Oprindeligt var hele Møn krongods indtil øen i 1769 blev
delt op i fem herregårde og senere solgt.
Det første Nordfeld blev bygget mellem 1774 og 1776.
Fra 1820 til 1930 var Nordfeld ejet af den danske adelsslægt
Danneskiold-Samsøe.
I 1874 blev Nordfelds nuværende hovedbygning opført efter
tegninger af arkitekt F. Wilsbech.
Nordfeld Gods
Nordfeldvej 48A
4780 Stege
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Vordingborg kommune
Offentlig adgang til omgivelserne - kan ses fra vej
Ejer: Kirstine Hvenegaard Haubroe
Telefon 55 81 34 10
Hovedgård: 684 ha
Godsets størrelse: 1151 ha + 24 ha + 24 forskellige ejendomme
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
boligudlejning
Hovedbygning
Nordfelds første hovedbygning blev opført mellem 1774 og
1776 af daværende ejer Jørgen Wichfeld.
I 1874 under Otto Sophus Danneskiold-Samsøes ejerskab fik
Nordfeld det udseende, som herregården har i 2013. Hovedbygningen blev opført
efter tegninger af arkitekt F. Wilsbech og er opført i blank mur, i en etage
med høj kælder. Sokkelen er støbt og taget er et heltag dækket af skifer. Bygningen
præges af både kamtakkede gavlkviste og gavle med blændingsfelter, samt en
muret detaljeret gesims med både savsnit og trappefrise. Opbygningen er
symmetrisk og næsten ens på facade og haveside. Facadens tre midterste fag er
fremhævet ved en kamtakket gavlkvist med et tilbygget mindre vindfang og en
balkon øverst.
Til havesidens midterparti er tilbygget en loggia med en
større balkon øverst. En fritrappe fører fra loggiaen ned til haven. Begge
sider har yderligere to etfags kamtakkede gavlkviste. Bygningens vinduer er
alle hvidmalede med murede indfatninger. De fleste er korspostvinduer, men
enkelte er trerammede, og kældervinduerne er mindre torammede. Den øverste
tinde på begge gavle og de midterste gavlkviste er alle afsluttet af dekorerede
støbejernskroner. I tagryggen sidder fire murede skorstene, og i tagfladen
findes flere mindre støbejernsvinduer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården, som ligger syd for hovedbygningen, består af
fire grundmurede, enetages længer, der fremstår i blank rød mur med detaljer af
gule mursten og blændingsfelter i gavlene. Både torammede vinduer, staldvinduer
i støbejern og porte er under rundbuede stik og alt træværk er rødmalet. Alle
bygninger har bliktage og enkelte steder murede skorstene.
Forvalterboligen er en grundmuret bygning i én etage, med
kampestenssokkel, blank mur i røde sten og sadeltag med røde vingetegl. I
tagryggen er tre skorstene i tagryggen.
Herskabsstalden er en grundmuret bygning i en etage. Over en
støbt sokkel, står facaden i blank mur af røde sten, med en muret gesims og et
heltag af skifer. Midt på facaden findes en høj gavlkvist med høluge til
loftet.
Fredningsstatus 2013: Forvalterboligen med herskabsstald,
gartnerboligen samt avlsgårdens fire længer er fredede.
Omgivelser
Nordfeld er beliggende på det nordøstlige Møn omgivet af
marker og skove. De mange bygninger, som komplekset består af, ligger spredt i
landskabet mellem buskadser og høje træer.
Udover at opføre en ny hovedbygning lod Otto Sophus Danneskiold-Samsøe
i 1874 Nordfelds have omlægge til et storstilet parkanlæg. I parken rejste
godsets bønder et mindesmærke til minde om hans arbejde for indførelsen af
selveje for fæstebønderne.
Ejerhistorie
Nordfeld har kun eksisteret som herregård i lidt over 200
år. Frem til 1769 var hele Møn nemlig krongods, og kun to små kongelige
ladegårde, Stege og Elmelunde, var oprettet. I 1760'erne påbegyndte Frederik V
(1723-1766) et bortsalg af krongodset, hvilket fortsatte under Christian VII
(1749-1808). I det vestlige Danmark var det ofte bønderne selv, der købte
jorden, mens der i det østlige Danmark ofte blev oprettet herregårde på jorden.
Nordfeld var en af disse herregårde.
Under tiden som krongods havde bønderne på Møn ikke haft
store hoveriforpligtelser. Hoveri var det arbejde, som fæstebønderne var
forpligtet til at udføre på herregårdens jord som betaling for brug af
fæstegården. Da Møn nærmest kun blev brugt som kongeligt jagtområde, var der
kun få marker, der skulle dyrkes, og bønderne kunne således koncentrere sig om
deres egen gårdes drift.
