Søholt

• Lolland, Lolland Kommune, ved sydsiden af Maribo Sø, 10 km fra centrum

• Adresse: Søholtvej 51, 4930 Maribo. Telefon: 75 89 72 63. www.soeholt.nu

• Offentlig adgang til park med barokhave

• Boet efter godsejer William O. Berntsen: Frederik Lüttichau

• 911 ha

• Opført 1804. Hovedbygning fuldstændigt ombygget 1853. Ej fredet

Søholt ligger usædvanligt skønt ved bredden af Maribo Sø. Den hvidkalkede hovedbygning fremstår som et nyrenæssancehus, der er et resultat af en gennemgribende ombygning i midten af 1800-tallet. Øst for hovedbygningen breder den enestående barokhave sig. Haven, der er en af Danmarks ældste barokhaver anlagt i 1690'erne, er fredet, men desværre i stærkt forfald.

VIGTIGE ÅRSTAL

1576 Fr. 2. mageskifter det tidligere spedalskhedshospital, »De fattiges Gaard i Bregerup« med Morten Venstermand, der kalder sit gods Søholt.

1647 Hovedbygning i bindingsværk opføres.

ca. 1690 Barokhaven anlægges.

1804 Hovedbygningen udvides og ombygges.

1853 Ny hovedbygning erstatter bindingsværksfløjene fra 1647.

Søholt

• Bygningen

Hovedbygningens centrale del er opført i 1804. Til hovedbygningen i enkel empirestil hørte to sidefløje. der muligvis udgjorde resterne af et ældre trefløjet anlæg fra 1640'erne eller fra dette anlægs ombygning omkring år 1700. Den to etager høje hovedbygning fra 1804 havde oprindelig valmet tag, men fremstår i dag med et sadeltag af røde tegl.

I 1852 overtog etatsråd Laurits Jørgensen fra Søllestedgård Søholt. Året efter lod han hovedbygningen fuldstændig ombygge ved murermester L.C. Nielsen. De gamle sidefløje blev nedrevet, og hovedbygningen blev forsynet med en kort sydøstlig tværfløj, der senere har inspireret til et tilsvarende indgreb på den vestlollandske herregård Frederiksdal. Udløberfløjen og indgangspartiet blev forsynet med svungne gavle og kviste. Dermed kom den centrale og østlige del af bygningen til at fremstå som et renæssancelignende anlæg med et spirprydet gotisk tårn ved vestgavlen. Nygotisk-renæssance kan man kalde det; men kan man frigøre sig fra de »historiske detaljer«, er der et ganske smukt hus bagved.

• Interiør

Søholt, der har ejerfællesskab med Engestofte gods på nordsiden af Maribo Sø, er indrettet til moderne beboelse. Empirestilen fornægter sig dog ikke: Døre, vægfelter og stukkatur hidrører fra det oprindelige hus fra 1804, og inventaret er smukt afstemt til empirehuset.

Søholt

• Omgivelser

Ud over den ualmindelig kønne beliggenhed ved Maribo Søs sydside er det parken, der gør Søholt til noget særligt. Det er Danmarks ældst bevarede barokhave, anlagt i 1690'erne af den fra Tyskland indvandrede adelsmand Henning Ulrich v. Lützow. der i 1690 havde erhvervet Søholt som led i en større godssamling på Lolland. Parken blev anlagt efter fransk forbillede med springvand og statuer i et regelmæssigt anlæg med alleer og cirkelrunde hække. Barokhaven, der breder sig øst for hovedbygningen, blev i 1767 beskrevet som »den store og kostbare lysthave, hvis lige ikke findes ved nogen adelig gård i Danmark«. De kunstige kaskader, springvand og figurer og vaser er for længst væk, men anlæggets struktur med cirkulære parterrer og klippede alleer af lind, avnbøg og løvhække er endnu bevaret. Det enestående parkanlæg er fredet. I 1997 er indledt en offentligt finansieret renovering af den forfaldne barokhave. Vest for hovedbygningen ned mod søen finder man endvidere et yndigt ældre havehus med udsigt.

Søholt

• Historie

I passende afstand fra købstæderne anlagde man i middelalderen hospitaler for de spedalske, de såkaldte Sankt Jørgensgårde. Spedalskhed er en smitsom sygdom, som sammen med pesten var den store plage i 1300-tallets Danmark. På Lolland lå hospitalet Sct. Jørgensgården på landsbyen Bregnerups jorder ved sydsiden af den sø, der i dag kaldes Maribo Søndersø. Engang i 1400-tallet må landsby og hospital være blevet nedlagt til fordel for en mindre hovedgård under kronen. Stedet omtales i 1498 og 1505 som krongodset Bregnerupgård.

Fr. 2., der var særdeles aktiv i handlen med sine lollandske besiddelser, bortmageskiftede Bregnerupgård til slægten Venstermand i 1576. Fra 1624 tilhørte gården, der nu kaldtes Søholt med henvisning til beliggenheden, indvandrede holstenske adelsslægter. Lensmanden på Ålholm, Just Fr. v. Pappenheim, erhvervede Søholt i 1637 og lod et trefløjet anlæg i bindingsværk opføre 10 år senere.

Skønt gården, som så mange andre lollandske herregårde, blev slemt hærget af de svenske besættelsestropper i slutningen af 1650'erne, overlevede hovedbygningen, mens von Pappenheim-slægten ruineredes. I 1690 måtte Chr. v. Pappenheim afstå gården til stiftamtmand Henning v. Lützow, der i 1699 også kom i besiddelse af den nærliggende Sædingegård. Hovedbygningen ombyggedes i grundmur, og den fornemme franske barokhave anlagdes i løbet af 1690'erne, således at Søholt i 1700-tallet, hvor Fr. 5. i 1750 besøgte von Lützow på Lolland, fremstod som »et af de prægtigste herresæder her i landet«.

I 1796 giftede ritmester Fr. Julian Chr. v. Bertouch sig til Søholt og lod med bevarelse af de gamle bindingsværksfløje en ny hovedbygning opføre i 1804. Ved landmanden, etatsråd Lauritz Jørgensens overtagelse af Søholt i 1852 var det andre interesser, der kom til at spille hovedrollen. Søholts bygninger blev ofret på historicismens alter, men parken blev bevaret med en mindestøtte for Laurits Jørgensen og dennes hustru Grethe. Støtten er rejst i anledning af ægteparrets guldbryllup 1888 efter tegninger af Jørgen Roed og med portræt-medallion udført af billedhuggeren Bracony.

Jørgensens indsats gik især i retning af forøgelse af godsets tilliggender og indførelse af moderne bedriftsformer. Søholt har dog haft en omskiftelig tilværelse i 1900-tallet med en lang række forskellige ejere. Ved sammenlægningen med det nordlige nabogods Engestofte i 1990'erne er der dog tilsyneladende atter kommet stabilitet i ejerforholdene, hvilket forhåbentlig kan redde den enestående barokhave fra undergang.

Søholt