Rosenholm

• Midtjylland, Djursland, Syddjurs Kommune, 23 km nord for Århus

• Adresse: Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet. Telefon: 86 99 40 10

• Offentlig adgang til hovedbygning og park i sæsonen. Cafe

• Boet efter lensbaronesse Carin Rosenkrantz (død 23. april 1996)

• 29 ha, skov og park

• Opført 1560-1600

Rosenholm, Jyllands formentligt prægtigste renæssancebygningsværk, har været i samme slægts eje, siden Jørgen Rosenkrantz i 1559 byttede sig til godset Holm og straks efter påbegyndte opførelsen af det nuværende anlæg. Nordvest for hovedbygningens voldgrave breder den store barokhave sig. I haven står lysthuset Pirkentavl. Danmarks eneste bevarede havehus fra renæssancen.

Rosenholm

• Bygningen

Rosenholm er opført i løbet af et forholdsvis langt tidsrum i anden halvdel af 1500-tallet. Det firfløjede anlæg med den skæve, trapezformede grundplan er ikke opført efter en samlet forudgående plan. Alligevel fremtræder den charmerende herregård som et overordentligt helstøbt bygningsværk fra renæssancens storhedstid i Danmark.

Rosenholm er bygget i røde munkesten på en sokkel af tilhugne granitkvadre. De fire fløje er dækket af røde teglhængte sadeltage med særprægede aftrappede, »vælske« gavle. Gavlene er udsmykket med cirkelformede blændinger og vandrette profilbånd og krones af profilerede frontonlignende trekanter Tilsvarende gavle kendes i Danmark alene fra Holmens Kirke. Kirken blev opført i 1563 og følgende år som ankersmedie for Fr. 2. af bygmesteren Peter de Duncker Det er nærliggende at sætte denne hollandskfødte arkitekt i forbindelse med opførelsen af Rosenholms to ældste fløje: den høje østfløj fra 1560'erne og den vestvendte portfløj med porttårn og sidepavilloner fra omkring 1575. Der er dog også klare forskelle på de to parallelle fløje.

Østfløjen, der må betragtes som Rosenholms hovedfløj, er i to etager. Mod øst, mod voldgraven, flankeres bygningen af to fremspringende runde hjørnetårne. Tårnene er bygningens eneste egentlige forsvarsindretninger. Mest interessant er imidlertid gårdsidens murværk, som viser tydelige spor af rundbuede arkader Mod gårdspladsen har Rosenholms østfløj således fremtrådt med en italiensk inspireret åben loggia. Ingen anden dansk herregård er så tydeligt påvirket af den italienske renæssance. Nu er det danske klima som bekendt ikke til åbne loggiaer, og arkaderne er blevet tilmuret formentlig allerede ved nordfløjens opførelse i 1580'erne. Det nordligste af østfløjens fire bueslag løber nemlig ind under nordfløjens murværk. Østfløjens vinduer har overalt været rundbuede. Murværket er opdelt af en overflod af dekorative profilerede gesimser: bæltegesimser, hovedgesims og mod øst enddog en sålbænkgesims.

Over vestfløjens port er indmuret en indvielsestavle med bygherren Jørgen Rosenkrantz' og hustru Dorthe Langes våben. I den fornemt udførte sandstensornamentik, der omgiver våbenskjoldene, læses øverst årstallet 1562 eller 1567 og nederst den latinske forkortelse PFECTV for perfektum = fuldført, afsluttet. Tavlen er dog flyttet og refererer sandsynligvis til afslutningen af byggeriet på østfløjen.

