Margaard Gods

De første kendte ejere af Margaard blev nævnt i kilder fra Erik Menveds (1274-1319) tid.

Margaard var i slægten Schöllers eje fra 1763 til 1985.

En barokinspireret have anlagt i 1745 omgiver Margaards hovedbygning.

Syd for hovedbygningen ses søen Damholen. 

Margaard Gods

Margårdsvej 10

5471 Søndersø

Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune, 12 km nordvest for Odense

Offentlig adgang: Selskaber vises rundt efter forudgående aftale. Hovedbygning udlejes til koncerter og arrangementer

Ejer: Per Bo Hansen

Telefon 64 89 19 34 + 22 12 43 78

Godsets størrelse: 517.00 ha og 427 hektar med Vigerslevgård)

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

https://www.margaard.com/

E-mail: info@margaard.com

Margård 2012 December

Hovedbygning

I 1694 opførte borgmesteren Jens Christensen Schouboe en ny hovedbygning i bindingsværk. Schouboes bygning blev flyttet væk fra det tidligere voldsted og placeret tættere på den gamle avlsgård.

Da Carl Gustav Grüner overtog godset i 1725, var hovedbygningen meget forfalden. Han overvejede en restaurering af den eksisterende bygning, men valgte i stedet at opføre den nuværende hovedbygning i 1745. Den nye hovedbygning blev tegnet af arkitekten Johann Gottfried Rosenberg, som satte sit præg på mange københavnske bygninger, specielt i Bredgade.

Det er en nyklassicistisk bygning i en etage over en høj kælder. Hovedfløjen afsluttes af to korte sidefløje og har mansardtag af glaseret tegl. En svungen stentrappe fører op til en muret terrasse, som leder til hoveddøren. Over den barokinspirerede hovedportal ses Carl Gustav Grüners og Margrethe Dues våben.

Efter en voldsom brand i 1953 gennemgik hovedbygningen en restaurering under ledelse af den kgl. bygningsinspektør arkitekt K. Lehn Petersen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet. 

Margårds nuværende hovedbygning er opført for general Gustav Grüner i 1745. Grüner havde i 1725 giftet sig til Margård. På en sandstenstavle hylder Grüner rimeligt nok sin i 1736 afdøde kone Margrethe Due, der døde en halv snes år, før den nuværende bygning stod færdig. Margård er Fyns måske bedste eksempel på senbarokkens herregård med et væld af rokokodetaljer.

Margårds arkitekt er J.G. Rosenberg, far til Langesøs og Frederiksgaves arkitekt G.E. Rosenberg. Den hvidkalkede hovedbygning er opført i en etage med to fremspringende korte østvendte sidelænger. Mansardtaget med kviste mod både gårdsplads (øst) og haven er dækket af sortblå glaserede tegl. Murværkets detaljer og fremspringende partier som pilastre, vinduesindfatninger og den profilerede gesims over den høje kælder har oprindeligt været fremhævet med gul kalk (jfr. Valdemars Slot). Indgangsportalen i sandsten med bygherrens våben og den svungne brede dobbelttrappe med balustrade understreger bygningens rokokopræg. På havesiden er det 13 fag lange hus forsynet med en risalit i tre vinduesfag omkring havedøren.

Interior

Interiøret lever op til senbarokkens krav om symmetri og indre lange linier. Fra havesalen i husets midterakse kan husets nordsydgående længdeakse overskues. Velbevarede stuklofter, nydeligt opmalede rum og herregårdsmøbler af blandet herkomst (fra bl.a. Ålholm) præger det nyistandsatte hus.

Andre bygninger

Udover at opføre en ny hovedbygning restaurerede Carl Gustav Grüner bindingsværksavlsgården, efter han kom til godset i 1725.

I 1847 nedbrændte forpagterboligen og den gamle avlsgård, hvorefter Christian Schöller lod disse genopføre længere sydøst for hovedbygningen. Den trefløjede forpagterbolig i senklassicistisk stil ligger nord for den trelængede avlsgård, der blev genopført i 1900 efter endnu en brand.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

Omgivelser

En barokinspireret prægtig have med klippede bøgehække, en stor rotunde af elm samt kastanjealléer blev anlagt af Carl Gustav Grüner samtidig med hovedbygningen i 1745.

Ud for hovedbygningens sydlige fløj er søen Damholen, der er omkranset af kastanjetræer.

Margård omkring 1870

Margård er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1310. Margård ligger i Vigerslev Sogn, Skovby Herred. Hovedbygningen er opført i 1745 ved J. G. Rosenberg.

Ejerhistorie

De første navngivne ejere af Margaard var Timme Lauridsen Abildgaard og hans halvbror, Niels Jensen, der ejede gården i første halvdel af 1300-tallet. Timme Abildgaards datter, Cæcilie Abildgaard, der arvede gården, var gift med Peder Andersen Hvide, der tilhørte den magtfulde Hvide-slægt.

Først i 1448 blev Margaard igen nævnt i kilderne. Ejeren var adelsmanden Peder Hogenskild, hvis datter, Cecilie Hogenskild, giftede sig med Iven Bryske, der var landsdommer i Fyn, og som overtog gården i 1467.

Slægten Bryske prægede Margaards historie i næsten 150 år. Gården var ved Ejler Bryskes død i 1551 så forgældet, at den blev solgt til den senere rigskansler Axel Urne. I 1580 købte Carl Bryske dog Margaard tilbage til slægten, som ejede den frem til 1651.

