Stubbergaard
Stubbergårdvej 7
7830 Vinderup
Telefon 97 44 21 80
Region Midtjylland - Holstebro kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Klaus K Brask-Nielsen
Godsets størrelse: 59.7 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Stubbergård hed tidligere Stubber Kloster
Stubbergaard var indtil Reformationen Stubber Kloster, men i
1547 blev det oprettet som hovedgården Stubbergaard. Det oprindelige
Stubbergaard Kloster lå et stykke fra den nuværende gård. Ruinerne fra det
gamle kloster kan stadig ses nær Stubbergaard - se billeder nedenfor.
Stubbergaard var i 1662-1790 delt mellem mange ejere, hvis
anparter i gården blev nedarvet gennem generationer.
Ejerhistorie
Stubbergaard var oprindeligt et nonnekloster. Stubber
Kloster lå et stykke fra den nuværende gård og hørte sandsynligvis under benediktinerordenen.
Klosteret nævnes første gang i 1268. Ved Reformationen i 1536 blev al kirkelig
ejendom inddraget under Kronen. Klostrene blev nedlagt, men de tilbageværende
munke og nonner skulle modtage underhold, så længe de levede. Urolighederne omkring
Reformationens indførelse gik hårdt ud over Stubber Kloster, som blev plyndret
hele tre gange.
Stubber Kloster ændrede efter Reformationen navn til
Stubbergaard. Iver Juel overtog den i 1547 og byggede den op som adelig
herregård. Det var en betydelig herregård med mere 150 fæstegårde under sig.
Svigerdatteren Christence Juel fik et langt forhold til
gården, hvor hun levede i over 50 år. Hun fik Stubbergaard i bryllupsgave og
overlevede tre ægtemænd og 6 ud af sine 7 børn. Hun boede som enke i 20 år på
gården, hvor hun flere gange oplevede fjendtlige hære på egnen. Hun var
religiøs, men i strid med den lokale sognepræst, da de havde forskellige syn på
kristendommen. Det lykkedes hende i denne strid at få præsten smidt i fængsel
og senere landsforvist til Sverige.
Christence Juel - og hendes tre ægtemænd - havde mange
arvinger og efter hendes død blev gården i en lang periode delt i mange parter.
I 1678 var der 12 parthavere til gården. Arvelodderne til Stubbergaard
handledes mellem de implicerede parter, men nedarvedes også gennem generationer
og kunne evt. atter deles mellem flere arvinger. Eksempelvis ejede Kronen i
1690 1/7 af Stubbergaard, og i 1707 arvede Henrik Huitfeldt 2/7.
Slægten Sehested på den nærliggende herregård Rydhave købte
i 1725 en halvpart af Stubbergaard, angiveligt med ønske om at samle hele
gården. Den anden halvdel fortsatte dog med at have mange ejere og først i 1758
lykkedes det for Morten Andersen Qvistgaard at samle den anden halvpart, som
han beholdt i endnu 20 år. Denne andel gik til Peder Hansen, som i 1790 solgte
til Niels Sehested på Rydhave. Efter mere en 125 år var Stubbergaard endeligt
igen en samlet ejendom under en enkelt ejer. Niels Sehesteds økonomiske forhold
var dog i en ringe forfatning og ved hans død blev gården derfor forsøgt solgt
på auktion, indtil den slutteligt blev købt af Direktionen for Viborg Stift i
1826.
Efterfølgende har der været en lang række ejere. Omkring
1900-tallets begyndelse forfaldt Stubbergaard som landbrug og produktionen
stoppede til sidst helt. Da Villads Kudahl købte gården i 1919, fik han i løbet
af få år sat skik på det forfaldne landbrug og gården blev efterfølgende igen
driftig.
I 2013 var Klaus K. Brask-Nielsen ejer af Stubbergaard.
Hovedbygning
Det oprindelige Stubber Kloster lå isoleret ved Stubbergaard
sø. Bygningen er nu en ruin, men en hvælvet sal står endnu af vestfløjen. Der
er murstensgulv på de bevarede dele og væggene har nicher, der måske har været
brugt til helgenstatuer. Der er også bevaret mindre rum med hvælvede lofter,
der muligvis har været kælder. Klosteret var en firefløjet bygning opført i
røde munkesten.
Da Iver Juel blev ejer, opførte han i 1545 en portfløj og
lavede grave omkring klosteret. I 1555 byggede han et fruerstuehus med tårn.
Senere byggede Kjeld Juel en bro over den anlagte grav, og han ombyggede desuden
det søndre hus og en avlsgård.
I løbet af 1800-tallet brændte og forfaldt det meste af
klosteret og der blev opført et hus over ruinerne som beskyttelse. Det blev
senere af ejeren Valdemar Laursen erstattet af stråtage som afdækning.
Hovedbygningen på det nuværende Stubbergaard er en
énfløjsbygning i én etage med rødt tegltag. Bygningen er fra 1849.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Fra slutningen af 1800-tallet blev der bygget en stor
trælade på Stubbergaard af ejeren J.P. Nielsen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygingerne er ikke fredede.
Omgivelser
Ruinerne fra det gamle Stubber Kloster ligger nær
Stubbergaard. Se nedenfor.
Der ligger i området 142 høje og en række bopladser fra
Gudenåkulturen ved Helleså.
