Rantzausgave

Rantzausgave hed tidligere Kannegaard og var en mindre adelsgård.

Rantzausgave blev oprettet som herregård i 1605 og var i 1700-tallet sædegård for adelsslægten Rodsteen. Rantzausgave blev omdøbt i 1768, efter at Ditlec Pentz' hustru havde fået testamenteret gården af Frands Rantzau.

Rantzausgave

Rantzausgavevej 9

8355 Solbjerg

Region Midtjylland - Aarhus kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Claus G Wiese

Godsets størrelse: 102 ha + 4 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og udlejes til private eller som kontorlokaler

Forbindelser: Brændegaard, Nissumgaard

Rantzausgave drives i samdrift med bl.a. Nissumgård

Rantzausgave

Hovedbygning

Den grundmurede og hvidpudsede hovedbygning på Rantzausgave står i to etager og med en bred og fremspringende midterkvist, der går ud på begge sider af huset. Hovedbygningen har høj kælder, tegltag og en åben veranda, som ligger ud til den store have.

Hovedbygningen blev oprindeligt opført i 1873 af Christian Peter Sigvard Neergaard, men en brand i 1910 ødelagde dele af den. Herefter blev den genopbygget med benyttelse af de gamle mure, men den blev dog gjort to fag kortere i hver side.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Rantzausgave

Andre bygninger

Rantzausgave har flere forskellige avlsbygninger.

To fritliggende længer ligger vinkelret ved siden af hovedbygningen og danner med denne et gårdsrum. Disse bygninger har pudset sokkel, en kalket eller malet væg og ovenpå dette en grundmuret gavl.

Derudover fandtes en 3-længet gård, som var åben mod syd, altså væk fra hovedbygningen og de to ovennævnte avlsbygninger. Af disse eksisterer de to sidelænger stadig, mens den midterste længe er blevet fjernet.

Nyere avlsbygninger er opført øst for anlægget.

Hovedbygningen er ombygget og udlejes til private eller som kontorlokaler.

Et tidligere kornmagasin er 2007 ombygget til kontorlokaler.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj til middel bevaringsværdi.

Omgivelser

Vi har ikke oplysninger om omgivelser til Rantzausgave

Ejerhistorie

Rantzausgave ligger 7 km fra Odder syd for Århus. I middelalderen hed gården Kannegaard, Cannegaard eller Kanne. Det var en mindre adelsgård, som Kronen havde overtaget i 1464, fordi gården ikke havde kunnet yde sin ledingspligt, hvilket vil sige, at de enten ikke stillede mænd til kongens hær eller ikke betalte til den.

Mod betaling gik den tilbage til brødrene Mikkelsen, hvor gården nedarvedes gennem de følgende generationer. I 1548 var Kannegaard ejet af Hans og Rasmus Mikkelsen, hvis ejerskab var præget af en bitter strid om markskel med gårdmændene i Balle. Det endte med, at Rasmus Mikkelsen og hans to sønner dræbte to af gårdmændene på trods af, at de to var Rasmus Mikkelsens nevøer.

I 1575 blev gården lagt til Kronens besiddelser i Hads Herred under Aakær, hvor den en tid var bolig for godsets ridefoged.

Under Anden Karl Gustav-krig mod svenskerne i 1658-60 stod gården øde ligesom mange andre gårde i området. Kronen gav den i 1661 til Lisbeth Bødker som enkepension efter hendes mand, der havde været kaptajn i hæren. Det betød, at hun måtte leve på gården og nyde dens indtægter. Denne bevilling overgik til datteren Anna Christine Bødker i 1664, indtil hun fik en pension i 1687.

I 1662 havde Kannegaard en størrelse på 13½ tønder hartkorn, hvilket gjorde det til en ret lille herregård på dette tidspunkt. Kronen solgte i 1666 gården til Axel Sehested, som igen solgte den til Mogens Friis.

I 1674 blev Kannegaard købt af admiral Jens Rodsteen, som i 1695 købte sædegårdsfrihed for gården. Kannegaard fik lagt fæstegårde og indtægter fra tiende under sig og blev hovedsæde for slægten Rodsteen. For at opnå 'frihed', bl.a. skattefrihed, skulle gården havde så mange fæstegårde under sig, at det i alt gav mindst 200 tønder hartkorn.

I 1765 blev Kannegaard overdraget til Øllegaard Kristence Rodsteen Sehested af hendes morbror Frands Rantzau. Da Frands Rantzau havde overtaget gården, havde der været 17½ tønder hartkorn hovedgårdsjord, 65 tønder hartkorn tiendegods og 204 tønder hartkorn fæstegods. Øllegaard Kristence Rodsteen Sehested giftede sig i 1768 med Ditlev Pentz, som af kongen fik tilladelse til at omdøbe gården til dets nuværende navn: Rantzausgave. Ditlev Pentz solgte meget af fæstegodset fra, og da han i 1777 solgte Rantzausgave til Christen Lanng, var der kun 31 tønder hartkorn fæstegods med.

Op igennem 1800-tallet havde Rantzausgave lidt over en håndfuld forskellige ejere, og i 1910 blev den overtaget af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen udstykkede, dvs. opdelte, Rantzausgaves jord i 20 huse og solgte derefter selve hovedgården i 1911.

I 2013 drives Rantzausgave med landbrug og skovdrift, og gården har markdrift sammen med bl.a. Nissumgaard.

Rantzausgave udlejer hovedbygningen til både private og kontorer. Desuden udlejes kontorlokaler, der er indrettet i et tidligere kornmagasin.

Ejerrække

(1465- ) Peder Mikkelsen

(1467- ) Las Mikkelsen

(1497- ) Mikkel Lassen

( -1575) Hans Mikkelsen

( - ) Rasmus Mikkelsen

( -1575) Ove Rasmussen

(1575-1666) Kronen

(1666- ) Axel Sehested

( -1674) Mogens Friis