I store dele af historien var Store Grundet ejet af gamle adelsslægter.
Først i 1909 kom gården på borgerlige hænder.
Under Besættelsen (1940-1945) var Store Grundet internat for
civile britiske statsborgere, der havde opholdt sig i Danmark den 9. april
1940.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1840'erne af daværende
ejer Mathias von Lüttichau.
Hovedbygningen består af en toetagers hovedfløj og to
énetages sidefløje. Hele anlægget er hvidkalket med gule detaljer.
Store Grundet
Store Grundet Allé 71A
7100 Vejle
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Inga og Peter Christensens Familiefond
Hovedgård: 3 ha
Funktion: Erhverv og boligbyggeri
Hovedbygning
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg opført i grundmur. Den
ældre hovedbygning var af bindingsværk og blev bygget i 1750. Denne bygning var
dog allerede i midten af 1800-tallet meget faldefærdig, og Mathias von
Lüttichau valgte derfor i 1840'erne at opføre den nuværende hovedbygning. Mod
syd ligger hovedfløjen, som er i to etager og meget simpelt udsmykket. Den er
hvidkalket med gule detaljer, og omkring hovedindgangen er der en enkel portal
med pilastre og fronton.
Til hovedfløjen slutter de to brede, enetages sidefløje,
hver med to indgange. Ligesom hovedfløjen er sidefløjene hvidkalkede med gule
detaljer.
Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Store Grundet lå en trefløjet avlsgård. Den blev opført
i 1947 og afløste et ældre bindingsværksanlæg. Avlsgården fra 1947 er dog senere
blevet revet ned.
Omgivelser
Store Grundet ligger smukt placeret således, at den
tilhørende have går i ét med skoven. Endvidere fører en stor allé fra gården og
op til hovedvejen.
Ejerhistorie
Store Grundets ejerrække er langt mere aristokratisk end
mange andre ældre, danske herregårde. Frem til 1909 var gården således i gamle
adelsslægters eje, og kun få gange blev slægten helt udskiftet på gården.
Store Grundet opstod som herregård som følge af de mange
byttehandler, Kronen foretog med adelen i 1500-tallet. I 1578 overtog Iver Vind
landsbyen Grundet, der på dette tidspunkt bestod af syv gårde. Det er uvist, om
det var Iver Vind eller hans efterkommer, der nedlagde landsbyen og byggede det
nye herresæde Store Grundet. Landsbyen blev dog fjernet, hvilket præsten i
Vejle klagede over. Dette gjorde han ikke fordi, de stakkels bønder mistede hus
og hjem, men fordi han mistede skatteindtægterne fra dem.
Da Iver Vind døde i 1586, arvede hans tre sønner, Christen,
Henrik og Jakob Vind, Store Grundet. Christen Vind døde i en fejde med Hans
Stygge i 1605, mens Henrik Vind og Jakob Vind døde to år senere. Det blev den
sidstnævntes enke, Else Høeg Banner, der overtog gården, som hun ejede indtil
1609, hvor nevøen Niels Vind fik den tildelt.
Niels Vinds barnebarn af samme navn arvede godset i 1627
efter sin moder. Han rejste meget i udlandet og fungerede som kongens diplomat.
Under Torstenssonkrigen (1643-1645) blev han udnævnt til ritmester i Skåne.
Krigen tog imidlertid hårdt på Niels Vinds helbred, og han måtte derfor
efterfølgende sige sine embeder op. Han døde allerede i 1646 knap 31 år gammel.
Hans datter, Kirsten Vind, arvede herefter Store Grundet.
Hun blev gift to gange, først med Tage Krabbe og senere med Otto von Gamm. Hun
skødede Store Grundet til Otto von Gamm i 1679, men da deres fælles søn døde
uden arvinger, blev det hendes søn af første ægteskab, Erik Krabbe, der arvede
godset.