Vestfløjen dateres til 1570'erne. I porttårnets store klokke er årstallet 1575 præget sammen med bygherrens og hustruens navne. Den lave portfløj er opført i et plan flankeret af to høje, rektangulære pavillonbygninger og i midten det firkantede porttårn med kobbertækket lanternespir. Vestfløjen er prydet med et profileret vandret murbånd, nærmest som en sålbænk, og kurvehanksbuede vinduer. Porttårnet og sidepavillonerne er rigt dekorerede med gesimsbånd. Det fremspringende porttårn deler nærmest vestfløjen i to fire fag lange afdelinger. På gårdsiden er portgennemkørslen kronet med en gennemgående kvist med Rosenholms karakteristiske gavle. Porttårnets høje kobbertækkede spir afløste i 1893 en teglhængt kuppellignende overbygning med et uanseeligt spir. Bemærkes skal også de to fremspringende hjørnepavilloners forskellige vinduer. Den sydlige pavillons store rundbuede vinduer viser, at pavillonen indgik i boligen, mens nordpavillonens små vinduesåbninger røber, at den ikke blev anvendt til egentlige boligformål, men snarere til magasin og bage- og bryggerum.

Rosenholms gårdrum har formentlig oprindelig været lukket med spærremure mod nord og syd. Men allerede omkring 1580 begyndte opførelsen af nordfløjen, efter at hr. Rosenkrantz havde opgivet sin loggia. Nordfløjen er ligeledes rigt dekoreret med gesimser. Mellem den nederste bæltegesims og sålbænkgesimsen ses et karakteristisk bredt mønstermuret bånd. Den kompetente murermester praler her med sine evner. Han er formentlig identisk med den murer eller bygmester, som i 1579-82 opførte nabogården Skaføgård for Jørgen Rosenkrantz, idet en identisk murdekoration genfindes her.

Endelig opførtes den lave sydfløj i 1590'erne, hvor den erstattede den sydvendte spærremur. Bortset fra gesimserne er fløjen uden ydre pragt, men til gengæld kom fløjen til at huse Rosenholms største og på sin vis fornemste rum: riddersalen.

Rosenholm

Træskærerarbejde i vinterstuen i Rosenholms vestfløj. Et Memento Mori, en påmindelse om at døden også rammer den pragtlystne adelsstand, selv under renæssancens højkonjunktur.

• Interiør

Fra gårdspladsens cementtrapper, der i 1866 erstattede brede munkestenstrapper, betrædes Rosenholms storslåede indre, der er præget af Iver Rosenkrantz' ombygninger i 1730'erne og 40'erne. I det følgende skal gives en kort oversigt over den tilgængelige del af hovedbygningen. Turen rundt i Rosenhoims stueetage begynder i den sydvestvendte pavillon:

Vinterstuen: Væggene er beklædt med bemærkelsesværdige gyldenlædertapeter fra omkring 1700. Dertil slægtsmalerier, bl.a. Abraham Wuchters herlige portræt af den unge Rosenkrantz, »Den brune dreng«, ca. 1680. Møblementet er præget af barokken, hvor især Rosenholmskabet, også kaldet Holger Rosenkrantz' skab, udmærker sig ved overdådigt træskærerarbejde og bemaling.

Fra vinterstuen leder et par trin op til lønkammeret med Rosenkrantz' brevgemmer. Bemærkes skal også de rigt udskårne døre.

Forstuen eller forhallen med bl.a. Johan 1. Kulbars maleri af Erik Rosenkrantz fra 1649.

Riddersalen i hele sydfløjens bredde med enkle rokokomøbler og en lang række malerier:

Her skal især fremhæves de to portrætmalerier fra 1589 af bygherren Jørgen Rosenkrantz og hans hustru Dorthe Lange. Malerierne er indsat i vægfeltet over kaminen, der bærer årstallet 1575. Blandt salens helfigurportrætter findes C.G. Pilos hovedværk fra 1747 af den unge Fr. 5. og 1.5. Wahls maleri af Iver Rosenkrantz, 1743.

Hjørnestuen i østfløjen, med en skjult adgang til det sydøstlige hjørnetårn, er domineret af vævede billedtæpper med motiver fra det gode herremandsliv i pagt med naturen. Gobelinerne af flamsk og fransk herkomst er fra anden halvdel af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Over den stukomsatte ovnniche ses Iver Rosenkrantz' og hustruen Charlotte Amalie Skeels våben.

