Stenalt
Stenaltvej 8
8950 Ørsted
Telefon 86 48 80 05
www.stenalt.dk
Ejere: Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich
Region Midtjylland - Norddjurs kommune
Offentlig adgang: Kan ses fra vej, rundvisninger efter forudgående
aftale
Godsets størrelse: 732 ha + 35 ha
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Stenalt blev første gang omtalt i middelalderen, hvor den i
en lang periode blev ejet af adelsslægten Bjørn.
Anne Krabbe, der var en af 1500-tallets "lærde
kvinder" boede på Stenalt. Hun blev i sin samtid betragtet som "en af
de lærdeste damer, som nogen tid har været til i Danmark".
Første gang Stenalt blev nævnt var i 1375, hvor gården blev ejet
af Bo Leigel.
Det middelalderlige Stenalt lå ca. 1,5 km fra den nuværende
hovedbygning i et sumpet terræn, der gav gode forsvarsmuligheder.
Det nuværende Stenalt er inspireret af bygherrens ophold i Italien i slutningen
af 1800.
Ejerhistorie
Laurits Mus, der formodentligt døde omkring 1436, efterlod
sig ingen sønner. Ved hans død overgik Stenalt derfor til svigersønnen, Anders
Jakobsen Bjørn, der tilhørte den magtfulde, adelige slægt Hvide. Bjørns
efterkommere sad på Stenalt frem til 1596. I denne periode opførte Anders
Bjørns barnebarn, der ligesom sin farfar hed Anders Bjørn, en ny hovedbygning
på gården. Denne Anders Bjørn var en dynamisk og initiativrig herre, der
udvidede sine besiddelser ganske betragteligt, ligesom han besad en række
vigtige poster i statsadministrationen.
Anders Bjørns søn, Jakob Bjørn, arvede Stenalt omkring 1580.
Jakob Bjørn havde som mange andre adelige i perioden modtaget en grundig
uddannelse både herhjemme og på rejser rundt i Europa. Han var gift med Anne
Krabbe, der var datter af rigsrådsmedlem Tyge Krabbe. Jakob Bjørn døde allerede
i 1596, og Anne Krabbe sad i mange år som enke på Stenalt. I tiden på Stenalt
tog hun aktivt del i godsdriften og samlede en række skrifter, bøger og
dokumenter, der i dag findes på Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Roskilde
adelige Jomfrukloster.
Anne Krabbe og Jakob Bjørn fik ingen børn, og ved Anne
Krabbes død i 1618 blev gården solgt til Enevold Kruse fra Hjermitslevgaard.
Enevold Kruses barnebarn, Tyge Kruse, arvede Stenalt omkring 1632, da han var
blot tre år gammel. Tyge Kruse døde allerede i 1649, og hans mor, Karen
Sehested, der havde administreret godset for ham, overtog Stenalt.
Karen Sehested giftede sig igen med Jørgen Seefeld, og det
var hans søn Christen Seefeld, der arvede Stenalt i 1666. Christen Seefeld
udvidede jordtilliggendet betragteligt, og ved hans død i 1685 arvede hans
umyndige søn, Mogens Seefeld, gården. Allerede i 1713 overdrog Mogens Seefeld
imidlertid Stenalt til sin svoger Axel Bille. Bille efterlod i 1751 Stenalt til
sin ældste søn, Knud Bille, mens den yngste søn fik faderens anden herregård,
Holbækgård.
Knud Bille, der døde i 1785, fik ingen sønner. Han overdrog
derfor Stenalt til sin svigersøn, Frederik Christian Schack fra Giesegård,
allerede i 1777. Frederik Christian Schack solgte formelt Stenalt til sin unge
søn Preben Brahe Schack i 1787; samme år som Stenalt blev oprettet som stamhus.
Reelt overtog Preben Brahe Schack dog først administrationen af godset i 1798.
Skønt Preben Brahe Schack opførte en helt ny hovedbygning på
gården, beholdt han ikke Stenalt længe. I 1805 havde han fået tilladelse til at
ophæve stamhuset, og i 1810 solgte han Stenalt til den norske købmand Bern
Holm.
I første halvdel af 1800-tallet skiftede Stenalt hyppigt
ejere - muligvis fordi de vanskelige vilkår for landbruget gjorde det
vanskeligt at få økonomien til at løbe rundt. I hvert fald blev Stenalts
ejerforhold atter mere stabile omkring 1830, efter landbrugskrisen var
overstået. I 1842 købte den tidligere kapelmusikus, Peter Christian Bruun,
således herregården. Hans familie ejede gården frem til 1934, hvor gården
overgik til Carl Scheel, der var en fjern slægtning.
Ved Carl Scheels død i 1937 arvede hans nevø, lensgreve
Kresten Scheel, Stenalt, som han solgte til Statens Jordlovsudvalg i 1939.
