Steensgaard (Fyn)

I 1594 blev Stensgaards ejer Otto Emmiksen dræbt af to tjenestefolk.

Gården blev i 1798 en del af grevskabet Brahesminde, der i 1928 overgik til fri ejendom.

Kernen i Steensgaards nuværende hovedbygning er opført i midten af 1500-tallet.

I starten af 1900-tallet blev der foretaget en gennemgribende restaurering af hovedbygningen ved arkitekt Aage Mathiesen

Steensgaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1391. Gården ligger i Svanninge Sogn, Sallinge Herred, Faaborg Kommune på vejen imellem Millinge og Faldsled. Hovedbygningen er opført i 1523 og ombygget i 1625. I en årrække blev den brugt som Herregårdspension.

Steensgaard (Fyn)

Steensgaard 7

5642 Millinge

Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn kommune

Offentlig adgang: Offentlig adgang til park

Ejer: Ann Kersti Møller Wiesinger

I 2010 solgte Steensgaard gods Aps godset til Ann Wiesinger til overtagelse 2011.

Telefon 62 61 94 52

www.steensgaard.dk post@steensgaard.dk

Godsets størrelse: 900 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi.

udover landbruget også eget slagtehus, gårdbutik og fra efteråret 2018 blev det tillige muligt at booke madlavningskurser der.

Forbindelser: Hvedholm

Steensgaard (Fyn)

Hovedbygning

Steensgaards hovedbygning består af tre fløje, der ligger på et voldsted omgivet af vandfyldte grave og åbner sig mod øst. Mod sydøst forbinder en muret bro voldstedet med den foranliggende gårdsplads. Bygningerne er - bortset fra de ældste dele - opført i bindingsværk og røde mursten. Hovedfløjen - mod vest - er i tre etager, mens de to sidefløje mod nord og syd blot er i to etager over en høj kælder.

Hovedbygningen blev opført af Anders Emmiksen i midten af 1500-tallet. Oprindeligt var der tale om tre enkeltstående huse, men de blev bygget sammen i forbindelse med en modernisering omkring 1640, hvor hovedbygningen stort set fik sit nuværende udseende.

Vestfløjen, hvor hovedindgangen ligger, er den ældste. Bygningens stueetage er opført i kampesten, og kun omkring vinduerne er der anvendt mursten. Den øverste etage, der er i bindingsværk, blev opført i 1600-tallet af Sidsel Høeg.

Sydfløjen, der var den næste, der blev opført, karakteriseres ligeledes af sit murværk af rå kampesten. Kampestenene erstattes på denne fløj gradvist af røde mursten. I forbindelse med en ombygning i 1900-tallet fik fløjen tilføjet de endnu bevarede kviste og den tårnagtige karnapudbygning.

Nordfløjen er den yngste fløj, og karakteriseres af et markant bindingsværk, der bryder de røde murstensflader. Fløjen er opført på en sokkel af tilhuggede kampesten.

Sidsel Høeg, der ejede Steensgaard mellem 1625 og 1648, var ansvarlig for at bygge Emmiksens fritstående huse sammen til det bevarede trefløjede anlæg. Hun forhøjede fløjene ved at tilføje en ekstra etage i bindingsværk, ligesom hun opførte den sandstensportal, der endnu indrammer hovedindgangen på vestfløjen.

I midten af 1700-tallet lod Susanne Brahe hovedbygningen gennemgribende renovere, hvorved anlægget i store træk fik sit nuværende udseende. I begyndelse af 1900-tallet blev hovedbygningen restaureret ved arkitekt Aage Mathiesen, som førte bygningen tilbage til dens oprindelige skikkelse. Det hvide kalklag blev fjernet og bygningens røde murede tavl og malet bindingsværk blev igen synlige.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Steensgaard (Fyn)

Andre bygninger

Nord og øst for hovedbygningen og voldgravene ligger gårdens økonomi og driftsbygninger. Mod nord ligger en vinkelbygget økonomilænge i grundmur, mod øst ligger herskabsstalden, der er opført i røde mursten. Herskabsstalden er opført i 1904. Staldbygningen karakteriseres af en gennemgående frontspids, der rummer gennemkørselsporten. Mod nord er herskabsstalden forbundet med en længe, der tidligere rummede vognporten.

