Logo

Sønder Holmgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sønder Holmgaard 

 

Sønder Holmgaard hed oprindeligt Holmgaard. I 1797 blev Holmgaard delt i gårdene Nørre Holmgaard og Sønder Holmgaard.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1830.

 

Sønder Holmgaard

Holmgårde 8

6940 Lem St

Region Midtjylland - Ringkøbing-Skjern kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Ole Knudsen

Telefon 97 34 30 03

Hovedgård: 7 ha. 58 ha er bortforpagtet, mens der forpagtes 5.100 ha i Letland og Litauen

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Tanderup

 

 

Holmgård var en herregård i Sønder Lem Sogn, Ringkøbing-Skjern Kommune. Den hørte i katolsk tid under Ribe Bispestol; af de bispelige lensmænd kendes Jep Grøn 1446, Christiern Knudsen (Harbou) 1453. Biskop Hartvig Juel forlenede 1497 Holmgård til sin bror Kjeld Juel, hvis familie beholdt forleningen, efter at gården ved reformationen var kommen til Kronen. Efterkommere erhvervede den i 1580 fra kronen ved et mageskifte. Godset var i slutningen af 1800-tallet delt i to.


Sønder Holmgaard 

 

Sønder Holmgaard


Hovedbygning

Hovedbygningen på Sønder Holmgaard er opført i 1830 i grundmur med tegltag. Bygningen er opført i en fløj med en frontspids mod både haven og gården. Syd for hovedbygningen placerer haven på Sønder Holmgaard sig, mens der nord for bygningen findes en stor, åben gårdsplads, som også avlsbygningerne placerer sig omkring.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.  

 

Sønder Holmgaard

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen findes avlsbygningerne på Sønder Holmgaard. Disse er opført efter 1921, hvor en brand hærgede gården. To af gårdens avlslænger er bygget sammen i en vinkel. Avlsbygningerne placerer sig på nord-, øst- og vestsiden af den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig omkring.

Der er opført nyere avlsbygninger senere i 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj til lav bevaringsværdi.  

 

Omgivelser

Haven på Sønder Holmgaard placerer sig hovedsagelig syd for hovedbygningen. I haven findes mange store træer samt en sø.

I området nær Sønder Holmgaard findes flere fredede oldtidsminder.  

 

Ejerhistorie

Inden Reformationen i 1536 var Holmgaard et bispelen under Ribe bispestol, hvor forskellige lensmænd boede på gården. Ved Reformationen kom alt bispegods under Kronen, hvilket også var tilfældet for Holmgaard. Slægten Juel fortsatte som kongelige lensmænd. I 1580 mageskiftede, dvs. byttede, Mette Munk sig til Holmgaard med seks fæstegårde. Mette Munk var mor til den hidtidige lensmand, Kjeld Iversen Juel, men hvorvidt, han efter hendes død i 1589 har arvet gården, vides ikke.

 

Mette Munks nevø Frederik Munk ejede Holmgaard, som han solgte i 1624 til Knud Sørensen. Fra Knud Sørensens datter Inger og hendes mand Erik Blik kom Holmgaard i 1675 til borgmesteren i Ringkøbing, Jep Jepsen Tarm. Jep Jepsen Tarm døde i 1689, hvorefter hans enke Birgitte Beeske overdrog gården med fæstegods til sin datter Birgitte og svigersøn Jens Christensen Odderbech. Hans dødsbo solgte gården på auktion til Laurs Nielsen Rindum.

 

Laurs Nielsen Rindum blev efterfulgt af sin søn, Niels Rindum, som døde i 1795. Herefter solgtes fæstegårdene på auktion, mens Holmgaard med mølle, Sdr. Lem kirke og en eng blev købt af hans arvinger, der allerede året efter ved endnu en auktion solgte Holmgaard til Anders Jensen Pugflod og Niels Jensen. De to kompagnoner delte gården imellem sig og oprettede Nørre Holmgaard og Sønder Holmgaard.

 

Sønder Holmgaard gik til Niels Jensen, der overdrog den til sønnen Jens Nielsen i 1801. Han døde imidlertid barnløs i 1832, hvorefter Sønder Holmgaard blev købt af Niels Buch til hans søn Niels Laurits Buch. Da Niels Laurits Buch døde i 1872, blev han efterfulgt af sønnen Jens Stokholm Buch, der blev en kendt studehandler. I 1910 solgte Jens Stokholm Buch gården til Christian Jepsen Lambæk. I tiden efter Christian Jepsen Lambæk har Sønder Holmgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskifter og af frasalg af jorder.

Fra 1993 har Sønder Holmgaard været ejet af Ole Knudsen. 

 

Ejerrække

(       -1536) Ribe bispestol

(1536-1580) Kronen

(1580-1589) Mette Munk, gift Juel

(1589-1624) Frederik Munk

(1624-1661) Knud Sørensen

(1661-1675) Erik Blik

(1675-1689) Jep Jepsen Tarm

(1689-1699) Birgitte Beeske, gift Tarm

(1699-1741) Jens Christensen Odderbech

(1741-1750) Laurs Nielsen Rindum

(1750-1795) Niels Rindum

(1795-1796) Arvingerne efter Niels Rindum

(1796-1797) Anders Jensen Pugflod

(1796-1797) Niels Jensen

(1797-1801) Niels Jensen

(1801-1832) Jens Nielsen

(1832-1872) Niels Laurits Buch

(1872-1910) Jens Stokholm Buch

(1910-1956) Christian Jepsen Lambæk

(1956-1993) Stinne Thomsen og Erik Thomsen

(1993-20xx) Ole Knudsen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.822 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her