Logo

Petersgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Petersgård

 

• Sydsjælland, Vordingborg Kommune, 14 km øst for Vordingborg

• Adresse: Petersgaard Alle 3, 4772 Langebæk. Telefon: 55 39 50 07. petersgaard.dk

• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej

• Hofjægermester Peter Juel

• Petersgaard Gods er på 1495,9 hektar med Rødsbjerggaard og Højgaard.

• Opført 1777-80. Nordfløj opført omkring 1850. Restaureret 1898



Petersgård er opført af købmand Peter Johansen i slutningen af 1770'erne. Den stilsikre klassicistiske gård er omgivet af en køn åben landskabshave, og fra den lille herregård med store avlsbygninger er der en herlig udsigt over Ulvsund mellem Sjælland og Møn.

 

Petersgård er som de øvrige herregårde på egnen omkring Vordingborg opstået ved bortsalget af det Vordingborgske Ryttergods i midten af 1770'erne. Købmand og skibsreder Peter Johansen fra København fik skøde på ejendommen i 1777 og anlagde kort tid efter et skibsværft, Petersværft, på kysten ved Ulvsund. Nordøst for værftet lod han samtidig opføre sit stilrene klassicistiske herresæde.

 

Petersgård

 

Den hvidpudsede hovedbygning er i to etager med et rødt valmet tegltag. Mod såvel have som gårdside afsluttes det ni fag lange hus med en lav frontispice båret af fire refendfugede pilastre. Dybfugningsteknikken, den såkaldte refendfugning, markerer ligeledes husets fire hjørner. En tilbygning fra midten af 1800-tallet, forbundet med hovedbygningens nord gavl ved en lav mellemgang, er fint afpasset med Petergårds klassicisme.

 

Fra gården har man en betagende udsigt over Ulvsund og den smukke bro til Møn, Dronning Alexandrines Bro fra 1943.

 

Petersgård

 

Syd for hovedbygningen er indrettet en velplejet frugt- og blomsterhave. Parken mod vest fremstår med store gamle træer, monumenter og et klassisk lysthus med træsøjler og stråtag.

 

Petersgård

 

Ejere af Petersgaard

(1670-1774) Kronen

(1774-1798) Peter Johansen

(1798-1799) Peter Johansens Dødsbo

(1799-1807) Kronen

(1807-1810) Jacob Benzon Resch

(1810-1837) Christian Wulff

(1837-1849) Michael Fabritius de Tengnagel

(1849-1855) Nanna Bilsted gift (1) de Tengnagel (2) Feddersen

(1855-1863) Hans Ditmar Frederik Feddersen

(1863-1864) Nanna Bilsted gift (1) de Tengnagel (2) Feddersen

(1864-1868) Peder Brønnum Scavenius

(1868-1870) Peder Brønnum Scavenius

(1870-1875) Ole Bernt Suhr

(1875-1876) Ida Marie Olesdatter Suhr født Beck

(1876-1886) Jørgen Peter Beck

(1886-1938) Ida Marie Suhr

(1938-1957) Jens Juel

(1957-1972) Knud Rudolf Juel

(1972-20xx) Peter Juel

 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.842 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her