Udvalget udstykkede ca. 330 tdr. land fra gården og solgte derefter
hovedparcellen til forpagteren Erik Blach i 1940.
I 1956 blev Stenalt solgt til Axel Bie-Nielsen, der ejede
den frem til 1975.
I 2011 blev gården ejet af Dorte Mette Jensen og Arne
Fremmich, der i 1991 havde købt den af Ellen Egeskov.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning ligger på et gammelt voldsted fra
slutningen af 1400-tallet. Voldstedet blev anlagt af Bjørn Andersen i midten af
1500-tallet, da han opførte den nu forsvundne hovedbygning. Bjørn Andersens
hovedbygning var et trefløjet anlæg i to etager. Hovedbygningen, der rummede et
kapel, var omgivet af brede voldgrave, som man passerede via en pælebro.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1799 af grev Preben
Brahe Schack under ledelse af arkitekt Anders Kruse fra Horsens. Bygherren
Preben Brahe Schack har formodentligt sat sit eget fingeraftryk på bygningens
arkitektur. Stenalts hovedbygning, der bringer de klassiske italienske villaer
i erindring, har således ikke mange fællestræk med Anders Kruses øvrige
bygninger. Det er en enkeltfløjet bygning i to stokværk over en høj kælder.
Bygningen har en refendfuget sokkel og krones af en tandgesims og et relativt
fladt zinktag.
Mod gården afgrænses de tre midterste vinduer på hver side
af to joniske pilastre, mens en dobbelt trappe fører til hoveddøren. Mod haven
er der opført et svagt fremspringende midterparti, og centralt placeret heri er
havedøren, der er kronet af en fronton.
Hovedbygningen er gulkalket, mens udsmykninger og sokkel er
hvidmalede.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
I 1994 blev Stenalt tildelt Europa Nostra-prisen for en
nænsom restaurering af hovedbygningen
Andre bygninger
Anders Bjørns store avlsgård lå uden for voldgraven
De moderne avlsbygninger er et uregelmæssigt anlæg opført i
begyndelsen af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.
Omgivelser
Preben Brahe Schack lod i forbindelse med opførelsen af
hovedbygningen anlægge en italiensk inspireret have. Af dette haveanlæg er der
i dag ikke meget tilbage, og haven fremstår som en klassisk landskabelig have.
I haven findes en meget gammel eg, hvis omkreds måler 6
meter. Haven rummer - foruden den før omtalte eg - en række søer, voldgrave og
fire broer.
Ejerrække
( -1375) Bo Leigel
(1375- ) Jens Mus
( -1432) Strange Jensen Mus
( - ) Laurids Jensen Mus
( - ) Anne Lauridsdatter Mus, gift Bjørn
( -1490) Anders Jacobsen Bjørn
(1490-1509) Bjørn Andersen Bjørn
(1509-1541) Henrik Bjørnsen Bjørn
(1509- ) Anders Bjørnsen Bjørn
( -1583) Bjørn Andersen Bjørn
(1583-1596) Jacob Bjørn
(1596-1618) Anne Eriksdatter Krabbe, gift Bjørn
( -1603) Mikkel Nielsen Tornekrands
(1603-1618) Godslev Budde
(1618-1621)Enevold Kruse
(1621-1632) Else Marsvin, gift Kruse
(1632-1649) Tyge Tygesen Kruse
(1649) Karen Sehested, gift Kruse
(1649-1666) Jørgen Seefeld
(1666-1685) Christen Seefeld
(1685-1713) Lene Rosenkrantz, gift Seefeld
(1685-1713) Mogens Seefeld
(1713-1739) Axel Bille
(1739-1751) Sofie Seefeld, gift Bille
(1751-1777) Knud Bille
(1777-1787) Frederik Christian Schack
(1787-1810) Preben Brahe Schack
(1810-1812) Bern Holm
(1812-1815) Frederik Sophus Raben
(1815-1823) H.J. Hansen
(1823-1824) Frantz Christopher von Bülow
(1824) Jens Laasby Rottbøll
(1824-1825) Boet efter Jens Laasby Rottbøll
(1825-1842) Malte Bruun Nyegaard
(1842-1847) Peter Christian Bruun Nyegaard
(1847-1906) Rudolph Bruun Nyegaard
(1906-1910) Christine Scheel, gift Nyegaard
(1910-1934) Jørgen Bruun
(1934-1937) Carl Scheel
(1937-1939) Christen Scheel
(1939-1940) Statens Jordlovsudvalg
(1940-1956) Erik Blach
(1956-1975) Axel Bie-Nielsen
(1975-1991) Ellen Egeskov
(1991-20xx) Arne Fremmich og Dorte Mette Jensen