Stårupgård også kaldet Stårup Hovedgård er ifølge den
bemalede våbentavle over den sydvendte indgang opført i 1554. Den nuværende
fritstående enlængede hovedbygning har i tidens løb mistet de fleste
renæssancedetaljer. Hvad det vejrbidte hus mangler i ydre pragt, opvejes dog af
det indbydende nyrestaurerede indre. Stårupgård er indrettet med eksklusive
udstillinger af kunst og antikviteter, som kan købes.
• Nordjylland, Skive Kommune, 8 km nordøst for Skive
• Kunst- og antikvitetsudstilling i hovedbygningen. Selvbetjeningscafe
• Direktør Lis Messmann og redaktør Jørgen Bram
• 6 ha park og skov
• Opført 1554 over en hvælvet kælder fra middelalderen.
Restaureret 1962-63 og 1988-96
• Bygningen
Hovedbygningen rejser sig i to etager over et svært
fundament i rå kampesten. Enkelthuset med længderetning øst-vest er opført i
munkesten og står nu hvidkalket under et rødt teglhængt sadeltag. På gavlene
ses endnu de høje rundbuede blændinger med senere isatte vinduer.
Gavlafslutningen har formentlig bestået af gotikkens kamtakker, men er nu
afløst af to beskedne, men dekorative affasede spirprydede tinder.
På nordsiden ses spor af en vestfløj og en
hemmelighedskarnap. De oprindelige uregelmæssigt anbragte kurvehanksbuede
vinduer blev i 1800-tallet afløst af firkantede vinduer, men endnu spores de
tilmurede vinduesstik. På sydsiden har stået et rundt trappetårn, skævt anbragt
i forhold til bygningens midterakse.
Til den nuværende hovedindgang på sydfacaden fører en
dobbelttrappe over kældernedgangen. Indgangspartiet er omsat med en dørramme i
sandsten og ovenover er indsat bygherren, rigsråd Bjørn Kaas' våbentavle med
årstallet 1554.
VIGTIGE ÅRSTAL
1364 Stårup optræder første gang i de skriftlige kilder,
hvor godset tilskrives en Jacob Lavesen af adelsslægten Saltensee.
1554 Den nuværende hovedbygning opføres.
1603 Birgitte Rosenkrantz til Stårup, enke efter kansler
Niels Kaas, henrettes for blodskam.
1786 Grev J.D. Trampe går fallit med Stårupgård.
1952 Stårupgårds jordtilliggende frasælges.
• Interiør
Stårupgårds ruminddeling, svære træværk og renæssancefarver
er rekonstruerede ved Hans Henrik Engqvists og Karsten Rønnows restaurering i
1960'erne og Erik Einar Holms gennemgribende istandsættelse 1988-96. Under
bygningens vestlige halvdel er bevaret en tøndehvælvet langstrakt kælder med
brønd og middelalderligt murværk. ¤
Her er nu indrettet en stemningsfuld cafe. Stårupgårds
hovedbygning er reserveret til antikvitetsudstillinger. Hvert rum fremtræder
møbleret med fornemme antikviteter og indbo fra det 16. til det 19. århundrede.
Dertil kommer afdækningerne af rummenes originale bemaling, paneler, dørfyldninger
og bemalede vægge og døre. Stårupgård er et godt eksempel på, hvordan en dansk
herregård kan bevares og holdes åben for publikum. Blandt Stårupgårds smukke
rum skal fremhæves stueetagens gavlsal med bemalede lofter med allegoriske
motiver inspireret af »vinens glæder«. På første sal er riddersalen på 150 m2
uomgængelig. Med sit røde loft, gulv af pommerske fyrreplanker, renæssancedør
og stilfulde indretning er salen herregårdens mest interessante rum. Bagved
ligger den såkaldte fruerstue med to blåmalede 1700-talsdøre med kinesisk
inspirerede dekorationer. Under taget på anden sal finder man »højenloft«, en
enorm og imponerende trækonstruktion, der bærer hovedbygningens vældige tag.
• Omgivelser
Stårupgård ligger på et stort trapezformet voldsted, der får
gården til at syne mindre, end den er. Vandfyldte grave omgiver voldstedet på
alle fire sider.
• Historie
Stårupgård ejedes fra midten af 1300-tallet af adelsslægten
Saltensee. Ved giftermål med en Saltensee-datter, Edel, kom gården i Jens Kaas'
eje i slutningen af 1400-tallet. Hans barnebarn Bjørn Kaas opførte den
nuværende bygning. Broderen Niels Kaas (1535-1594), der blev født på slægtens
gård, blev en af rigets magtfulde mænd som kongens kansler fra 1573. Ved Fr.
2.'s død 1588 blev Niels Kaas leder af formynderregeringen for den mindreårige Chr.
4., og det var Kaas, der på sit dødsleje med manende ord overrakte Chr. 4.
nøglen til kronregalierne.
Fra Kaas-familien passerede Stårupgård videre til den
beslægtede Friis-familie til Hesselagergård i 1682. Herfra kom gården i 1700-tallet
i forskellige borgerlige slægters eje. Allerede i 1800-tallet begyndte
udstykningen af gårdens jorder. I 1952 blev det tilbageværende tilliggende
solgt til Jordlovsudvalget. Gården har siden 1980'erne været ejet af antikvitetshandlerparret
Lis Messmann og Jørgen Bram.
Antikvitetshandlerægteparret Lis Messmann og Jørgen Bram
erhvervede det forfaldne Stårupgård i midten af 1980'erne, efter at gården
havde stået ubeboet i omtrent 25 år. I samarbejde med fredningsmyndighederne
har ægteparret nu istandsat renæssancegården. Her den storslåede riddersal med
den rekonstruerede oprindelige bemaling.