oprindelige stil
ved August Klein
1942 Hovedbygningen nedbrændt
1944 Genopført (uden trappetårn) ved Ernst Kühn
1980-81 Indvendig ombygning til skoledrift med
kollegieværelser og undervisningslokaler. Tæt-lav-bebyggelse med elevbygninger
opført ved A5 Tegnestuen
Andre bygninger
Ved restaureringen af hovedbygningen mellem 1883 og 1885
blev også nye avlsbygninger opført. Disse er i 2013 ejet af Holbæk kommune.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Da Peder Oxe i 1575 opførte en ny hovedbygning, lod han den
omgive med vandfyldte grave. Disse eksisterer stadig i 2013, men er dog delvist
tilkastede.
Endvidere hører en have på ca. 12 tdr. til Tølløsegaard. Den
blev mellem 1883 og 1885 anlagt i fransk stil, men er under en senere ejer
blevet omlagt i en friere stil.
Voldgraven er fredet, men har ikke været anvendt som fæstningsværk
for slottet.
Tølløse Kirke hørte til Tølløse Slot indtil 1911.
Ejerhistorie
Tølløsegaards ejerforhold kan spores tilbage til 1370, hvor
gården tilhørte Roskilde bispestol. Den var bestyret af en række kirkelige
lensmænd indtil Reformationen i 1536, hvor den overgik til Kronen. Som en slags
pension blev lenet dog overdraget til den sidste katolske biskop, Ove Bille.
Efter Ove Billes død blev lenet overdraget til Peder
Christensen Dyre, der imidlertid mistede det igen, da han aflagde falsk ed i en
retsstrid i 1558. Tølløsegaard kom i privat eje, da Kronen mageskiftede, dvs.
byttede, den til Peder Oxe. Han blev tæt knyttet til gården, hvilket bl.a. kom
til udtryk med opførelsen af nye bygninger.
Peder Oxe blev i 1552 medlem af rigsrådet, men trådte efter
uoverensstemmelser med Christian III (1503-1559) i 1558 tilbage fra sine
offentlige embeder. Senere samme år blev Peder Oxe stævnet for herredagen
anklaget for uorden i lensregnkaberne. Stævningen efterkom han aldrig, men han
fandt det klogest at flygte til Lothringen. Hans godser, herunder Tølløsegaard,
blev overdraget til hans bitre fjende, Herluf Trolle, der bl.a. stiftede
Herlufsholm kostskole.
Danmarks trængte situation under Den Nordiske Syvårskrig
muliggjorde Peder Oxes tilbagevenden. Han fik sine godser tilbage - Tølløse,
Gisselfeld og Løgismose - og blev i 1567 udnævnt til rigshofmester.
Handlekraftig som han var, spillede han en fremtrædende rolle i krigens sidste
år, men efter krigen synes hans indflydelse dalende. Til gengæld voksede hans
godsbesiddelser yderligere ved ægteskabet i 1567 med Mette Rosenkrantz. Han
døde i 1575, hvorefter Tølløsegaard overgik til Mette Rosenkrantz, der ejede
gården frem til sin død i 1588.
Tølløsegaard blev herefter overtaget af Peder Oxes søster,
Sidsel Oxe, der døde barnløs fire år senere. Gården overgik herefter til hendes
to nevøer, Jens og Christian Barnekow, hvoraf sidstnævnte blev eneejer.
Christian Barnekow var en af sin tids mest fremtrædende adelsmænd og fungerede
bl.a. som diplomat for Christian IV (1577-1648).
Af Christian Barnekows børn arvede datteren, Lene Barnekow,
Tølløsegaard, som hun bragte til sin mand, Tønne Friis. Han døde i 1642,
hvorefter hun bosatte sig på gården, som efter hendes død overgik til datteren,
Margrethe Friis.
Margrethe Friis mageskiftede i 1665 Tølløsegaard til
Christian Skeel, der var en af tidens rigeste og største godsejere. Hans
datter, Elisabeth Skeel, arvede i 1687 gården, som hun bragte til sin mand,
Frederik Gersdorff. De døde imidlertid begge få år efter, og Tølløsegaard blev
herefter erhvervet af Otto Krabbe.
Otto Krabbe var gehejmeråd og blev i 1709 ridder af
Elefantordenen. Samme år solgte han Tølløsegaard til Brostrup Albertin, hvis
enke i 1728 afhændede gården til grev Christian Ditlev Reventlow. Han skødede
den ni år senere til sønnen, Conrad Ditlev Reventlow.
Conrad Ditlev Reventlow døde i 1750, hvorefter gården blev
arvet af hans datter, Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow. Hun bragte den
til sin mand, den tyske rigsgreve Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen, som siges
at have afskyet den, da hans unge datter angiveligt mistede livet ved et
ulykkestilfælde under et ophold på gården.
I 1763 solgte Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen Tølløsegaard
til Claus de Caspergaard, der døde få år efter. Hans enke afhændede herefter i
1768 gården til Johan Thomas Neergaard, som ved købet af denne blev
Midtsjællands største godsejer. I 1793 vidersolgte han den til Peter Christian
Zeuthen.
