Selleberg var i første halvdel af 1500-tallet ejet af den
rige adelsmand Peder Ebbesen Galt.
Under Jens Steen Sehesteds ejerskab mellem 1687 og 1696 kom
flere berømte danske digtere, herunder Thomas Kingo, på gården.
Selleberg Hovedgård
Kertemindevejen 23
5290 Marslev
Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Gabriella og Lars Ohnemus
www.selleberg-herregaard.dk.
www.sellebergspecialiteter.dk
info@selleberg-herregaard.dk
40 60 78 31 + 51 24 18 76
Godsets størrelse: 200 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Sanderumgård, Vejrupgaard
Hovedbygning:
Den nuværende hovedbygning udgjorde oprindelig sydfløjen i
Sellebergs gamle hovedbygning fra midten af 1600-tallet. Den stråtækte bygning
er opført i bindingsværk i en etage over en høj kælder med renæssancemurværk og
fundamenter.
Den vestlige del af stuehuset, hvor bjælkelaget ligger på
langs ad bygningen, er ældst. Bjælkelaget har skråbåndafstivninger med
indvendige krumme kopbånd, hvoraf en enkelt ses i den nuværende facades hjørne.
På bygningen har der været udvendige knægte, hvoraf to er synlige i facaden og
en enkelt inde i bygningen.
Omkring 1780 undergik stuehuset en kraftig ombygning, hvor
bjælkelaget blev hævet og lagt på tagrem, og stueplanen blev endevendt.
Hoveddør, indvendige døre, indfatninger og lofter er fra denne periode, og
vinduerne er fra slutningen af 1800-tallet. Omkring 1960 blev en række
gavlkviste på tagfladen samt tre skorstenspiber opsat.
Jørgen Pedersen Hvenegaard opførte i 1845 en ny
hovedbygning, som blev revet ned i 1961, hvorefter et klokketårn i stedet blev
opført. Det var i denne sammenhæng, at den gamle sydfløj blev Sellebergs nye
hovedbygning.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger:
Da daværende ejer, Holger Hvenegaard Lassen, i 1961 lod
hovedbygningen nedrive, opførte han et klokketårn i stedet. Dette er prydet med
et tårnur, som blev flyttet hertil fra den gamle bispegård i Odense.
Klokketårnet, der er bygget sammen med en mur, der lukker gårdspladsen mod
vest, udgør det naturlige fokuspunkt i gårdsrummet.
Store dele af Sellebergs avlsgård brændte i 1845, hvorefter
et nyt anlæg blev opført. Modsat den nuværende hovedbygning, på den anden side
af gårdspladsen, opførtes herregårdsmejeriet, der i dag er indrettet til
beboelse. Hovedbygningen og mejeriet ligger i forlængelse af avlsgårdens
nordlige og sydlige længer. Sammen med den sydlige længe og klokketårnets mur
mod nord etableres der herved et helt lukket gårdsrum.
Fredningsstatus 2013: Klokketårnet og mejeribygningen er
fredede.
Omgivelser
Sellebergs have blev oprindeligt anlagt mellem 1779 og 1780
af daværende ejer, Frederik Ludvig Juul. Den blev dog omlagt og restaureret i
1937 af daværende ejer, Halvor Hvenegaard Lassen, efter tegning af havearkitekt
P. Wad.
Haven er på ca. fem tdr. land og har en lindeallé.
Ejerhistorie
Sellebergs historie kan spores tilbage til 1231, hvor gården
tilhørte Kronen. Gårdens ejerforhold er dog herefter ukendte indtil
1500-tallet, hvor den var ejet af Peder Ebbesen Galt, der tilhørte en af
landets ældste adelsslægter. Selleberg var således kommet fra Kronen til
adelen, hvilket med stor sandsynlighed var sket i løbet af det urolige 14.
århundrede, hvor Danmark bl.a. fra 1332 til 1340 var uden konge.
Galt var en af landets rigeste adelsmænd og tjente under
Grevens Fejde som hærfører for Christian III (1503-1559), der i 1538 eller 1539
gjorde ham til rigsråd. Nogen videre tilknytning til gården fik han dog næppe,
da han i de sidste 20 år af sit liv hovedsageligt boede i Jylland, hvor
herregården Tyrrestrup var hans hovedbesiddelse.
Den næste navngivne ejer var Lage Urne, som modsat Peder
Ebbesen Galt var meget optaget af gårdens drift. Han havde imidlertid ikke
samme økonomiske ressourcer som sin forgænger og måtte derfor kort før sin død
sælge Selleberg.
Gården blev her overtaget af de to søstre Margrethe og Abel
Norby, som hver fik part i den. I 1640 blev Abel Nordbys part erhvervet af
Mogens Kaas, som i 1654 blev eneejer, da han købte Margrethe Norbys part af
hendes arvinger.
Mogens Kaas var i 1631 blevet lensmand på Nyborg Slot og
havde formodentligt ikke nogen tæt tilknytning til Selleberg, som han efterlod
til sin datter Kirsten Kaas. Hun bragte gården med sig ind i ægteskabet med
Niels Parsberg, og efter hans død i 1674 overtog hun selv styringen af gården.
Hun havde dog en del økonomiske vanskeligheder og måtte bl.a. pantsætte
Selleberg, men trods vanskelighederne forblev hunfrue på gården indtil sin død
i 1684.