I 1651 døde ejeren Gert Bryske som en fattig og forfulgt mand. Et aktivt og overdådigt liv ved hoffet havde undergravet hans økonomi, og gården måtte sælges for at tilgodese kreditorerne.

I 1694 købte borgmesteren i Odense, Jens Christensen Schouboe, Margaard. Schouboe udvidede jordtilliggendet betragteligt, inden han i 1708 solgte gården videre til Jørgen Tyge Seefeld, som giftede sig med Margrethe Jørgensdatter Due. Efter et barnløst ægteskab arvede hun godset i 1723 og giftede sig med officeren Carl Gustav Grüner.

Carl Gustav Grüners militærtjeneste holdt ham i lange perioder væk fra Fyn og Margaard. I 1748 blev han således kommandant på Kronborg, og fra 1758 var han øverstkommanderende i den norske armé. I 1761 forsøgte han derfor at sælge Margaard. Det lykkedes dog ikke, og ved Carl Gustav Grüners død i 1763 arvede hans datter, Ebba Ovidia Grüner, og hendes mand, oberst Christian Schöller, godset.

Efter Christian Schöllers død i 1778 arvede sønnen, Gustav Grüner Schöller, gården. Det var gode år for landbruget med stærkt stigende ejendomspriser. Hovedgårdens areal bestod på dette tidspunkt af 600 tønder land, hvoraf 121 var skovbrug. Til gården var der knyttet 36 hoveriydende bønder, og Schöller indgik med dem en aftale om fastsættelse af hoveriets størrelse. I 1810 døde Gustav Grüner Schöller, efter han i 1801 havde fuldendt udskiftningen af fæstegodset.

Familien Schöller ejede gården frem til 1985, hvor Hans Flemming Hansen overtog godset

I 2013 blev gården ejet af Per Bo Hansen.

Ejere af Margård

(1310-1340) Timme Lauridsen Abildgaard / Niels Jensen

(1340-1340) Cecilie Timmesdatter Abildgaard gift Hvide

(1340-1359) Peder Andersen Hvide

(1359-1370) Cecilie Timmesdatter Abildgaard gift Hvide

(1370-1448) Ukendte ejere

(1448-1467) Peder Hogenskind

(1467-1467) Cecilie Pedersdatter Hogenskind gift Bryske

(1467-1499) Iven Gertsen Bryske

(1499-1505) Knud Ivensen Bryske

(1505-1545) Claus Daa

(1545-1551) Karen Gyldenstierne gift Bryske

(1551-1551) Sidsel Eilersdatter Bryske gift Gjøe

(1551-1555) Eskild Gjøe

(1555-1580) Axel Urne

(1580-1613) Carl Bryske

(1613-1615) Truid Carlsen Bryske / Gert Carlsen Bryske

(1615-1623) Gert Carlsen Bryske

(1623-1626) Henrik von der Wisch

(1626-1659) Ingeborg Jørgensdatter Friis

(1659-1662) Slægten Friis

(1662-1674) Mette Andersdatter Friis

(1674-1680) Mette Iversdatter Friis gift Sandberg

(1680-1690) Jacob Jørgensen Seemann

(1690-1694) Anders Jacobsen Lindberg

(1694-1708) Jens Christensen Schouboe

(1708-1723) Jørgen Tyge Seefeld

(1723-1725) Margrethe Jørgensdatter Due gift (1) Seefeld (2) Grüner

(1725-1763) Gustav Grüner

(1763-1763) Ebba Ovidia Grüner gift Schøller

(1763-1778) Christian Schøller

(1778-1810) Gustav Grüner Schøller

(1810-1821) Vibeke Charlotte Trolle gift Schøller

(1821-1858) Christian Schøller

(1858-1884) Emma Juliane Reimers gift Schøller

(1884-1921) Christian Emil August Schøller

(1921-1951) Kai Christian Carl Schøller

(1951-1981) Carl-Gustav Grüner Schøller

(1981-1985) Boet efter Carl Gustav Grüner Schøller

(1985-2000) Hans Flemming Hansen

(2000-20xx) Per Bo Hansen

MORDET PÅ RIDDEREN PEDER ANDERSEN HVIDE AF MARGÅRD

Margård optræder i national sammenhæng flere gange i 1300-tallet, hvor dens ejere tilhørte oppositionen mod kongedømmet. Erik Menved konfiskerede borgen i 1314, efter ejeren Timme Abildgård var blevet erklæret fredløs på grund af forræderi.

I 1350'erne var gården dog kommet tilbage i Abildgård-slægtens eje, idet Timmes datter Cecilie bragte den med i sit giftermål med ridderen Peder Andersen Hvide. Peder Hvide repræsenterede den jysk-fynske modstand mod Valdemar Atterdags hårde regimente under kampen for at genrejse Danmark som kongedømme. Efter et møde med kongen i Slagelse i efteråret 1358 blev Peder Andersen Hvide myrdet ved tilbagekomsten til Middelfart sammen med to andre deltagere i mødet, lederen af de jyske herremænd Niels Bugge og brorsønnen Ove Stigsen Hvide.

Trods beskyldningerne om at stå bag udåden benyttede kongen lejligheden til atter at inddrage Margård som forbrudt gods. Ved Valdemars død 1375 blev Margård dog givet tilbage til Cecilie Abildgård »for Kong Valdemars sjæls skyld«. Det kan man vist nok kalde en indrømmelse.