Logo

Sandbjerg Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sandbjerg Gods

 

• Region Syddanmark. Sønderjylland, Sundeved Kommune, 7 km nord for Sønderborg

• Adresse: Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg. Telefon: 87 15 33 70. www.sandbjerg.dk/da

• Kursusejendom. Offentlig adgang til park

• Den selvejende institution Sandbjerg Gods, c/o Århus Universitet

• 130 ha.

• Opført 1783-1788. Fredet 1945

• Sandbjerg Gods mødecenter er åbent for kurser/kursus, møder og uddannelsesaktiviteter uden tilknytning til universitetet.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1571 Hertug Hans den yngre grundlægger herresædet Sandbjerg.

1673 Chr. 5. sælger Sandbjerg til amtmand Conrad Reventlow.

1783 Grev Conrad Georg Reventlow indleder opførelsen af det nuværende Sandbjerg.

1954 Sandbjerg testamenteres til Århus Universitet af Ellen Dahl.

1967 Anlægget istandsættes og tilføjes et kursuscenter.



Sandbjerg Gods


Sandbjergs klassicistiske hovedbygning er opført 1787-88. Bygmesteren var en lokal murermester, Christian August Bohlsmann, fra Sønderborg, Den skønne beliggenhed oven for det snævre Als Sund forlener Sand bjerg med den nordsjællandske landstedsidyl. Men trods ligheden med hovedstadsområdets klassicistiske landsteder er Sandbjerggård opført som en almindelig herregård af grev C.G. Reventlow.

 

• Bygningen

Sandbjergs fritstående hovedfløj er opført 1787 -88 i klassicistisk stil af Sønderborg-bygmesteren Cbt. August Bohlsmann. Sandbjergs bygherre er grev Conrad Georg Reventlow, hvis slægt havde ejet godset siden 1673. Sandbjerg fremtræder som et gulkalket palælignende landsted. 11 vinduesfag langt med et helvalmet tag med sorte glaserede tegl og gavl kviste. Facaden er indrammet med fremtrædende hvidkalkede ørelisener, der deles af en ligeledes hvidkalket gesims. Midterpartiet markeres med en tre fag bred risalit. Det smukke landstedsagtige hus er omgivet af en forpagterbolig fra 1783, en ladebygning fra 1880'erne og kursuscenterets tidstypiske pavillonbyggeri fra 1970'erne opført af arkitekterne Jørgen og Kaj Schmidt.

 

• Interiør

Sandbjergs klassicistiske indre er bevaret. De smukke rum, indrettet efter 1780'ernes boligsmag, fremviser stuklofter. dobbelte fyldningsdøre, brystpaneler, jernovne, inventar og bibliotek, således at Sandbjerg forlenes med en unik autentisk stemning, der bør værnes om.

 

• Omgivelser

Sandbjerg ligger kønt ved Als Sund. Forpagterboligen, der er stedets ældste bygning opført 1783, skjuler sig bag velvoksne lindetræer mod vest.

Foran gården står en mindesten for Sandbjergs sidste private ejere, sagfører Knud Dahl og hustru Ellen Dahl (f. Dinesen). Ellen Dahl, Karen Blixens søster, skænkede i 1959 Sandbjerg til Århus Universitet.

 

• Historie

Sandbjerg tilhørte som næsten alt andet gods i Sønderjylland hertugfamilien. Hertug Cnr. Adolf gik imidlertid konkurs i kølvandet på den svenske invasion i 1658. Fr. 3. inddrog hans ejendomme i 1667 og overdrog dem få år senere, i 1673, til en af de nye stjerner i det enevældige borgerligt baserede styre, amtmand, senere storkansler Conrad Reventlow. Amtmanden kom siden i besiddelse af Clausholm på Djursland. Det var Reventlows datter, Anna Sophie, som i 1712 blev Fr. 4. 's dronning til venstre hånd.

 

Sandbjerg var hermed sikret kongelig bevågenhed, og Sandbjerg forblev i Reventlowslægtens eje til 1929. Som et meget synligt bevis på kongelig gunst overnattede Chr. 10. på Sandbjerg den første nat efter genforeningen den 10. juli 1920.

 

Overretssagfører Knud Dahl købte Sandbjerg efter greve Cht. Ejnar Reventlows død i 1929. Efter sagførerens død i 1954 skænkede enken ved testamentarisk bestemmelse godset til Århus Universitet med den forpligtelse, at universitetet her skal udøve en dansk og nordisk kulturel virksomhed. I det sønderjyske grænseland synes Sandbjerg at være et oplagt sted til at styrke danskernes kulturelle selvtillid. Man må håbe, at Århus Universitet lever op til Karen Blixens søsters intentioner.

 

Sandbjerg Gods

Opført i 1796 som brændevinsbrænderi, nu auditorium med plads til 40-50 personer.

 

Kursusvirksomheden

I 1975 indledtes kursusvirksomheden på godset og der blev opført en række pavilloner med ca. 50 sengepladser. 1996 indledtes en omfattende renovering og ombygning af de tidligere avlslænger, som er opført 1887-1889. 1999 blev den tidligere Godsinspektørbolig sat i stand og indrettet med værelser og i 2000 blev det oprindelige Brændevinsbrænderi indrettet med et nyt auditorium til ca. 50 personer. Til erstatning for de utidssvarende pavilloner i parken blev der i 2003 taget en nybygning med 20 værelser i brug. Palæet har i stueetagen kursuslederkontor og spisestue samt fjernsynsstue, herreværelse, kabinet, bibliotek og havestue, der tjener som opholdsareal for godsets gæster. På 1. sal er der grupperum og værelser. I alt er der 105 sengepladser fordelt på 74 værelser i de forskelige bygninger.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.928 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her