Dette ændrede sig med bortsalget af krongodset. Tanken bag
var ellers præget af tidens landboreformer, og planen var således, at jorden
skulle sælges til bønderne frem for at oprette godser. Dog kom det til at gå
ganske anderledes. Til at lede salget af Møn blev der nedsat to embedsmænd,
grev Holck og Thygesen. De var modstandere af reformerne og inddelte således
Møn i fem herregårde, hvorunder de hoveripligtige fæstegårde blev fordelt.
Bønderne på Møn havde mødt talstærkt op til auktionen 1770
for at købe hele øen, men en regel om at køberen skulle stille kaution senest
næste morgen kl. 10 sikrede, at bønderne ikke havde mulighed for at gøre dette.
Det lykkedes dem dog at købe tre af de nyoprettede herregårde, men muligvis på
grund af manglende betaling til tiden, gik Nordfeld tilbage til Kronen, i hvis
eje den forblev i endnu fire år.
Først i marts 1774 afholdt man en ny auktion. Siden 1769
havde magten skiftet hænder, og den før så reformvenlige regering med Johann
Friedrich Struensee i spidsen var blevet afløst af en mere konservativ
regering. Det var nu ikke længere muligt for bønderne at købe herregårde. Den
første egentlige ejer af Nordfeld blev derfor Jørgen Wichfeld, som umiddelbart
efter købet opførte en hovedbygning på godset.
Jørgen Wichfeld solgte i 1787 Nordfeld til Peder Sølling,
som ejede gården de næste knap tyve år. Under Peder Søllings ejerskab blev
landboreformerne gennemført på Nordfeld. Hoveriet blev gradvist afskaffet, og
bønderne fik lov til at købe deres gårde, så de ikke længere var underlagt
herremanden. Reformerne var med til at sikre bedre tider for landbruget, og
Nordfeld var derfor et rigt gods, da Christopher Schøller Bülow købte det i
1806.
Christopher Schøller Bülow ejede en række herregårde, og han
stod på tærsklen til en strålende karriere som embedsmand. Han var ikke bange
for at prøve nye metoder inden for landbruget, men tiden var ikke gunstig på
grund af den landbrugskrise, der hærgede i begyndelsen af 1800-tallet. I 1820
gik han således konkurs, og hans herregårde blev solgt. Efter konkursen
flygtede han til udlandet. Han blev tiltalt for at have misbrugt offentlige
midler, og i 1821 blev han idømt en fængselsstraf. Konkursboet Nordfeld blev
købt af Christian Danneskiold-Samsøe, der ejede det frem til sin død i 1823.
Herefter gik Nordfeld i arv til hans yngste søn, Otto Danneskiold-Samsøe, der
var direktør for postvæsnet.
I en menneskealder ledede Danneskiold-Samsøe det danske
postvæsen. Han indførte en del forandringer såsom den ensartede porto,
oprettelsen af regelmæssige dampskibsforbindelser, post med jernbanen samt en
mængde forbedringer i postens behandling. Disse forandringer sikrede store
fremskridt for postvæsnet i Danmark.
På Nordfeld opførte han en ny hovedbygning. Ved hans død i
1894 arvede sønnen Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe gården. Samme år
blev han udnævnt til chef for Det Kongelige Teater, hvor han hurtigt fik
succes. Han fik tilnavnet Teatergreven og blev en fremtrædende skikkelse i det
københavnske kulturliv. Han tilbragte derfor ikke meget tid på Nordfeld, som
ved hans død i 1908 gik til hustruen Wanda Danneskiold-Samsøe. Efter hendes død
i 1916 arvede sønnen Viggo Danneskiold-Samsøe Nordfeld. Han blev slægtens
sidste ejer af gården, som i 1930 blev erhvervet af J.S. Krarup.
I 2013 er Nordfeld ejet af Jens Krarup Haubroe, hvor gården
drives som landbrug.
Ejerrække
(1774-1787) Jørgen Wichfeld
(1787-1806) Peder Sølling
(1806-1820) Christopher Schøller Bülow
(1820-1823) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
(1823-1894) Otto Sophus Danneskiold-Samsøe
(1894-1908)
Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
(1908-1916)
Wanda Sophie Elisabeth Candia Zahrtmann, gift Danneskiold-Samsøe
(1916-1930) Viggo Danneskiold-Samsøe
(1930-2002) J.S. Krarup
(2002-2024) Jens Krarup Haubroe
(2024- ) Kirstine Hvenegaard Haubroe