Maribo Ladegaard

Inden oprettelsen af Maribo Ladegaard tilhørte jorderne Maribo Kloster og senere Kronen.

I perioden 1714 til 1926 var Maribo Ladegaard en del af grevskabet Knuthenborg.

Stuehuset på Maribo Ladegaard er opført i 1870'erne ved arkitekt F.V. Tvede.

Maribo Ladegaard

Erikstrupvej 5 (Knuthenborgvej 2)?

4930 Maribo

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Maribo Ladegård ApS

Telefon 54 78 80 89

Hovedgård: 122 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Knuthenborg

Maribo Ladegård er en del af Knuthenborg Gods. Se Knuthenborg

Maribo Ladegaard

Maribo Ladegaard, Maribo postkort dateret 1906 viser stuehuset set fra haven.

Maribo Ladegaard

Maribo Ladegaard, Maribo postkort dateret 1916 viser stuehuset set fra haven.

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Maribo Ladegaard er opført i 1870'erne efter tegning af arkitekten F.V. Tvede. Bygningen er opført i en fløj.

Syd for hovedbygningen findes en have, mens der nord for hovedbygningen er en stor åben gårdsplads med et grønt areal i midten.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Maribo Ladegaard

Andre bygninger

Maribo Ladegaards tre-længede avlsbygninger placerer sig på nord-, øst- og vestsiden af den store gårdsplads med hovedbygningen mod syd.

De ældste dele er opført i 1890'erne, mens andre dele er kommet til senere. Tilsammen udgør de tre længer og gårdspladsen et forholdsvist symmetrisk anlæg.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Haven på Maribo Ladegaard er placeret syd for stuehuset og rummer bl.a. mange store træer. Langs tilkørslen til Maribo Ladegaard findes en allé.

Maribo Ladegaard ligger få kilometer fra Maribo.

Maribo Ladegaard er del af Knuthenborg Gods.

Ejerhistorie

Som noget meget usædvanligt har herregården Maribo Ladegaard i hele sin levetid været i samme slægts eje. Maribo Ladegaard oprettedes som herregård i 1694 af Eggert Christopher Knuth og indgik i grevskabet Knuthenborg, som han enke oprettede i 1714. Grevskabet opløstes først i 1926, men Maribo Ladegaard indgår fortsat i slægten Knuths besiddelser.

Selve gården har dog en historie, der går længere tilbage. Fra 1300-tallet kendes middelalderborgen Grimstrup, der var ejet af slægten Ahlefeldt, hvorefter den i 1396 kom i dronning Margrethe I's besiddelse (1353-1412). I begyndelsen af 1400-tallet blev det imidlertid besluttet at omdanne Grimstrup til Maribo Kloster. Efter Reformationen blev Maribo Kloster i 1556 omdannet til et adeligt jomfrukloster, hvor adelens ugifte kvinder kunne tage ophold.

Maribo Klosters indtægter hvilede på indtægter fra store godsmængder, herunder seks 'marker' rundt om Maribo - tre 'indre' og tre 'ydre' marker. Da klosteret nedlagdes 1621, overgik jorderne til Sorø Akademi, men da akademiet nedlagdes i 1665 kom godset kom under den danske krone.

Markerne blev herefter forpagtet af borgere Maribo købstad, men i 1685 besluttedes det at oprette en kongelig ladegård, dvs. en avlsgård, ud af alle seks marker. Forpagtningen blev opsagt, hvilket dog medførte stærke protester fra fæstebønderne. Efter en lang kamp med områdets bønder om, hvem der retmæssigt måtte forpagte ladegårdsmarkerne, måtte planen til slut opgives.

Dette førte til oprettelsen af Maribo Ladegaard. Der blev gennemført et kompromis, hvor de tre 'inderste' marker fortsat skulle forpagtes af borgerne i Maribo, mens de tre 'yderste' blev forpagtet af Eggert Christopher Knuth på Knuthenborg. Han forpagtede markerne i 1692.

