Nysø Gods

—• Sydsjælland, Præstø Kommune, 1 km nordvest for Præstø

• — Nysøvej 1, 4720 Præstø. Tlf. 55 99 11 07. Mail: nysoe@nysoe.dk

• — Offentlig adgang til skulpturmuseet Thorvaldsen-Samlingen på Nysø

• — Godsejer Marianne Stampe Holst

• — Nysø Gods er på 1041 hektar med Jungshovedgaard, Christinelund, Henriklund og Mariannelund.

• Opført 1671-73. Ombygning og portal 1763-85. Ladeog staldbygninger ca. 1830-1839, restaureret 1917

Herregården Nysø ved Præstø Fjord er en milepæl i dansk arkitektur og historie, Bygningen er opført 1671-73 for den pensionerede embedsmand Jens lauridsen. Nysø markerer hermed den nye borgerlige klasses fremmarch efter enevældens indførelse i 1660. Samtidig introduceres en helt ny arkitekturstil på landet. Renæssancens herskabsboliger bliver afløst af barokkens bypalæer.

VIGTIGE ÅRSTAL

1536 Klosterhaven ved Præstø Fjord inddrages af kronen.

1648 Præstøs borgmester Laurids »Krærnrner« Nielsen lejer jorden.

1671 Sønnen købmand Jens Lauridsen begynder opførelsen af Danmarks første herregård i barokstil.

1800 Kaptajn Holger Stampe køber Nysø.

1809 Baroniet Stampenborg oprettes med Nysø som hovedsæde.

1838 Bertel Thorvaldsen får værksted på Nysø.

1924 Baroniet overgår til fri ejendom med baron Henrik Stampe som ejer.

1927 Thorvaldsenmuseet på Nysø åbner.

• Bygningen

Nysø er opført i begyndelsen af 1670'erne af amtmand Jens Lauridsen. På samme tid opførtes Charlottenborg i hovedstaden. Nysø er den første herregårdsbygning herhjemme opført i barokstil. Inspirationen er hentet i Holland, og den formodede bygmester Ewert Janssen var af nederlandsk oprindelse. Ud over sit virke som Charlottenborgs bygmester er Janssen kun kendt for få byggerier, heriblandt det barokke trappetårn fra 1660'erne på middelaldergården Gjorslev.

Nysø er opført som centrum i en nord-sydgående akse, der inddrager portbygningen med sidebygninger og parken i en fast symmetri. Hovedbygningen i to etager er opført i røde sten på en lav tilhugget granitsokkel. Til den elleve fag lange hovedfløj føjer sig to korte nordvendte, fire fag lange og to fag brede sidefløje mod gårdspladsen. Hele huset er dækket af et stejlt helvalmet rødt tegltag med fire høje skorstene. Kun trekantfrontonen på begge sider af huset er under kobbertag. Både den sydvendte haveside og nordsiden mod gårdspladsen fremhæves med en midtrisalit med trekantfronton og sandstensgesimser båret af fire joniske pilastre i sandsten, der står på et højt postament. Bladranker og guirlander i sandsten dekorerer risalitten mellem pilastrene.

På nordsiden over den brede gesims båret af pilastre ses årstallet 1673 og bygherren og hans hustrus navne. Over den tilsvarende gesims mod haven læses: »Gud verre æred. Aar 1673 lod Jens Lauridsen og hans Hustru Barbara Wilders dette bygge«. Midtrisalitten med de fire pilastre er Nysøs mest iøjnefaldende træk. I frontonen på nordsiden ses et interessant urværk flankeret af to figurer i almuedragt, »Per Døver og Kirsten Kimer«, der på hver sin klokke slår henholdsvis kvarterslag og timeslag.

• Interiør

Jens Lauridsens barokhus med den store smukke havesal i hele bygningens bredde er i harmoni med det klassiske indbo, der hovedsageligt stammer fra empiretiden. Familien Stampes næsten 200 år lange besiddelse af Nysø har selvsagt præget dette smukke

palæ.

I biblioteket står det berømte skrivebord, hvor den senere statsminister Henrik Stampe udfærdigede Struensees dødsdom.

I hallen hænger det originale relief, som Thorvaldsen lavede i marmor. Det forestiller Amor og Psyke og hed oprindelig »Kysset«. Det er dette relief i gips, man forærer væk ved store jubilæer på Nysø. Ved siden af hænger et kobberstik af Thorvaldsen.

I spisestuen hænger et yndigt portræt malet af Johan Hørner. Det forestiller Henrik Stampes første hustru F. Kløcker. På bagsiden står: "Døde i barselsseng efter 8 års fornøjeligt ægteskab".
Under portrættet står et smukt italiensk kabinet med indlagt skildpadde. 

Havesalen på Nysø.

• Omgivelser

Nysø ligger i et dejligt dansk landskab ved Præstø Fjord. Store, ældgamle fritstående ege på markerne nord for Nysø forlener stedet med en særlig stemning, og kommer man fra syd, forbinder en 300 år gammel lindetræsalle købstaden Præstø med herresædet Nysø.

