Rygård

• Region Syddanmark, Østfyn, Nyborg Kommune, 17 km nord for Svendborg

• Adresse: Rygårdsvej 28, 5874 Hesselager

• Ingen offentlig adgang

• Godsejer Alice Moltke-Huitfeldt. Glorup

• 377 ha. Glorup og Rygaard Godser er på 1132 hektar

• Opført 1500-1520. Tilføjelser omkring 1550 og 1590. Restaureret 1915 og 1922

Rygård fremtræder som indbegrebet af den gotiske herregård fra omkring 1500. Den er opført som en middelalderlig forsvarsborg, et enkeltstående hus, hvor vægtergangen med skoldehuller sammen med de smukke blændingsprydede, kamtakkede gavle er de mest fremtrædende træk. Rygård er en af Danmarks smukkeste herregårde; en gård der fortjener offentlig opmærksomhed.

Rygårds sydvendte kønne portfløj lader næppe ane, at der bagved findes en af Danmarks bedst bevarede herregårdsbygninger fra overgangstiden mellem gotikken og renæssancen. Portfløjen er opført omkring 1520.

• Bygningen

Den nuværende firlængede herregård, der umiddelbart opleves som et næsten uberørt senmiddelalderligt borganlæg, er opført i begyndelsen af lS00-tallet af rigsråd Johan Urne. Muligvis har den kgl. bygmester og stenhugger Morten Bussert medvirket ved udformningen af Rygård.

Ældst er nordfløjen, som er opført omkring 1500 som enkelthus over middelalderlige kældre med krydshvælvinger og svære granitsøjler. Den lave sydvendte portfløj er opført omkring 1520 parallelt med nordfløjen. I midten af 1500-tallet blev de to sidefløje mod henholdsvis øst og vest tilføjet, således at Rygård allerede omkring 1550 fremstod som et firfløjet anlæg i røde munkesten under teglhængte sadeltage. I 1590'erne blev byggeriet afsluttet med opførelsen af to runde trappetårne i borggården. Tårnene er opført af Niels Bild til Ravnholt, der gennem ægteskab med Margrethe Urne var kommet i besiddelse af Rygård i 1582.

Rygård blev smukt restaureret 1915-22 af to af tidens dygtigste arkitekter, Ivar Bentsen og Jens Ingwersen. Rygård fremstår i dag som et af landets mest helstøbte og i det ydre bedst bevarede sengotiske herregårdsaniæg.

• Interiør

Den massive nordfløj er i to etager, 24 m lang med svære indtil tre m tykke mure. Stueetagen består af flere rum med lofter med vældige bjælker i pommersk fyr samt kaminer og tilhørende skorstene i hver ende af huset Første sal domineres helt af riddersalen, mens loftsetagen fremhæves af vægtergangen med skydeog skoldehuller. De enkelte etageafsnit nås via nordtårnets oprindelige snoede spindeltrappe. Trappen er udført i svære håndhuggede egetræsplanker.

• Omgivelser

Rygård har været omgivet af voldgrave og ydre forsvarsanlæg. Rester af anlæggene spores især på hovedbygningens nordog østside. Rygård ligger i et stort østfynsk herregårdslandskab omgivet af dyrkede marker på alle sider. En markvej forbinder Rygård med »moderhuset« Glorup.

Rygård omkring 1870

• Historie

Navnet Rygård vidner om herregårdens anseelige alder, en rydningsgård fra tidlig middelalder, nævnt første gang i et dokument fra Valdemar Atterdags tid, 1372, vedrørende en arvesag. Allerede da optræder et medlem af Urne-slægten, Niels Urne, som ejer. Bygherren Johan Urne arvede Rygård i 1480 efter sin far, rigsråd Jørgen Urne. Til den da mægtige fynske slægts besiddelser hørte også godserne Hindemae og Brolykke. Johan Urne døde i 1537 efter at have støttet den katolske sag under borgerkrigen op til reformationen. Med hans søn, den stridbare Christoffer Urne, uddøde slægten på mandssiden. Rygård blev i 1582 overtaget af Niels Bild til Ravnholt ved giftermål med Christoffer Urnes datter Margrethe.

Efter at være blevet grundigt hærget af de svenske besættelsestropper i 1658 overgik Rygård til borgerlige slægter omkring 1670. Herregården kom dog atter tilbage på adelige hænder i 1765, da godssamleren og politikeren, grev A.G. Moltke fra nabogodset Glorup købte Rygård. Siden da har Rygård tilhørt Moltke'rne på Glorup, men den prægtige gård har ofte stået tom. Hvis nogen dansk herregård fortjener at blive indrettet som herregård museum på det offentliges regning, er det Rygård.

»Enhver, som har sans for skøn arkitektur, hvad enten han forstår dens trylleri eller kun føler den, enhver, som kan fatte den sum af skønhed og betagende minder, der er uløseligt knyttet til så mange af vore herregårdes gamle bygninger, bør i det mindste en gang i sit liv valfarte til Rygaard«.