Erik Krabbe overtog gården efter halvbroderens død i 1701,
men allerede fire år senere solgte han den til Ditlev von Brockdorff, hvilket
altså betød, at Store Grundet kom til en ny slægt. Von Brockdorff'erne gjorde
imidlertid ikke meget væsen af sig, og med Sophie Hedevig von Grabows død i
1784 blev Store Grundet solgt til hendes svigersøn, Hans Helmuth von Lüttichau,
hvilket altså betød, at godset overgik til en ny slægt.
Hans Helmuth von Lüttichau var officer og havde tjent i
Holsten. Her havde han fundet sin stærke kristne tro, og da han senere blev
stationeret i Vejle, kom han til at møde sin senere hustru, Johanne Brockdorff.
Ligesom ham var hun stærkt religiøs. Parret boede på Store Grundet, indtil Hans
Helmuth von Lüttichau overtog sin families stamhus, Tjele. Han skulle efter
sigende have været en meget påholdende mand. Dette kom bl.a. til udtryk efter
en stor ildebrand i Vejle, hvor han klagede over, at Store Grundets forvalter
havde solgt korn alt for billigt til de brandlidte. Endvidere klagede bønderne
over det hoveri, han pålagde dem.
Hoveriet var fæstebondens pligtarbejde overfor herremanden.
Omkring 1800 begyndte Hans Helmuth von Lüttichau at sælge ud af sin jord. De
første årtier af 1800-tallet var hårde for landbruget. Krigen i Europa og
statsbankerotten 1813 havde medført en svækket befolkning, og herregårdene led
derfor meget i perioden. For at afværge den værste krise begyndte Hans Helmuth
von Lüttichau at sælge jorden fra. Fæstegårdene var allerede mere eller mindre
solgt til selveje, hvilket betød, at han måtte vende sig mod selve Store
Grundets hovedgårdsmarker, som derfor blev udparcelleret. Af otte af
parcellerne opstod således afbyggergården Lille Grundet.
Efter Hans Helmuth von Lüttichaus død i 1801 overgik Store
Grundet til enken Johanne Brockdorff, som i 1806 overdrog gården til sønnen
Schack von Lüttichau. I 1823 blev dennes søn, Mathias von Lüttichau, eneejer af
godset. Han havde som ung deltaget i felttoget i Mecklenburg. Siden havde han
været med de danske hjælpetropper i Frankrig, og i fredsperioden var han medlem
af stænderforsamlingen i Viborg, hvor han blev forsamlingens vicepræsident i
1842.
Stænderforsamlingerne fik betydning for danskernes mulighed
for at debattere og engagere sig i politiske emner. De var dog kun rådgivende,
men den enevældige konge lyttede gerne til forsamlingernes tanker og forslag.
På denne måde blev den politiske debat en mere legitim del af samfundet.
Senere blev Mathias von Lüttichau også medlem af den
grundlovgivende forsamling. Han var lodret imod grundloven, da han mente, at
den var for demokratisk. Under Treårskrigen (1848-1851) gjorde han igen
militærtjeneste, denne gang på Als og ved Isted. Derefter blev han
krigsminister fra 1854 til 1856, hvorefter han for en kort stund trak sig
tilbage. I 1864 måtte han igen i felten. Han var kommanderende ved Dannevirke
og talte kraftigt imod tilbagetoget.
Mathias von Lüttichau døde i 1870, og to år senere gik Store
Grundet til svigersønnen Johan Sigismund Knuth og dermed igen til en gammel,
dansk slægt. I 1909 solgte dennes søn, Christian Frederik Knuth, gården til
ejeren af Lille Grundet, Niels Skou. Hermed kom Store Grundet for første gang i
historien på borgerlige hænder.
Niels Skou var en selvgjort mand fra Give. Det fortælles, at
han ved købet af Store Grundet skulle have hevet knap en halv million kroner op
på bordet og således betalt alt kontant. Han døde i 1930.
Til trods for at hovedparten af
den gamle herregårds jorder stadig drives under den og dens afbyggergårde, og
de alle er i samme families besiddelse, har ingen af ejerne i en årrække boet
på Store Grundet.