Nysøs hovedbygning ligger på et voldsted med vand på tre sider. Den nordlige voldgrav er blevet tilkastet allerede i 1700-tallet. Syd for voldstedet breder den store naturpark sig. Parken, der oprindelig har været indrettet som en reguleret barokhave, fremstår i dag som en åben romantisk have med enkeltstående træer og buske, en terrasseformet gravhøj og græssende får og fremmedartet kvæg.

En svungen bro fører fra voldstedet til haven. På selve voldstedet i det sydøstre hjørne står billedhuggeren Bertel Thorvaldsens hvidkalkede atelierbygning, »Vølunds Værksted«, indviet af Grundtvig i 1839.

Kavalerfløjen, der også huser godskontoret, ligger i forlængelse af avlsgårdskomplekset, der nord for hovedbygningen danner en stor firkantet gårdsplads. De rød kalkede avlsbygninger med en klassicistisk portal er opført i 1780'erne.

Thorvaldsens værksted, som Grundtvig døbte» Vaulundurs værksted«. Det byggede familien Stampe til Thorvaldsen i 1838 for at lette hans arbejde. Det er en lille sekskantet pavillon, der udvendig har en frise med forskellige genier og attributter. Den var oprindelig af træ med stråtag, men er senere blevet bygget op i mur og har fået tegltag.

Interiør fra Thorvaldsens værksted, hvor han bl.a. skabte sin store selvportrætstatue. Op ad væggen ses relieffer med romerske kampscener.  

Thorvaldsens atelier på Nysø

• Historie

Nysø er et monument over et afgørende brud i Danmarkshistorien: Herregården står som et mægtigt symbol over enevældens indførelse i Danmark 1660. Med enevælden fulgte borgerskabets fremvækst som den ny magtelite på den gamle adels bekostning. Den ny epokes kunstneriske og arkitektoniske udtryksform blev barokken.

Nysø blev opført af en borgmestersøn fra Præstø, amtmand Jens Lauridsen, og rejstes i 1671-73 som den første herregård i Danmark i barokstil formentlig med en kongelig bygmester, Ewert Janssen, som arkitekt. Symbolikken fuldendes af, at Nysø blev opført i Præstømunkenes tidligere klosterhave, der som andet kirkegods blev overtaget af kronen ved reformationen i 1536. I 1648 blev området udlejet og siden pantsat til Præstøs borgmester Laurids Nielsen. Siden overtog sønnen »byggegrunden« på den gamle klosterjord, og i 1673 oprettedes hovedgården Nysø officielt.

Jens Lauridsens efterkommere ejede gården til 1742. Fra 1763 til 1785 tilhørte Nysø Fr. 5.'s staldmester og ven Henrik Adam Brockenhuus. Han lod den nordlige del af voldgraven tilkaste, ombyggede hovedbygningen i det indre og tilføjede dørportalen i rokokostil samt opførte det meste af avlsgårdskomplekset. Efter Brockenhuus ejede storkøbmanden Niels Lunde Reiersen Nysø i en halv snes år, før kaptajn Holger Stampe i 1800 købte herregården for godt 200.000 rigsdaler. Pengene havde han arvet, med det forbehold at de skulle anvendes til køb af jord i et sådant omfang, at et baroni kunne oprettes. Dette lykkedes, og med Nysø som hovedsæde oprettedes i 1809 baroniet Stampen borg, samtidig med at Holger Stampe blev ophøjet til friherrestanden i 1810. Efter hans død i 1827 arvede sønnen Henrik Stampe (1794-1876) godset. Sammen med hustruen Christine (f. Dalgas) (1797-1868) skabtes et borgerligt kunstnermiljø omkring Stampes Nysø, hvor romantikken kunne leves i tidens sværmeriske rammer. For godsejerparret kom kulturen før godsdriften, men Christine var ud af en praktisk anlagt landbrugerfamilie. og det lykkedes hende ved siden af varetagelsen af kunsterkolonien på Nysø også at bringe Nysø gennem de vanskelige år for landbruget i første halvdel af 1800-tallet.

Baroniet blev i henhold til lensloven ophævet i 1924, og ved samme lejlighed oprettedes museet for Thorvaldsen som en selvejende institution. Året efter døde det sidste mandlige medlem af familien Stampe. Nysø blev overtaget af søsteren Benedicte Stampe (g. Holst), hvis slægt under navnet Stampe Holst stadig ejer Nysø.