Den lille østvendte havestue knytter sig til hjørnestuen. Havestuens fornemste stykke er det sjældne »safttapet«: et landskabsmotiv med en herregård og flod malet med plantesafter på lærred. I Danmark kendes højst en halv snes af slagsen. Rosenholms stammer fra begyndelsen af 1700-tallet og er af hollandsk oprindelse.

Biblioteket blev grundlagt af »den lærde Holger Rosenkrantz« omkring 1600. Det rummer flere sjældne fornemt indbundne inkunabler. Det smukt udskårne og stafferede bogskab er rummets mest iøjnefaldende møbel.

Tårnværelset med østfløjens nordøstre hjørnetårn prydes med flanderske billedtæpper med voldsomme naturscener. De vævede vægtæpper, gobeliner, stammer fra anden halvdel af 1600-tallet.

Rosenholm

Gallerigangen med det markante loft, der oprindelig var en del af bygherren Jørgen Rosenkrantz's loggia.

Den såkaldte gallerigang i østfløjens gårdside med flere slægtsmalerier. Her skal dog først og fremmest bemærkes de ejendommelige hvælvinger. De tilhører den oprindelige åbne loggia mod gårdspladsen.

Fra østfløjen bevæger man sig ind i nordfløjen ad den hvide gang, en langstrakt korridor langs gårdspladsen i hele fløjens længde. Nordfløjen betegnes også som gæstefløjen. De fire rum er opkaldt efter indretningen eller gæsterne: Empireværelset, Dronningens værelse, Kongens værelse og endelig Hr. Palles værelse. I sidstnævnte leder familiens lollandske slægtning, Palle Rosenkrantz af Krenkerup og Lungholm, efter sine støvler. Men da han døde i 1642, og i øvrigt fortsat holder sine rige lollandske godser under opsyn, skal man nok ikke irritere den travle mand ved at overnatte i hans værelse.

I vestfløjen, i portfløjens nordlige rum, finder man en moderne malerisamling med værker af Arild Rosenkrantz. Vestfløjens skriverstue og kaffestue er beklædt med 1700tals gobeliner, hvor især kaffestuens jagtmotiver bør fremhæves.

I rullestuen under nordfløjen opbevares en større samling redskaber, husgeråd, våben m.v. fundet i voldgraven ved dens oprensning i 1960'erne og senere.

Rosenholm

Rosenholms øvre etage i østfløjen samt vestfløjens pavillonbygninger og tårn er indrettet til privatbeboelse med arkiv i porttårnet og gymnastiksal i den nordre pavillon. I kælderen under sydfløjen og under pavillonerne findes gårdens lager- og arbejdsrum samt tjenestefolkenes værelser. I østfløjens sydøstlige kælder er et hvælvet kapel indrettet i 1604.

Rosenholm

Pirkentavl er Danmarks ældste havehus. Lysthuset er opført i 1560' erne og kaldes i folkemunde »Jyllands første universitet«. Det skyldes dog ikke, at samtlige Jyllands lærde kunne rummes i det lille hus, men snarere at Rosenholm omkring 1600 blevet samlingssted for unge »videnskabsmænd« med den lærde Holger Rosenkrantz i spidsen.

Rosenholm

Herskabsstalden foran slottet blev opført i 1896 efter nedrivningen af den gamle staldgård. Motivet med søjlerne er hentet fra midterfløjen i den nedrevne gård. Arkitekt for bygningen var Axel Berg.

• Omgivelser

Rosenholms hovedbygning ligger på en snæver firkantet holm omgivet af brede vandfyldte grave. Adgangen er fra vest via en i 1991-92 renoveret stensat bro, der mod haven flankeres af to løver. Den velbevarede barokhave breder sig mod nordvest. Lindealleer og formklippede hække danner en række regelmæssige haverum med monumenter, lysthuse og blomsterbede.