Den egentlige avlsgård ligger nord for herskabsstalden. Avlsgården, hvis ældste dele er opført i 1903, er et uhomogent anlæg, der består af flere enkeltstående og vinkelbyggede længer.

Fredningsstatus 2013: Hestestaldsbygningen er fredet.

Steensgaard (Fyn)

Steensgaard Station

Steensgaard fik jernbanestation på Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (1906-54), endda med læssespor. Godsejeren på Steensgaard var banens største finansielle støtte. Under 1. Verdenskrig blev der anlagt et kort stikspor og bygget en siderampe af gamle sveller til brug ved læsning af roevogne fra Steensgaard.[1] Stationsbygningen er bevaret på Assensvej 371.

Omgivelser

Steensgaard er omgivet af vandfyldte grave på tre sider med adgang fra syd. I den tilhørende have er resterne af en barokhave med klippede bøgehække bevaret.

Steensgaard (Fyn)

Ejerhistorie

Steensgaard tilhørte formodentligt adelsslægten Bjørn i begyndelsen af 1300-tallet, men i 1391 var gården ejet af Albert Andersen Eberstein. Ved hans død i 1405 overtog enken Elsebe Henningsdatter Podebusk gården, som hun ejede, indtil Bjørn Olufsen Bjørn i 1412 overtog den.

Bjørn besad en magtfuld position i datidens samfund og optrådte i 1392 på Dronning Margrethe I's (1353-1412) vegne ved forliget på Lindholm og var desuden til stede ved mødet i Kalmar 1397, hvor Erik af Pommern (1382-1459) blev kronet til konge over Danmark, Sverige og Norge.

Kort før sin død i 1433 overdrog Bjørn Steensgaard til sønnen Johan Bjørnsen Bjørn, der fulgte i sin fars fodspor. I 1435 var han tilstede ved Kong Eriks stadfæstelse af forliget i Halmstad og blev i 1449 medlem af rigsrådet. Samme år overlod Johan Bjørnsen Bjørn gården til nevøerne Anders og Jep Jacobsen Bjørn og deres søster Sophie Jacobsdatter Bjørn.

I 1526 arvede Anders Jacobsen Bjørns barnebarn Anders Emmiksen Steensgaard. Han blev i 1555 forvist til Steensgaard, fordi han havde fornærmet Christian III (1503-1559). Emmiksen måtte ikke forlade hovedgården og blev påbudt af gå den direkte vej til kirke, ligesom han ikke måtte deltage i nogen forsamling.

Efter Emmiksens død i 1566 arvede enken Agnete Jacobsdatter Reventlow Steensgaard, som hun ejede frem til sin død i 1568. Gården gik efterfølgende til sønnen Otto Emmiksen, der fik tilnavnet "den onde". Han var en stridslysten herre, der lagde sig ud med både familien, fæstebønderne og de offentlige myndigheder.

I 1593 giftede Otto Emmiksen sig for tredje gang. Han behandlede imidlertid ikke sin nye hustru særligt godt og hun overtalte derfor to af gårdens tjenestefolk til at dræbe ham. Den 5. juli 1594 om morgenen blev han overfaldet, mens han lå og sov og han døde den efterfølgende dag.

Gården blev efter den blodige affære overtaget af hans søster Mette Emmiksen. Ved hendes død i 1612 købte Melchior Ulfstand Steensgaard, som han i 1625 overdrog til datteren Sidsel Høeg.

Sidsel Høeg var meget religiøs og havde i 1620 udgivet en bønnebog, ligesom hun var en medvirkende årsag til, at den tyske teolog Johannes Gerhards opbyggelige skrifter blev udgivet i Danmark. I sin tid som ejer opførte Sidsel Høeg bl.a. hovedfløjens sandstensportal, der endnu bærer hendes og ægtemanden Ebbe Munks våben.