Herregården nævnes første gang i 1372. Allerede da optræder et medlem af Urne-slægten, Niels Urne, som ejer. Det nuværende senmiddelalderlige borganlæg er anlagt i begyndelsen af 1500-tallet af rigsråd Johan Jørgensen Urne, der i 1480 havde arvet gården efter sin far Jørgen Urne. I 1534 blev gården hærget af oprørske fynske bønder under Grevens Fejde. Johan Urne døde i 1537, og gården blev overtaget af den stridbare søn, Christoffer Johansen Urne.

I 1590-erne blev der til byggeriet føjet to runde trappetårne i borggården. De blev opført på foranledning af Niels Bild til Ravnsholt, der ved at gifte sig med Christoffer Urnes datter Magrethe var kommet i besiddelse af Rygård i 1582.

Rygård blev restaureret i 1915-22 af arkitekterne Ivar Bentsen og Jens Ingwersen.

VIGTIGE ÅRSTAL

1372 Rygård nævnes første gang.

1527 Johan Urne støtter sammen med broderen Lauge Urne den katolske sag inden for rigsrådet

1534 Borgerkrig: Rygård hærges af oprørske fynske bønder

1658 Rygård hærges af svenskerne.

1765 Edele Margrethe Jørgensdatter, baronesse Gyldenkrone, sælger til grev Adam Gottlob Moltke.

1962 Baronesse Alice Moltke-Huitfeldt overtager Rygård.

Ejere af Rygård

(1372-1380) Hagbard Jonsen

(1380-1384) Nicolaus Urne

(1384-1432) Lave Nielsen Urne

(1432-1480) Jørgen Lavesen Urne

(1480-1537) Johan Jørgensen Urne

(1537-1566) Christoffer Johansen Urne

(1566-1582) Margrethe Christoffersdatter Urne gift Bild

(1582-1622) Niels Bild

(1622-1627) Anna Asmusdatter von Ahlefeldt gift Lange/Vibeke Asmusdatter von Ahlefeldt gift Kaas/Margrethe von Ahlefeldt

(1627-1632) Hans Kaas / Henrik Lange

(1632-1653) Niels Hansen Kaas / Henrik Lange

(1653-1669) Henrik Lange

(1669-1670) Niels Banner

(1670-1687) Peder Pedersen Lerche

(1687-1694) Vincents Pedersen Lerche

(1694-1714) Hans Frederik von Pultz

(1714-1725) Enkefru von Pultz

(1725-1764) Peder Hansen von Pultz

(1764-1766) Edel Margrethe Güldencrone gift von Pultz

(1766-1792) Adam Gottlob Jacobsen lensgreve Moltke

(1792-1793) Sophie Hedevig Raben gift Moltke

(1793-1851) Gebhard greve Moltke-Huitfeldt

(1851-1876) Adam Gottlob greve Moltke-Huitfeldt

(1876-1896) Gebhard Léon greve Moltke-Huitfeldt

(1896-1944) Adam Gottlob Carl greve Moltke-Huitfeldt

(1944-1962) Léon Charles Joseph greve Moltke-Huitfeldt

(1962-2004) Alice Léonsdatter komtesse Moltke-Huitfeldt gift Rosenkrantz

(2004-20xx) Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz

DEN STRIDBARE URNE-SLÆGT

Rygårds bygherre, rigsråd, statholder i København Johan Urne (ca. 1465-1537) var en af rigets magtfulde mænd i begyndelsen af 1500-tallet. Ved begyndelsen af Danmarks sidste borgerkrig, grevens fejde, overgav han imidlertid Københavns Slot til grev Christoffer i 1534 og blev fængslet i Mecklenburg. Hans hjemkomst foregik i vanære 1536. Roskildebispen Joachim Rønnow, der stod i spidsen for det katolske parti var Urnes svoger .. Dermed var Johan Urnes skæbne beseglet, han tilhørte borgerkrigens tabende side. Aret efter var han død, og Rygård overgik til sønnen Christoffer Urne (ca. 1510-1566).

I 1549 lagde den unge Urne sig under et drukgilde ud med naboen, den magtfulde kansler Johan Friis til Hesselagergård. Christoffer Urne anklagede Johan Friis for Roskildebispen Joachim Rønnows død i fængslet og truede med »ild og rød lue«. Rigsrådet dømte ham som »æreløs mand og lovløs løgner«. Han blev fængslet i Visby på Gotland, hvor han tilbragte de næste 1 O år. Efter Chr. 2.'s død i statsfængslet på Kalundborg i 1559 blev han overført hertil. Christoffer Urne blev først løsladt i 1562. To år senere overfaldt han landsdommmer Axel Juul.

Axel Juul til Villestrup i Himmerland var en af de nyrige, der efter reformationen profiterede af sin position. På det bøndergods, han selv var med til at konfiskere, oprettede han solide slægtsgårde for sig selv og sine efterkommere. Som landsdommer havde Juul i 1549 været med til at dømme Christoffer Urne. Denne gang slap Urne med en bøde, og året efter indtrådte han som officer i den danske adelshær i Den Nordiske Syvårskrig. Men han var ikke født under en heldig stjerne. Urne faldt i svensk fangenskab efter at være blevet såret i slaget ved Axtorna. Han døde som krigsfange i Stockholm i 1566 som slægtens sidste mand.