Parkens hovedattraktion er dog renæssancelysthuset »Pirkentavl«. opført i 1560'erne. Navnet henviser til det spil, man har forlystet sig med bag havehusets mure. I sin rendyrkede form er det Danmarks ældste renæssancelysthus. Husets arkademotiv gør det nærliggende at pege på østfløjens arkitekt som mesteren for det herlige kvadratiske havehus. Det står på et højt fundament af kridtsten. De røde mure er inddelt af pilastre, hvis buer former 3x4 arkader omkring de kridtstensindfattede vinduer. Over den profilerede hovedgesims rejser det spidsafsluttede røde tegltag sig. Pilkentavl er i folkemunde blevet betegnet som »Lærde Holgers tårn« og »Jyllands første universitet« med henvisning til, at Rosenholm under Holger Rosenkratz blevet samlingssted for unge lærde af såvel adelig som borgerlig herkomst. Som navnet antyder, var det dog næppe de intellektuelle sysler, der havde første prioritet i Pirkentavl snarere brætspillet af samme navn.

Rosenholm

Rosenholms grundplan. Den ældste fløj, østfløjen, ses øverst i billedet. Den leddelte vestfløj parallelt hermed. Den tredje fløj, nordfløjen, ses til venstre, sydfløjen til højre

VIGTIGE ÅRSTAL

1405 Rosenholm nævnes første gang i forbindelse med mordet på en midtjysk herremand.

1559 Rigsråd Jørgen Rosenkrantz bytter sig til godset og opfører den nuværende hovedbygning.

ca. 1565 »Jyllands første u n iversitet« og Danmarks ældste havehus, Pirkentavl, opføres.

1936 Jordegodset frasælges.

• Historie

Hovedgården Holm, der tidligere havde hørt under Århus bispestol, tilfaldt ved reformationen kronen. Allerede i sit første regeringsår 1559, den 7. april, mageskiftede den godssamlende konge Fr. 2. Holm med lensmanden på Koldinghus, Jørgen Rosenkrantz (1523-1596). Rosenkrantz blev i forbindelse med Den Nordiske Syvårskrig udnævnt til rigsråd i 1563 og tilhørte inderkredsen omkring kongen. Ved Frederiks død 1588 blev Rosenkrantz medlem af formynderregeringen og, da Niels Kaas døde i 1594, dens egentlige leder. Jørgen Rosenkrantz døde den 9. april 1596, samme år som Chr. 4. overtog styret, og to dage efter 37-årsdagen for erhvervelsen af Holm. Han efterfulgtes af sønnen, den lærde Holger Rosenkrantz (1574-1642).

Tilnavnet skyldtes den kreds af unge intellektuelle, som han knyttede til sit selvbestaltede akademi på Rosenholm. Linien blev fortsat af sønnen Erik. I 1727 overtog gehejmeråd Iver Rosenkrantz godset, som han moderniserede i tidens stil. Efter hans død i 1745 stod Rosenholm tom i et halvt århundrede til 1802.

Rosenholms bygninger er selvsagt gentagne gange blevet restaureret. Her er det værd at bemærke, at arkitekterne Carl Lange og Axel Berg i den farlige stilblandingsperiode i slutningen af forrige århundrede er sluppet særdeles godt fra de nødvendige istandsættelser på Rosenholm.

Godset har siden 1802 været nedarvet i lige linie helt frem til baron Holger Rosenkrantz, død 1975, og dennes hustru Carin, død 1996. Deres søn Christian blev, som Carin Rosenkrantz så smukt skriver i sine erindringer, »grebet af de tanker og ideer, der udviklede sig i forbindelse med studenteroprøret i 1968«. Ophold i østen og en karriere som postbud i Østtyskland skal nu afløses af den belastende godsejerposition, tilmed på en herregård uden jord.

Ejere af Rosenholm

(ca. 1250?) Byrre Slaggel (?)

(1416-1435) Anders Peetz

(1435-1460) Anders Andersen Peetz (søn)

(1460-1494) Laurids Andersen Peetz (bror)

(1494-ca. 1503) Karen Nielsdatter (enke)

(ca. 1503- ca. 1516) Peder Krabbe (svigersøn)

(ca. 1516-1536) Århus Bispestol

(1536-1559) Kronen

(1559-1596) Jørgen Ottesen Rosenkrantz

(1596-1642) Holger Rosenkrantz "den lærde" (søn)

(1642-1681) Erik Rosenkrantz (søn)