Under Tysklands besættelse af Danmark mellem 1940 og 1945
blev Store Grundet brugt til internat for britiske statsborgere, der havde
opholdt sig i Danmark den 9. april 1940. Under tiden som internat blev der
anlagt en tennisbane, og på plænen foran hovedbygningen spillede englænderne
golf.
Under besættelsen var gården
internat for civile britiske statsborgere, der opholdt sig her i landet den 9.
april 1940. Haven blev omlagt, naturligvis i engelsk stil og en tennisbane
anlagt, dels for midler indkommet ved frivillige gaver, dels på statens
bekostning. Og på plænen foran hovedbygningen dyrkede englænderne deres
uundværlige golf, selv om banen kun kunne blive en miniature.
Efter kapitulationen blev Store
Grundet internat for politiske og kriminelle fanger, og siden er lejemålet
overtaget af Jyske Trænregiment i Aalborg. De sidste åringers anvendelse er
gået stærkt ud over både hovedbygning og have. Ejerne bor på Lille Grundet og
Grundet avlsgård, som også kaldes Øster Grundet. Afbyggergårdene har således i
det store og hele overtaget den oprindelige hovedgårds funktioner.
Store Grundet er i 2014 ejet af Inga og Peter Christensens
Familiefond
Herregårdskarle på Store Grundet, ca. 1928
Folkeholdet på Store Grundet, 1956
Store Grundet, ca. 1985
Ejerrække
( -1578) Kronen
(1578-1586) Iver Vind
(1586-1605) Christen Vind
(1586-1607) Henrik Vind
(1586-1607) Jakob Vind
(1607-1609) Else Høeg Banner, gift Vind
(1609-1615) Niels Albertsen Vind
(1615-1627) Kirsten Juel, gift Vind
(1627-1646) Niels Vind
(1646-1676) Tage Krabbe
(1676-1679) Kirstine Nielsdatter Vind, gift 1) Krabbe, 2)
von Gamm
(1679-1698) Otto Frederik von Gamm
(1698-1701) Christoffer Frederik von Gamm
(1701-1705) Erik Krabbe
(1705-1710) Ditlev Brockdorff
(1710-1722) Schack Brockdorff
(1722-1730) Henrik Brockdorff
(1730-1731) Charlotte Amalie Reedtz, gift Brockdorff
(1731-1761)
Schack von Brockdorff
(1761-1784)
Sophie Hedevig von Grabow, gift Brockdorff
(1784-1801)
Hans Helmut von Lüttichau
(1801-1806)
Johanne Brockdorff, gift Lüttichau
(1806-1819)
Schack von Lüttichau
(1819-1823)
Boet efter Schack von Lüttichau
(1823-1869)
Hans Helmut von Lüttichau
(1823-1870)
Mathias von Lüttichau
(1870-1872) Boet efter Mathias von Lüttichau
(1872-1885) Johan Sigismund Knuth
(1885-1887) Boet efter Johan Sigismund Knuth
(1887-1909) Christian Frederik Knuth
(1909-1930) Niels Skou
(1930-1970) Arvingerne efter Niels Skou, brødrene Kristian
og Niels Skou
(1970-1990) Vejle Kommune
(1990-1995) Entreprenørfirmaet Larsen og Nielsen
(1995-2005) Vejle Kommune
(2005- ) Inga og Peter Christensens Familiefond
Under besættelsen anvendte tyskerne St. Grundet som
interneringslejr for engelske og amerikanske statsborgere. Efter krigen blev
St. Grundet brugt som internat for kriminelle fanger.
I 1800 blev Lille Grundet udskilt fra Store Grundets jorder.
Store Grundet var i familien Skous ejerskab indtil Vejle
Kommune købte den i 1970. I 1990 solgt videre til entreprenørfirmaet Larsen og
Nielsen, der havde planer om et bolig- og erhvervsprojekt. Det blev imidlertid ikke
til noget, og i 1995 købte Vejle Kommune gården tilbage. I dag er erhvervs- og
boligbyggeriet dog i fuld gang.
