Støvringgård

• 11 km nordøst for Randers, Randers Kommune, Region Midtjylland

• Adresse: Støvringgårdvej 73, 8930 Randers NØ, Telefon: 86 44 25 40

• Offentlig adgang til borg vold og park i sommerhalvåret

• Støvringgård Kloster. Administreres af Århus Stift

• 515 ha

• Opført 1622-1630. Øst- og nordfløj ombygget 1745-46.

Tilføjelser 1745, 1810 og 1830. Restaureret 1976-78

Støvringgård

Støvringgård tilhørte fra 1564 adelsslægten Kaas. Det firfløjede anlæg rejser sig på en snæver cirkulær borg holm omgivet af vandfyldte grave. Det massive bygningskompleks er opført af rigsråd Mogens Kaas i 1620'erne. Bygningens røde mure rejser sig på en hvælvet kælder i to etagers højde under et rødt teglhængt sadeltag med gavle med høje dobbeltbuede blændinger. Ifølge vestfløjens murankre er bygningen opført i 1622. På sydfløjen tilføjedes omkring 1630 et tårnagtigt korshus i samme højde som de øvrige fløje.

Efter Mogens Kaas' død i 1656 tilfaldt gården hans syv børn, der imidlertid måtte opgive stedet i de fattige år efter svenskernes hærgen i slutningen af 1650'erne. Friherre Diderik Fuiren ud købte i 1680'erne en række parthavere i Støvringgård, der i 1708 blev arvet af friherrens datter. Støvringgård blev i henhold til baronesse Christine Fuirens testamente af 23. november 1735 og kgl. fundats af 12. marts 1745 indrettet til et jomfrukloster for op til 12 kvinder født ind i de fem øverste rangklasser. Fundatsen er dog på linie med Vemmetofte på Sjælland tillempet mere moderne tider. Ved indretningen til kloster blev Støvringgårds øst- og nordfløj fuldstændigt fornyede i 1745-46.

Støvringgård omgives af svære volde. Haven er på 4 ha med parterreanlæg, lysthus, kildevæld, broer og lindealleer.

Støvringgård

Den sidste jomfru,”hvis forældre have betjent en af de charger, som er indførte i de fem første klasser af den kongelige rangfordeling”, flyttede ud af slottet i 1980. Slottet blev herefter gennemgribende restaureret og indrettet med moderne lejligheder, og i dag bor her folk, som har lyst til at bo i et fredeligt og særpræget miljø i en meget smuk natur.

“Herregårdens omdannelse til frøkenkloster skete ved den daværende ejer, baronesse Christine Fuirens testamente af 23. november 1735, hvor Støvringgaard bestemtes til et kloster for en priorinde og tolv jomfruer. Med Støvringgaard fulgte bøndergods og tiender samt en anselig kapital. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Århus. Fundatsen blev stadfæstet af Christian d. VI d. 12. marts 1745 og fastslog, at klosteret blev indrettet for en priorinde og tolv jomfruer”.

De tolv jomfruer har ført et meget luksuriøst liv her på slottet med elegante boliger, tjenestefolk, god mad og rigeligt med lommepenge, 80 rigsdaler om året, hvilket var ca. dobbelt så meget som en almindelig arbejder tjente dengang.

Støvringgård

Her i riddersalen har de kunnet sidde og drikke deres kaffe efter middagen og kigge op på det store maleri af deres velynder, Christine Fuirens, der i sit testamente af 23. november 1735 indstiftede institutionen.

Støvringgård