Logo

Orebjerg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Orebjerg

 

Orebjergs ejerforhold kan spores tilbage til 1327, hvor gården var ejet af Peder Grubbe.

Gården kom i 1676 under godset Svanholm, da daværende ejer Frederik von Arenstorff fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Orebjerg og oprette en hovedgård i stedet for.

Orebjergs hovedbygning blev opført i 1780 af daværende ejer Niels Jørgensen de Svanenskjold og er et trefløjet anlæg i en etage.

Hovedbygningen blev i 1856 udstyret med en gennemgående midtrisalit.

 

Orebjerg

Orebjerg Allé 5

3630 Jægerspris

Region Sjælland - Frederikssund kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Pagterold ApS

Godsets størrelse: 275 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Pagterold, Svanholm

Sameje med Pagterold

 


 

Orebjerg

 

Hovedbygning

Daværende ejer Frederik von Arenstorff lod omkring 1676 en ny hovedbygning opføre. Den blev i 1780 erstattet af den hovedbygning, som stadig står i 2013. Den blev opført af daværende ejer Niels Jørgensen de Svanenskjold og er et trefløjet anlæg i en etage i røde sten med tegltag.

Bygningen blev i 1856 udstyret med en gennemgående midtrisalit.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Interior


Orebjerg

 

Andre Bygninger

Til Orebjerg hører avlsbygninger, som dels er i bindingsværk og kampesten, dels i rødkalket grundmur. De har tegltag, og den store lade har træoverbygning.

Endvidere hører en inspektørbolig nord for hovedbygningen samt seks mindre huse til gården.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Orebjerg

 

Orebjerg

 

Omgivelser

Til Orebjerg hører en have på ca. tre hektar. Den er omgivet af en mur og et stengærde og rummer vandfyldte grave på tre sider med broer.

 

Orebjerg

Foto: Jægerspris Lokalarkiv

 

Ejerhistorie

Orebjerg kan spores tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, hvor gården i 1327 tilhørte Peder Grubbe. Hans søn, Peder Pedersen Grubbe, solgte i 1383 gården til Hemming Jensen Krag, som i 1396 skødede den til Margrethe I (1353-1412). Om erhvervelsen af Orebjerg var et led i Margrethe I's forsøg på at styrke sin position i forhold til de danske stormænd kan ikke siges med sikkerhed. Herefter forsvinder gården fra kilderne og nævnes ikke i de efterfølgende århundreder.

 

Det nuværende Orebjergs begyndelse skal derfor findes i slutningen af 1600-tallet. Frederik von Arenstorff ejede den nærliggende herregård Svanholm og derunder landsbyen Orebjerg. Han fik skøde på og tilladelse til at nedlægge landsbyens bondegårde og i stedet oprette hovedgården Orebjerg.

 

Gården fik adelige sædegårdsprivilegier i 1683 og var herefter underlagt Svanholm indtil 1811, hvor Preben Bille-Brahe solgte godset Svanholm med herregårdene Orebjerg og Pagterold. Landbrugskrisen, der hærgede landet i begyndelsen af 1800-tallet, satte også sine spor på Orebjerg, som sammen med Pagterold blev overtaget af den danske stat i 1821.

 

Carl Georg Müller købte herefter Orebjerg i 1827, og han ejede den frem til sin død i 1853. Den blev herefter erhvervet af Johan Friedrich Hellmers, der havde været gårdens forpagter i en årrække. Efter hans død i 1889 overtog sønnen Carl Johan Hellmers Orebjerg, som han videresolgte i 1914. Inden da havde han frasolgt Pagterold. Gården var herefter kendetegnet ved en række hurtige ejerskift, indtil den i 1947 blev erhvervet af H. Palsbøll.

 

Orebjerg blev i 1992 igen forenet under samme ejer som naboherregården Pagterold. Begge gårde er i 2013 samlet i selskabet Pagterold ApS. 

 

Ejerrække

(1676-1689) Frederik von Arenstorff

(1689-1698) Augusta Elisabeth von Rumohr, gift von Arenstorff

(1698-1735) Christian von Arenstorff

(1735-1745) Adolph Andreas von der Lühe

(1745-1748) Kronen

(1748-1752) Jonas Jørgensen

(1752-1801) Niels Jørgensen de Svanenskjold

(1801-1805) Peter Jørgensen de Svanenskjold

(1805-1811) Preben Bille-Brahe

(1811-1819) Johan Bartholin Eichel

(1819-1821) Charlotte B.E. Grodtschilling, gift Eichel

(1821-1827) Den danske stat

(1827-1853) Carl Georg Müller

(1853-1889) Johan Friedrich Hellmers

(1889-1914) Carl Johan Hellmers

(1914-1947) Forskellige ejere

(1947-1975) H. Palsbøll

(1975-1992) Claus Palsbøll

(1992-2003) Jørn E. Jensen

(1995-2003) Jeppe L. Jensen

(1995-2003) Thomas J. Jensen

(2003-20xx) Pagterold ApS

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.662 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her