Peder Christian Zeuthen var en virksom mand og var bl.a.
præsident for Landhusholdningsselskabet i en årrække. Han døde i 1823,
hvorefter Tølløsegaard overgik til hans arvinger, hvoraf sønnen Christian
Frederik Zeuthen i 1826 blev eneejer. Christian Frederik Zeuthen var meget
konservativ, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han så sent som 1843 fik
ophævet sit gods til baroniet Zeuthen. Han var desuden kongevalgt medlem af den
grundlovgivende rigsdag, hvor han tilhørte det yderste Højre og stemte imod
indførelsen af Grundloven 1849.
Christian Frederik Zeuthen døde i 1850, hvorefter hans enke,
Sophie Hedevig f. Schulin, overtog Tølløsegaard. Ved hendes død overgik
baroniet til hendes yngste broder, Christian Frederik Schulin-Zeuthen, der
besad det frem til sin død i 1873, hvor det blev arvet af nevøen, Christian
Julius William Schulin-Zeuthen.
Christian Julius William Schulin-Zeuthen døde i 1919,
hvorefter hans nevø, William C. S. Schulin-Zeuthen overtog baroniet. I 1923
overgik dette til fri ejendom, og samme år blev Tølløsegaard solgt til H. O.
Larsen. Gården var herefter kendetegnet ved nogle hurtige ejerskift indtil
1927, hvor den blev overtaget af A. Larsen. Han ejede den frem til 1941, hvor
den blev erhvervet af H. Hollesen.
Tølløsegaard har siden 1997 fungeret som efterskole.
Slottet er blevet brugt som lokalitet til den danske film "En
fuldendt gentleman" fra 1937.
Ejerrække
(1500-1536) Roskilde bispestol
(1536-1558) Kronen
(1558-1575) Peder Oxe
(1575-1580) Mette Rosenkrantz gift Oxe
(1580-1584) Sidsel Oxe gift Podebusk
(1584-1592) Jens Barnekow / Christian Barnekow
(1592-1612) Christian Barnekow
(1612-1660) Lene Barnekow gift Friis
(1660-1662) Margrethe Friis
(1662-1687) Christen Skeel
(1687-1690) Elisabeth Skeel gift Gersdorff
(1690-1691) Frederik Gersdorff
(1691-1709) Otto Krabbe
(1709-1726) Brostrup Albertin
(1726-1728) Enkefru Albertin
(1728-1737) Christian Ditlev Reventlow
(1737-1750) Conrad Ditlev Reventlow
(1750-1763) Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow gift
Ysenburg-Büdingen
(1763-1767) Claus de Caspersgaard
(1767-1768) Enkefru de Caspersgaard
(1768-1788) Johan Thomas de Neergaard
(1788-1823) Peter Christian Zeuthen
(1823-1827) Vilhelm Peter Zeuthen
(1828-1850) Christian Frederik Zeuthen
(1850-1866) Sophie Hedevig Schulin-Zeuthen
(1866-1873) Christian Frederik Schulin-Zeuthen
(1873-1919) Christian Julius William Schulin-Zeuthen
(1919-1923) William Schulin-Zeuthen
(1923-1924) H.O. Larsen
(1924-1926) J. de Neergaard
(1926-1940) A. Larsen
(1940-1941) Slægten Larsen
(1941-1949) Fabrikant Henrik F. Moldrup Hollesen
(1949-19??) Arly Henckel
(19??-1975) Direktør Selandia Radio Arne Randow
(1975-2006) Tølløse Kommune
(2006-2010) Holbæk kommune
(2010-20xx) Tølløse Slots Efterskole
Tølløse Slot, også kaldet Tølløsegård, er en herregård, der
ligger i Tølløse Sogn ved byen Tølløse i Holbæk Kommune, Region Sjælland.
Tølløsegården tilhørte i middelalderen Roskilde Bispestol,
og nævnes første gang i 1465, da Henrik af Tølløsegård havde den som len. Ved reformationen
1536 tilfaldt slottet kronen, og kong Christian III overdrog det til den sidste
katolske biskop i Århus Stift – Ove Bilde. Ved mageskifte kom gården 1558 i Peder
Oxes eje, der 1575 – samme år som han døde – fuldførte den dengang stående og
medtagne hovedbygning, der bestod af to huse med tårn, som var sammenbygget ved
længdesiden. Tårnet blev nedbrudt 1773.
Den senere ejer, etatsråd Peter Christian Zeuthen, hvis søn Christian
Frederik Zeuthen, gift med komtesse Sophie Schulin fik ved kgl. bevillling af 28.
juni 1843 ophøjet gården til Baroniet Zeuthen. Baroniet bestod af Tølløse
Hovedgård, Sophienholm og Sonnerupgaard samt Tølløse Kirke og Hvalsø Kirke.
Tølløsegården undergik 1883-85 en grundig reparation under ledelse af arkitekt August
Klein, så den blev ført tilbage til sin oprindelige stil.
Slottet har i løbet af det sidste århundrede haft mange
forskellige ejere og anvendelsesformål, deriblandt Vilvorde Havebrugshøjskole,
der foretog en stor ombygning ved blandt andet at indrette kollegieværelser og
undervisningslokaler i slottets bygninger (1980-81 ved A5 Tegnestuen). Siden 1997
er der blevet drevet en efterskole, Tølløse Slots Efterskole, i bygningerne.