Ejerrække
( -1536) Nonnekloster, muligvis benediktinerordenen
(1536-1547) Kronen
(1547-1556) Iver Kjeldsen Juel
(1556-1589) Mette Munk, gift Juel
(1556- ) Maren Juel
(1556-1606) Kjeld Juel
(1606-1611) Christence gift 1) Juel, 2) Krabbe og 3)
Gyldenstjerne
(1611-1612) Kjeld Krabbe
(1612-1620) Christence gift 1) Juel 2) Krabbe 3)
Gyldenstjerne
(1620-1638) Knud Gyldenstjerne
(1638-1658) Christence gift 1) Juel 2) Krabbe 3)
Gyldenstjerne
(1662-1744) Mange ejere
(1725-1726) Frederik Sehested (halvpart)
(1726-1753) Birgitte Sophie Sehested(halvpart)
(1753-1773) Jens Sehested (halvpart)
(1773-1775) Elisabeth Birgitte gift 1) Sehested og 2) Numsen
(halvpart)
(1775-1783) Frederik Numsen (halvpart)
(1744-1778) Morten Andersen Qvistgaard (halvpart)
(1778-1790) Peder Hansen (halvpart)
(1783-1821) Niels Sehested
(1821-1826) Boet efter Niels Sehested
(1826-1826) Viborg stiftsøvrighed
(1826-1836) N.L. Boserup
(1836-1870) Jacob Boserup
(1870-1872) M. Skow
(1872-1873) Interessentskab
(1873-1876) H. Lund
(1876- ) J.P. Nielsen
( -1880) Ludvig Jensen
(1880-1890) Alfred Kabell
(1890- ) Sv. G. Møller
( -1902) Holger Møller
(1902-1904) Kr. Rørdam
(1904-1910) H. C. Nielsen-Svinning
(1910-1915) A. Stahlhut Nielsen
(1915-1915) Konsortium
(1915-1919) Valdemar Lund
(1919- ) Villads Kudahl
( - ) C.M.J. Kudahl
(2001-20xx) Klaus K. Brask-Nielsen
Stubberkloster
Bag granitmurene gemmer de spændende rester af nonneklostret
sig.
Naturskønt område med
Stubber Kloster ruin og Stubbergård Sø
Historisk set har området ved Stubbergård Sø været et
attraktivt sted at slå sig ned, og der har levet mennesker siden stenalderen.
Der er et rigt fugle- og dyreliv omkring søen, og på din vandring rundt på
Mosestien, hvor du i øvrigt går på en brolagt sti tværs over mosen, møder du
bl.a. sortehusene, som er to små stråtækte huse, som tidligere har tjent som
bådhuse for søens fiskere. Inde i husene kan du læse meget mere om søen og
området.
Langt ude i søen på en lille halvø ligger resterne af
Stubber Kloster. Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster. Ord som
enkelthed, afsondrethed og ensomhed præger stedet. Der står en enlig
klosterbygning tilbage, som er bevaret i dag. Den har engang været en del af et
større firefløjet anlæg og en del højere end i dag. Faktisk er det i dag
kælderbygningen vi ser. Klostret nævnes første gang i 1268 som Claustrum
Tubbetorp og har formentlig tilhørt Benediktinerordenen. Efter Reformationen i
1536 blev klostret overtaget af kronen og forlenet til Ivar Juel. På det
tidspunkt overtog han også 12 nonner, og det forlyder at allerede få år efter
var både kloster og kirke stærkt forfaldne.
Ruinen er åbent for publikum, og der er en dejlig gåtur
derud. Her er vandreruter, både for den øvede vandrer og for børn og personer i
kørestole.
Stubbergård Sø ligger på Søgårdvej, og man kører ind ad en
længere grusvej, som munder ud ved hedens start. Her er både P-pladser,
toiletter, borde og bænke. To stier starter ud fra parkeringspladsen.
”Mosestien” er en 1,7 km handicapvenlig sti, som går gennem mosen ved den
nordlige ende af Stubbergård Sø, mens den anden tur rundt om søen er på 14 km
og kræver gode lægmuskler i det kuperede terræn.
Stubbergård Sø
Stubbergård Sø set mod syd fra Stubberkloster
Område: Midtjylland - Holstebro Kommune
Tilløb: Ladegård Bæk, Nautrup Bæk og Stampestrømmen
Afløb: Stubber Å →
Flyndersø → Karup Å → Skive Fjord.
Overfladeareal: 150 ha
Middeldybde: 2,3 meter
Maks. dybde: 10 meter
Stubbergård Sø er en ca. 150 hektar stor sø beliggende syd
for Flyndersø, sydøst for Vinderup, nord for Haderup, i den vestlige del af Midtjylland.
Ved østsiden af søen ligger ruinen af Stubber Kloster.
Stubbergård Sø og Stubber Kloster
Stubbergård Sø er præget af iltsvind, da den især gennem sit
tilløb fra Stampestrømmen får tilført store mængder organisk stof. Søen var
tidligere omgivet af heder og overdrev, der nu for en stor del er dyrket eller
tilplantet. Ved nogle kildevæld ved søens sydøstlige bred findes flere sjældne
mosser og blomsterplanter.
Naturbeskyttelse
Søen er en del af Natura 2000-område nr. 41 Hjelm Hede,
Flyndersø og Stubbergård Sø (H41 og F29) og er habitatområde]. Stubbergård Sø
og det omkringliggende landskab, i alt 437 hektar, har siden 1980 været fredet,
for at bevare de naturvidenskabelige, kulturhistoriske, og landskabelige
værdier og forbedre offentlighedens adgang til området, der er privatejet.
Fredningen blev udvidet i 2004 med en afmærket sti i moseområdet nord for søen.
