Strandegaard blev først oprettet som herregård i 1662. Gården
er i 2013 i slægten Reedtz-Thotts eje, hvilket den har været siden 1731.
Strandegaards hovedbygning fremstår i 2013 hvidpudset og med
rødt tegltag.
Ved stranden tæt på Strandegaard ligger det imponerende Strandegaards
batteri fra 1807. En del af anlægget er dog styrtet i havet.
Strandegaard
St. Elmuevej 2
4640 Faxe
Region Sjælland - Faxe kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: baron
Ivan Joachim Victor Reedtz-Thott
Telefon 40 34 56 01
www.strandegaard.dk
Hovedgård: 335 ha
Godsets størrelse: 1282 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Lindersvold
Hovedbygning
I Hans Pedersen Kleins tid som ejer mellem 1662 og 1667 blev
der opført en hovedbygning af bindingsværk. Bygningen var opført i en fløj i to
etager med to sidefløje i en etage. Denne hovedbygning blev revet ned i 1793,
hvorefter der blev opført en bolig for forpagteren. Denne bygning blev opført
dels i grundmur, dels i bindingsværk i en etage med frontspids mod gården. I
nyere tid er denne bygning blevet udvidet med bl.a. en fløj mod nordvest samt
en mindre udbygning mod nordøst.
Hovedbygningen fremstår i 2013 hvidpudset og med rødt
tegltag. Fra gårdsiden har bygningen et symmetrisk udtryk. Hovedbygningen
placerer sig nord og vest for avlsbygningerne. Haven placerer sig på flere
sider af hovedbygningen. Lige syd for hovedbygningen findes en gårdsplads med
grønne arealer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården på Strandegaard er ombygget flere gange. Den
nedbrændte delvist i 1892, hvorefter den blev nybygget i kalksten og mur med
fast tag. De store avlsbygninger placerer sig hovedsagligt vest for
hovedbygningen, hvor der også findes en stor, åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Haven på Strandegaard placerer sig på flere sider af
hovedbygningen og er omkranset af mange store og gamle træer. Syd for
hovedbygningen findes en stor urtehave. Ved stranden tæt på Strandegaard ligger
det imponerende Strandegaards batteri fra 1807. En del af anlægget er dog
styrtet i havet.
I omgivelserne nær Strandegaard findes flere fredede
oldtidsminder. I Strandegaard Dyrehave findes en gruppe høje, der består af en
langdysse og fire høje.
Nær Strandegaard findes den naturskønne halvø Feddet, der
kendes tilbage fra Valdemars Sejrs (1170-1241) jordebog fra 1231. På Feddet
findes bl.a. Sjællands største hede.
Ejerhistorie
Strandegaard blev oprettet som herregård i 1662 på det sted,
hvor landsbyen Fiskerhoved tidligere havde ligget. Dette område var tidligere
krongods, men efter Første og Anden Karl Gustav-krig blev Fiskerhoved samt
andet gods på egnen afstået af Frederik III (1609-1670) til Axel Sehested.
Axel Sehested videresolgte imidlertid godset allerede samme
år til den københavnske købmand Hans Pedersen Klein. I Hans Pedersen Kleins tid
som ejer blev nogle af herregårdens bygninger opført og fem gårdes jorder
blev lagt under Strandegaard. Efter hans død i 1667 bragte enken Magdalene
Mogensdatter ved ægteskab i 1671 Strandegaard til sin nye mand, Jokum Ernst
Volcher.
I 1683 fik Magdalene Mogensdatter bevilling på, at
Strandegaard kunne betragtes som en komplet herregård, hvis den udvidede sine
jordbesiddelser inden for 20 år. Det vil sige, at der under gården skulle høre
over 200 tønder hartkorn fæstegårde, der alt sammen lå inden for en afstand af
15 km fra herregården. Som kompensation for skatteadministrationen fik
godsejerne i 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjord, hvis disse
var komplette. I 1686 solgte Magdalene Mogensdatter gården til købmanden Peder
Jensen, hvis enke, Kirsten Ellen Andersdatter, besad Strandegaard indtil sin
død i 1707.
Arvingerne efter Kirsten Ellen Andersdatter var umyndige og
Strandegaard blev derfor efter hendes død solgt på auktion til Christian Juel.
Ti år efter sin overtagelse af Strandegaard døde Christian Juel, hvorefter hans
enke, Anne Margrethe Krag, kæmpede med gårdens økonomi. Generelt var vilkårene
for dansk landbrug vanskelige på denne tid og i 1731 måtte Anne Margrethe Krag
sælge Strandegaard til Otto Thott og hans to søstre Dorothea og Anne Thott.
Gården kom her i slægten Thotts eje, hvilket den stadig er i 2013.
Selvom Strandegaard blev købt af de tre søskende i
fællesskab, så blev Otto Thott alligevel eneejer af gården. Han udkøbte Anne Thott
af ejerfællesskabet i 1740 efter Dorothea Thott's død i 1738. I sin tid som
eneejer tilkøbte Otto Thott flere fæstegårde og udvidede dermed Strandegaards
gods med ca. 1/3. Da hans ægteskab var barnløst, besluttede han ved testamente
i 1780, at der skulle oprettes et stamhus for hans morbroders barnebarn, Holger
Reedtz. Et stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset, så det ikke
længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Dette sikrede, at godset ikke
blev delt mellem flere arvinger eller forsvandt ud af familiens eje.