I 1693 fik Margrethe Wilders skøde på jorderne samt ret til at oprette en hovedgård med tilliggende fæstegårde. Dette skete utvivlsomt efter forudgående aftale, for allerede efter få ugers ejerskab videresolgte hun godset til Eggert Christopher Knuth. Han oprettede hovedgården og gav den navnet 'Nye Ladegaarden for Mariboe'.

Eggert Christopher Knuth var en tysk adelsmand, der blev en stor dansk godsejer. Dels ved køb og dels ved kongelige gaver lykkedes det Eggert Christopher Knuth at udvide sit gods betydeligt. Han gjorde desuden strålende karriere ved hoffet, hvor han modtag mange fremtrædende embeder. Efter Eggert Christopher Knuths død i 1697 fortsatte hans enke, Søster Lerche, energisk sin afdøde mands bestræbelser på at udvide godset.

I 1714 lykkedes det således for Søster Lerche at få oprettet grevskabet Knuthenborg og få sønnen Adam Christopher Knuth ophøjet i grevestanden. Et grevskab var et såkaldt majorat, der bevirkede, at godset hverken kunne pantsættes, deles eller sælges, og det medførte også visse skatteprivilegier. Derudover fik Knuthenborg ved grevskabets oprettelse også oprettet et særligt birk, Knuthenborg birk. Derved blev godset en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne og aflønne dommerne. Ved grevskabet Knuthenborgs oprettelse blev Maribo Ladegaard indlemmet deri, og gården forblev en del af grevskabet indtil overgangen til fri ejendom i 1926.

Adam Christopher Knuth fulgte i sin fars fodspor og fortsatte udvidelserne indtil sin død i 1736, hvorefter enken Ide Margrethe Reventlow fortsatte ad samme spor. Ide Margrethe Reventlow kunne derfor oprette baroniet Conradsborg for sønnen Conrad Ditlev Knuth og baroniet Kristiansdal for sønnen Christian Frederik Knuth. Den ældste søn, Eggert Christopher Knuth, overtog grevskabet Knuthenborg.

Indtil 1926 blev grevskabet Knuthenborg nedarvet blandt mandlige medlemmer af slægten Knuth. Af de mest betydningsfulde ejere kan den senere udenrigsminister Frederik Marcus Knuth nævnes. Frederik Marcus Knuth arvede Knuthenborg i 1818, da han var fem år gammel, hvorfor grevskabet kom under administration, indtil hans egentlige overtagelse i 1837.

Under Frederik Marcus Knuths dygtige ledelse gik det fremad for godset, der tidligere havde kæmpet med økonomien på grund af de generelt vanskelige vilkår for landbruget. Derudover blev Knuthenborg i Frederik Marcus Knuths tid som ejer et samlingspunkt for datidens store frihedsvenner, kunst- og videnskabsinteresserede samt store mænd fra den grundtvigske kreds. Sønnen Eggert Christopher Knuth var stærkt betaget af engelsk kultur og skabte grevskabets enorme landskabelige park.

I 1925 arvede Frederik Marcus Knuth grevskabet, der året efter overgik til fri ejendom i forbindelse med loven om lensafløsning fra 1919. Der blev ikke afgivet jord fra selve Knuthenborg, men fra andre af hovedgårdene under det tidligere grevskab, således udstykkedes dele af Maribo Ladegaard. Frederik Marcus Knuth fortsatte som ejer af Maribo Ladegaard efter overgangen til fri ejendom.

I 2013 er gården ejet af Maribo Ladegaard ApS, som er et selskab under Knuthenborg Gods.

Ejerrække

(1359-1360) Benedict Ahlefeldt

(1360-1388) Benedict Ahlefeldt

(1388-1396) Conrad Cort Moltke

(1396-1408) Dronning Margrete

(1408-1621) Maribo Kloster

(1621-1665) Sorø Akademi

(1665-1693) Kronen

(1693-1694) Margrethe Wilders gift Werdelman

(1694-1697) Eggert Christopher von Knuth

(1697-1714) Søster Corneliusdatter Lerche gift von Knuth