Gården gik herefter til Kirsten Kaas' børn, der i 1687
skødede den til Jens Steen Sehested, som var en uægte søn af den danske
statholder Hannibal Sehested i Norge. Jens Steen Sehested var kendt som digter,
og i hans ejertid kom flere berømte digtere, herunder Thomas Kingo, på gården.
Sehested solgte i 1696 Selleberg til Hans von Løwenhielm,
som var blandt de mange officerer, der i det 1600- og 1700-tallet erhvervede
sig ejendomme på Fyn. Løwenhielm skænkede allerede i 1696 gården til sit
barnebarn, Hans Brockenhuus, der ejede den frem til sin død i 1734.
Selleberg var herefter delt mellem de forskellige arvinger,
indtil Hans Brockenhuus' søn Caspar Christoffer Brockenhuus von Løwenhielm i
1740 samlede alle anparter på sine egne hænder. Blot 12 år senere solgte han
dog gården til Morten Møller, hvorved Selleberg for første gang fik en ejer af
borgerlig herkomst.
Møller overdrog i 1767 gården til sin søn Hans Møller, der
blot tre år senere byttede den bort til Peter v. Westen til gengæld for
herregården Løjtved. Westen havde dog økonomiske problemer og måtte i 1774
sælge gården til Sophie Hedevig Juul. Hun skødede i 1777 gården til sin søn,
Frederik Ludvig Juul, der foretog en række forbedringer på den. Han solgte
imidlertid allerede i 1781 Selleberg til Anders Sehested, som købte gården til
sønnen Niels Sehested.
Niels Sehested døde i 1787, hvorefter gården blev overtaget
af sønnen Anders Sehested, der blot seks år senere solgte Selleberg til Jens
Magnus Berg. Berg solgte fæstegodset fra, inden han i 1811 solgte selve
hovedgården. Sellebergs historie var herefter præget af et par hurtige
ejerskift, indtil gården i 1825 blev overtaget af den danske stat. Disse
hurtige ejerskift skyldtes bl.a. den landbrugskrise, der prægede landet i
første halvdel af 1800-tallet.
Staten afhændede i 1826 gården til Jørgen Pedersen
Hvenegaard og Lars Pedersen, hvoraf førstnævnte i 1831 blev eneejer. Hvenegaard
var en dygtig landmand, som under de gunstigere konjunkturer i 1830'erne
forbedrede gårdens drift markant. Da han døde i 1855, efterlod han sig således
en veldreven gård, som blev overtaget af hans enke, Karen Langkilde.
Hun styrede gården frem til sin død i 1877, hvorefter
svigersønnen Peter Vilhelm Ludvig Lassen overtog den. Han døde i 1912 og blev
afløst af sin søn Jørgen Christian Hvenegaard Lassen, der ejede Selleberg frem
til sin død i 1951, hvor sønnen Holger Hvenegaard Lassen arvede den.
Selleberg var i 2011 ejet af Søren Hvenegaard Lassen.
I 2018 købte Gabriella og Lars Ohnemus gården for 12,3
millioner.
Ejerrække
(1231- ) Kronen
( -1548) Peder Ebbesen Galt
(1548-1589) Ukendte ejere
(1589- ) Lage Urne
( -1640) Abel Lauridsdatter Norby, gift Basse
(1640-1654) Margrethe Lauridsdatter Norby, gift Bille Mogens
Kaas
(1640-1656) Mogens Kaas
(1656) Kirsten Mogensdatter Kaas, gift Parsberg
(1656-1674) Niels Parsberg
(1674-1684) Kirsten Mogensdatter Kaas, gift Parsberg
(1684-1687) Slægten Parsberg
(1687-1696) Jens Steen Sehested
(1696-1696) Hans von Løwenhielm
(1696-1734) Hans Brockenhuus von Løwenhielm
(1734-1740) Slægten von Løwenhielm
(1740-1752) Caspar Christoffer Hansen Brockenhuus von
Løwenhielm
(1752-1767) Morten Møller
(1767-1770) Hans Møller
(1770-1774) Peter von Westen
(1774-1777) Sophie Hedevig Friis, gift Juul
(1777-1781) Frederik Ludvig Juul
(1781-1781) Anders Sehested
(1781-1787) Niels Sehested
(1787-1793) Anders Sehested
(1793-1811) Jens Magnus Berg
(1811-1815) Simon Hempel
(1815-1825) Carl Rudolph Jakob Schubert
(1825-1826) Den Danske Stat
(1826-1831) Lars Pedersen Hvenegaard
(1826-1855) Jørgen Pedersen Hvenegaard
(1855-1877) Karen Langkilde, gift Hvenegaard
(1877-1877) Caroline Hvenegaard, gift Lassen
(1877-1912) Peter Vilhelm Ludvig Lassen
(1912-1936) Jørgen Christian Hvenegaard Lassen
(1936-1951) Halvor Hvenegaard Lassen
(1951-1985) Holger Hvenegaard Lassen
(1985-1995) Bodil Kirsten Paludan, gift Hvenegaard Lassen
(1995-2018) Søren Hvenegaard Lassen
(2018-20xx) Gabriella og Lars Ohnemus