Nysø omkring 1870

Ejere af Nysø

(1670-1687) Jens Lauridsen

(1687-1707) Barbara Wilders gift Lauridsen

(1707-1709) Anne Margrethe Lauridsdatter Lauridsen

(1709-1742) Johann Nicolaus Voigt

(1742-1761) Cathrine Kristine von Holstein gift Danneskiold-Samsøe

(1761-1763) Gustav Frederik Holck

(1763-1785) Henrik Adam Brockenhuus

(1785-1795) Niels Lunde Reiersen

(1795-1800) Peter Thestrup

(1800-1826) Holger Stampe

(1826-1876) Henrik Stampe

(1876-1892) Henrik Stampe

(1892-1904) Holger Stampe-Charisius

(1904-1925) Henrik Stampe

(1925-1934) Slægten Stampe

(1934-1960) Birgitte Stampe gift Holst

(1960-1990) Peter Stampe Holst

(1990-2010) Peter Stampe Holst / Marianne Themsen gift Stampe Holst

(2010-20xx) Marianne Themsen gift Stampe Holst

BERTEL THORVALDSEN PÅ NYSØ

Salen med gipsmodellen fra 1839 til Thorvaldsens selvportræt står for enden af rummet. Billedhuggeren bevæbnet med sin hammer støtter sig til håbets gudinde.

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) spiller en hovedrolle i Nysøs historie. Efter hans hjemkomst i triumf i 1838 efter mere end 40 års ophold i Italien fik Thorvaldsen stillet atelier og bolig til rådighed på Charlottenborg. Det blev dog i et andet barokhus, at billedhuggeren søgte ro til sit arbejde, nemlig på Nysø, hvor familien Stampe tilbød Thorvaldsen husly og arbejdsro i naturskønne, fredelige omgivelser.

De sidste seks år af sit liv opholdt Thorvaldsen sig hyppigt på Nysø, dog afbrudt af en længere rejse til Italien i 1841-42 ledsaget af familien Stampe. Med baronesse Christine Stampe som den drivende kraft blev der på Nysø og i Stampes hjem i København skabt et miljø, hvor romantikkens største navne tog ophold i kortere eller længere perioder. Thorvaldsen og Grundtvig er nævnt, men også Oehlenschläger, Ingemann, Carsten Hauch og H. C. Andersen nød godt af Stampe-familiens gæstfrihed.

I kavalerfløjen nordøst for hovedbygningen åbnedes i 1926 Thorvaldsen-Samlingen på Nysø. I det lille museum vises en prægtig samling af Thorvaldsens gipsskulpturer, skitser og udkast, de fleste udført under Thorvaldsens ophold på Nysø.

I forstuen er samlet en række tegninger og skitser af Thorvaldsen. Herfra kommer man ind i museets største rum, salen, hvor Thorvaldsens berømte selvportrætstatue i gips dominerer. Gipsmodellen er udført i værkstedet på Nysø i 1839 og viser billedhuggeren støttende sig til håbets gudinde og med sit vigtigste værktøj, hammeren, Thors hammer om man vil, i højre hånd. I salen ses desuden to skitser til friser i Vor Frue Kirke, samt gipsbuster, portrætter og modeller til statuer. Bemærkelsesværdig er den lille model af Fr. 6. i kroningsdragt, der desværre aldrig er blevet udført i marmor. Thorvaldsens udpenslede portræt af Oehlenschläger, de fire årstiders genius og relieffet med kunstens genier hører ligeledes til salens fremtrædende arbejder. Endelig bemærkes de store børnefigurer, hvor Thorvaldsen har eksperimenteret med terracottateknik. Figurgruppen er et udkast til Vor Frue Kirkes gavludsmykning.

I det såkaldte Montreværelse vises en lang række lermodeller, som Christine Stampe reddede fra ødelæggelse under afstøbningsprocessen. I stedet fik hun dem brændt på Nysø Teglværk. Fremtrædende i værelsets udstilling er desuden de forskellige udgaver af billedhuggerens og baronessens hænder, alle med Thorvaldsens berømte Slangering fra Rom. Baronessens ring var en kopi, hun havde ladet udføre i København, og Thorvaldsen måtte længe bære kopien for at den skulle få den rette betydning for fru Stampe. Endelig findes også i dette rum flere unikke gipsmodeller og relieffer.

Udstillingens sidste rum kaldes Familiestuen. I døråbningen passeres en kopi af Danmarks første fotografi, nemlig det berømte daguerreotypi optaget i Charlottenborgs gård i 1840 med billedhuggeren foran sit staffeli, hvor han arbejder med et gipsrelief af Diana og Jupiter. Thorvaldsen er tydeligvis utryg ved situationen og holder sin hånd foran brystet med en beskyttende gestus, han har lært i Italien. Relieffet af Diana og Jupiter ses over døren i Familiestuen.

Rummet er møbleret med stole og en sofa, der stod i Thorvaldsens værelse på Nysø. På vestvæggen hænger to relieffer dateret oktober 1840. Motiverne, der viser frem mod ny-realismen i billedhuggerkunsten, er fremstillinger af familien Stampe, som Thorvaldsen opfattede dem: T.v. er det baronessen, der læser højt af formentlig ny dansk litteratur for sine døtre og den flittigt arbejdende billedhugger. T.h. er det friluftsmennesket og naturelskeren baron Henrik Stampe, der bader i det fri, mens hans to sønner færdes i naturen til hest.