Ryegaard

Ryegaard er en gammel herregård, hvis historie går tilbage til middelalderen. Ryegaard har været ejet af adskillige danske adelsslægter.

Ryegaard blev i starten af 1800-tallet en del af stamhuet Rosenkrantz, og godset har af flere omgange haft birkeret og fungeret som selvstændig retskreds.

Gennem tiden har herregården haft flere hovedbygninger, men kendskabet til de første bygninger er begrænset. I slutningen af 1800-tallet fik Ryegaard opført en ny hovedbygning, men denne blev nedrevet i 1974.

Ryegaard

Munkholmvej 380

4060 Kirke Såby

Region Sjælland - Lejre kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Johan Christian Rosenkrantz Scheel

www.ryegaard.dk

Telefon 46 40 60 32 - godskontor@ryegaard.dk

Hovedgård: 258 ha

Godsets størrelse: 1228,5 ha

Funktion:

·Landbrug (450 hektar, ren planteavl) - Hovedafgrøderne er græsfrø, hvede og byg. Ryegaard Landbrug avler afgrøder af høj kvalitet, hvilket giver sig udslag i at kornprodukterne efterfølgende anvendes til brødfremstilling og maltning. Græsfrøene bliver opkøbt af et af Danmarks førende frøavlerfirmaer, der eksporterer græsfrø til hele verden.

· Skovbrug (420 hektar, herunder detailsalg af juletræer) - Ryegaard omfatter følgende skove: Ryegaard Dyrehave, Store Indhegning, Garveriskoven, Strandskoven, Lille Indhegning, Ordrup Skov, Holmeskov, Enghaveskov, Torkildstrup (med Trudsholm Dyrehave). Skovbruget på Ryegaard dækker 420 hektar, eller ca. 40 % af det totale areal.

Entreprenøropgaver indenfor planteavl og landbrugsarealer

· Udlejning (i alt 30 ejendomme herunder Trudsholm)

· Udlejning af arealer både til jagt, græsning og forskellige arrangementer.

Forbindelser: Barritskov, Egholm (Sjælland), Krabbesholm (Sjælland), Møllerup, Pallisbjerg, Trudsholm (Sjælland)

Ryegaard er en del af Ryegaard og Trudsholm Godser, der også omfatter bl.a. Trudsholm og har et samlet areal på 1228,5 ha

Hovedbygning

Ryegaard fik ny hovedbygning i 1876 ved arkitekt V. Tvede. Bygningen var i røde mursten og i to stokværk med tre fløje. Bygningen havde takkede gavle og midt på gårdfacaden et højt trappetårn med et stejlt fransk tag. Hovedbygningen blev nedrevet 1974.

Den forudgående hovedbygning blev opført i ca. 1575. Denne bygning bestod af to parallelle bindingsværksfløje. Den ene bygning var i 40 fag, muret og havde gamle tagsten. Porthuset var på 18 fag og ligeledes muret og med gamle tagsten. Bygningerne blev udsmykket med snitværk og havde knægtbyggede facader og gavle. I 1741 lod Iver Rosenkrantz en række gobeliner ophænge. Denne hovedbygning blev nedrevet i 1877.

Ryegaard

Andre bygninger

Avlsgården blev opført i 1876 ved F.V. Tvede. Bygningen er senere stærkt ombygget efter at være brændt.

Tidligere avlsbygninger blev opført i 1569 efter en brand.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Ryegaard

Omgivelser

Ryegaard ligger i et bakket terræn i det vestlige Hornsherred. Gården er omringet af store skove og mindre beplantning.

Til Ryegaard hører en have med en fiskedam.

I området ligger flere skove, som alle hører til Ryegaard. Disse skove omfatter Strandskov, Ll. Indhegning, St. Indhegning, Enghave Skov, Dyrehaven, Kalvehaven, Storskov Plantage, Galtebjerg og Langtved Garveriskov. Terrænet er kuperet. Jorden er god til skovbrug. De dominerende træarter er bøg og nåletræer, men løvtræer og eg er også at finde i skovene. Skovene er beliggende i en naturskøn eng.

I området er der flere fredede oldtidsminder. Disse omfatter stengrave, bronzealderhøje, langdysser, dyssekamre, jættestuer, køkkenmøddinger, en stor sten med soltegn (nu på Nationalmuseet). Der er gjort fund fra yngre bronzealder samt fund fra yngre romersk jernalder.

Ryegaard

Trætophytter

Ryegaard

Ejerhistorie

Ryegaard nævnes første gang i historien i 1350. I dette år mageskiftede Folmer Folmersen sit gods med Kronen og erhvervede sig herved Ryegaard. Herefter kom gården til Jakob Olufsen Lunge. Lungeslægten var en betydelig sjællandsk uradelslægt. Godset forblev i Lungeslægten frem til 1421, hvor Sophie Folmersdatter Lunge gennem ægteskab førte godset til Claus Serlin.