Oprettelsen af stamhuse var blevet mulig med Christian V's
(1646-1699) Danske Lov af 1683 som et led i enevældens ønske om at styrke
kongemagten og etablere en loyal adel. De tre herregårde Gavnø, Lindersvold og
Strandegaard blev således lagt under stamhuset, som blev oprettet for Holger
Reedtz, der siden 1786 hed Holger Reedtz-Thott.
I 1805 blev stamhuset ophøjet til et baroni, hvor kravene
lød på 1000 tdr. hartkorn fæstegårde. En gennemsnitlig fæstegård var ca. 6 tdr.
hartkorn. Strandegaard fungerede da som herregård under baroniet indtil 1921.
Her opløstes baroniet og overgik til fri ejendom i henhold til bestemmelserne i
lensafløsningsloven fra 1919. Ved lensafløsningen blev der ikke afgivet jord
fra Strandegaard.
Strandegaard er i 2013 ejet af Ivan Reedtz-Thott.
Ejerrække
(1345-1662) Kronen
(1662) Axel Sehested
(1662-1667) Hans Pedersen Klein
(1667-1671) Enke Fru Magdalene Mogensdatter
(1671-1681) Jokum Ernst Volcher
(1681-1683) Axel Sehested
(1683-1686) Enke Fru Sehested
(1686-1699) Peiter Jensen
(1699-1707) Enke Fru Kirsten Ellen Andersdatter
(1707-1717) Christian Juel
(1717-1731) Enke Fru Ane Margrethe Krag
(1731-1738) Otto Tagesen Thott / Dorothea Tagesdatter Thott
/ Anne Tagesdatter Thott
(1738-1740) Otto Tagesen Thott / Anne Tagesdatter Thott
(1740-1785) Otto Tagesen Thott
(1785-1797) Holger Reedtz-Thott
(1797-1862) Otto Reedtz-Thott
(1862-1923) Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott
(1923-1927) Otto Reedtz-Thott
(1927-1941) Holger Reedtz-Thott
(1941-1978) Axel Gustav Tage Reedtz-Thott
(1978-20xx) Ivan Joachim Victor Reedtz-Thott
Strandegård er en herregård i Roholte Sogn (Faxe Kommune).
Hovedbygningen var i bindingsværk i 2 stok med 2 sidefløje fra 1660'erne.
Hovedbygningen blev delvis nedrevet og nordfløjen ombygget delvis i
bindingsværk i et stok 1793. Avlsgården blev nybygget efter en brand i 1892.
Strandegård blev først herregård efter svenskekrigen 1657-60,
da kong Frederik 3., som godtgørelse for Bornholm, måtte overdrage den svenske
krone 8.500 tdr. hartkorn i Skåne. Oberst Axel Sehested til Stovbygård, som
havde giftet sig ind i slægten Thott, der på den tid havde store godser i
Skåne, fik gennem sin hustru store godsområder derovre. En del af den
erstatningsjord han fik af kongen, var kronens jord i Roholte Sogn, og han fik
ret til at oprette en sædegaard. Landsbyen Fiskerhoved var den største by i jordegodset,
11 gårde og en del huse var der, og de blev hurtigt opslugt af den nye
hovedgård, som fik navn af sin beliggenhed ud mod Østersøen ved begyndelsen af Feddet.
Den nye hovedgård blev imidlertid ikke opført af Sehested,
for han solgte det, som han havde modtaget det, samme år til Københavns borgmester,
Hans Pedersen Klein. Denne begyndte at bygge, men døde i 1667, og hans enke
Magdalene Mogensdatter gennemførte de sidste byggearbejder, men solgte derpå
til handelsmanden Peiter Jensen i Køge, som ejede godset til sin død i 1699 og
hans enke Kirsten Ellen Andersdatter derpå til 1707.
Samme år blev hovedgården for de umyndige arvinger solgt ved
auktion til oberst, senere generalmajor, Christian Juel til Rosendal. Han døde
i 1717, og hans enke, Ane Margrethe Krag, kom i trange kår og solgte i 1731
Strandegård til greve Otto Thott og hans to søstre Dorothea og Anne. Efter
Dorotheas død i 1738 købte Otto Thott i 1740 Anne ud. Han blev to år senere
gift med Birgitte Charlotte Kruse, som var ejer af nabogodset Lindersvold.
Fiskerhoved by havde 1662 8 gårde, men alene 2 i 1730, og
disse blev efter kongelig bevilling nedrevet i 1733, hvorefter deres jorder
lagdes under Strandegård.
Ved et testamente bestemte Otto Thott og hustru, at der
skulle oprettes et stamhus for hans morbrors sønnesøn, kammerherre Holger
Reedtz (senere Reedtz-Thott) til Vorgård. De tre hovedgårde Gavnø, Lindersvold
og Strandegårde blev lagt under dette stamhus, der i 1805 (efter Holger
Reedtz-Thotts død i 1797) blev ophøjet til baroni. Strandegård var herefter
forpagtergård. Blandt forpagterne var Poul Gellerup (1812-38) og Otto Høffding
(1875-1910), der var formand for De samvirkende Landboforeninger i Sjællands
Stift.
I dag tilhører Strandegård baron Ivan Joachim Victor
Reedtz-Thott (født 1959). Strandegård Gods er på 1282 hektar med Fedgård