Efter Sidsel Høegs død i 1648 solgte hendes arvinger gården til Wenzel Rothkirch. Han var af tysk oprindelse, men var i 1609 kommet til Danmark, hvor han i 1619 blev lærer og berider ved hoffet. Rothkirch fulgte Christian IV (1577-1648) under Trediveårskrigen (1618-1648), og efter nederlaget ved Lutter am Barenberg i 1626 reddede han kongen fra tilfangetagelse ved at overlade ham sin hest. Som tak blev Rothkirch tildelt flere store stillinger, bl.a. som ritmester og hofmarskal.

Rothkirchs svigerdatter solgte i 1689 gården til Jens Christensen Heden, der var søn af en lokal bonde. Han havde arbejdet som ridefoged og amtsforvalter og ved siden af disse embeder havde han systematisk opkøbt bondegårde nær Steensgaard. Efter han i 1648 havde overtaget gården fortsatte han bestræbelserne på at udvide godset, der på daværende tidspunkt var ganske beskedent. Alene i 1693 købte han mere end 15 gårde, som blev lagt til Steensgaard. Opkøbene bevirkede, at Heden efterlod sig en stor skattegæld, og ved hans død i 1708 overtog Kronen derfor Steensgaard.

I 1712 købte Hedens søn Frederik Jensen Hein Steensgaard på auktion. Han giftede sig i 1737 med Susanne Brahe fra Hvedholm, men deres ægteskab var barnløst. Derfor oprettede Hein i 1751 efter aftale med svogeren Preben Brahe, der ejede Hvedholm, et stamhus for familien Brahe. Stamhuset bestod af Hvedholm, Steensgaard og Østrupgaard. Efter Susanne Brahes død i 1760 blev Preben Brahe stamhusets indehaver.

Ved Preben Brahes død i 1786 overgik stamhuset til slægtningen Axel Frederik Bille, hvis efterkommere i 1788 tog navnet Bille-Brahe

I 1798 lod ejeren Preben Bille-Brahe stamhuset ophøje til grevskabet Brahesminde. Hvedholm var grevskabets hovedbesiddelse, mens Steensgaard i denne periode blev bortforpagtet. I 1897 blev Steensgaard imidlertid overdraget til Henrik Bille-Brahe-Selby, der forblev boende på Steensgaard efter han i 1918 blev lensgreve.

I 1928 overgik grevskabet og dermed også Steensgaard til ejendom. Efter Henrik Bille-Brahe-Selbys død i 1938 blev gården solgt til Michael Th. Hansen. Efter hans død blev hovedbygningen indrettet til herregårdspension og fungerede som sådan frem til 2011, men fungerer i dag som privat bopæl.

Da Ann Kersti Møller Wiesinger og Henning Wiesinger overtog godset i 2011, blev det omlagt til økologi og i 2013 slog de dørene op for Danmarks første økologiske principlandbrug med hele værdikæden fra jord til bord samlet på et sted. Således har gården udover landbruget også eget slagtehus, gårdbutik og restaurant - og fra efteråret 2018 blev det tillige muligt at booke madlavningskurser der.

Ejerrække

(1391-1405) Albert Andersen Eberstein

(1405-1412) Elsebe Henningsdatter Podebusk gift Eberstein

(1412-1433) Bjørn Olufsen Bjørn

(1433-1460) Johan Bjørnsen Bjørn

(1460-1490) Anders Joachimsen Bjørn

(1490-1494) Anne Andersdatter Bjørn gift Emmiksen

(1494-1523) Otto Emmiksen

(1523-1526) Anne Andersdatter Bjørn gift Emmiksen

(1526-1566) Anders Ottosen Emmiksen

(1566-1568) Agnete Jacobsdatter Reventlow gift Emmiksen

(1568-1594) Otto Andersen Emmiksen