Efter Claus Serlin kom Ryegaard til Otte Alretsen Serlin og videre til datteren Sophie Clausdatter Serlin og hendes mand David Arildsen. Ægteskabet var barnløst, hvorefter Ryegaard kom til Sophie Clausdatter Serlins søsters sønnesøn Niels Clausen, der var bisp i Aarhus. Niels Clausen overdrog Ryegaard til Jens Nielsen. Jens Nielsen døde ugift, hvorefter Niels Clausen testamenterede Ryegaard til adelskvinden Birgitte Olufsdatter Thott.

Fra Birgitte Olufsdatter Thot gik Ryegaard videre i arv til datteren Mette Rosenkrantz og hendes mand Erik Eriksen Banner. Parrets søn Frantz Banner overtog herefter Ryegaard. Under Frantz Banners eje nedbrændte Ryegaard i 1569, hvorefter han begyndte opførslen af en ny hovedbygning. Under Frantz Banners ejerskab voksede Ryegaards godsbesiddelser. I 1573 byttede Frantz Banner Ryegaard med Kronen mod besiddelser i Jylland.

Samme år videresolgte Kronen Ryegaard til Johanne Oxe. Johanne Oxe var en del af Oxeslægten, en yderst fåtallig dansk adelsslægt, som var indvandret fra Franken. Ryegaard havde forinden haft birkeret, hvilket betød, at Ryegaard fungerede som en selvstændig retskreds. Frantz Banner havde med urette tilbageholdt sig birkeretten til Ryegaard. Johanne Oxe måtte derfor i 1586 opgive denne, og Ryegaard mistede sin birkeret. Johanne Oxe døde i 1586. Ejerhisorien herefter foreligger uklar, men det formodes, at Ryegaard kom til Johan Barnekow eller til hans enke, Anne Pedersdatter Bille. Det vides dog med sikkerhed, at parrets datter Sophie Barnekow senere kom til at besidde Ryegaard. Sophie Barnekows mand Eiler Gyldenstiernes solgte i 1622 Ryegaard.

Ryegaards nye ejer blev herefter adelsmanden Axel Urne. Axel Urne døde i 1626, hvorefter hans enke Birgitte Gyldenstierne i 1640 videresolgte Ryegaard.

Ryegaard kom herefter til Niels Trolle. Trolleslægten var en skånsk adelsslægt. Under Niels Trolles eje voksede Ryegaards godsbesiddelser atter, og godset generhvervede birkeretten. Fra Niels Trolle gik Ryegaard videre i arv til sønnen Holger Trolle, som besad godset frem til sin død i 1686. Under Holger Trolles ejerskab voksede Ryegaards godsbesiddelser yderligere. Efter hans død kom Ryegaard til sønnen Christian Trolle. Christian Trolle døde i 1709, hvorefter hans enke Hilleborg Gyldenstierne besad godset. Efter Hilleborg Gyldenstiernes død i 1734 solgte sønnen Knud Trolle i 1735 Ryegaard.

Iver Rosenkrantz blev herefter Ryegaards nye ejer. Rosenkrantz var ligeledes en betydelig dansk adelsslægt. Efter Iver Rosenkrantz' død i 1745 besad hans enke Charlotte Amalie Skeel godset frem til sin død i 1763. Herefter kom Ryegaard til sønnen, den senere statsminister Frederik Christian Rosenkrantz, og hans hustru Dorte Reedtz. Frederik Christian Rosenkrantz var en stor godsherre, som foruden Ryegaard ejede adskillige andre gårde. Parret efterlod sig ingen børn, hvorfor godset i 1802 gennem testamente kom til Niels Rosenkrantz.

Gennem testamentet blev Niels Rosenkrantz forpligtet til at oprette et stamhus. Oprettelsen af stamhuse var typiske for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Niels Rosenkrantz oprettede herefter stamhuset Rosenkrantz. Han arbejdede energisk på at fremme godset, men selvom han bortsolgte jordgods, redde det ham ikke fra økonomiske problemer. Ved hans død i 1824 efterlod heller ikke han sig børn. Stamhuset kom herefter til hans slægtning Henrik Jørgen Scheel.

Henrik Jørgen Scheel lod en del af fæstegårdene bortsælge. Han besad godset frem til sin død i 1862, hvorefter stamhuset kom til sønnen Frederik Christian Rosenkrantz Scheel. Under Frederik Christian Rosenkrantz Scheels eje blev den gamle hovedbygning revet ned, og en ny historicistisk hovedbygning blev opført.

Ved hans død i 1912 overgik stamhuset til sønnen Henrik Jørgen Scheel, der allerede døde i 1917, hvorefter stamhuset tilfaldt Frederik Christian Scheel. I 1913 frasolgtes jordgods, og i 1923 overgik stamhuset til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven 1919. Det betød, at Ryegaard i 1921 måtte afstå 158,1 ha jordgods til staten og 1926 yderligere 29,9 ha.

Ryegaard er i 2013 fortsat i slægtens eje og indgår i 'Ryegaard og Trudsholm Godser', der drives som en moderne, differentieret virksomhed med land- og skovbrug, boligudlejning, jagtudlejning samt selskabs- og konferencelokaler.