Rokokoen repræsenterer egentligt senbarokkens dekorative
side og er som sådan ikke en selvstændig arkitekturform. Laurids de Thurah
introducerede det festlige, rigt udsmykkede rokokopalæ med opførelsen af Eremitagen
(billede) i 1730'erne, men vendte siden tilbage til de mere stive alvorsfulde
former i hans nordjyske herreqård Børglum omkring 1750.
Karakteristisk for rokokotidens bygningsværker er
introduceringen af det franske mansardtag, som man oplever det på Frederiksdal
nord for København og på midtsjællandske Ledreborg, Hvidkilde og Margård
på Fyn og sydvestjyske Nørholm.
Turebyholm og Lerchenborg på Sjælland, Glorup
på Fyn og Dronninglund i Jylland er gode eksempler på rokokoudsmykkede
senbarokke herregårdsanlæg.