Logo

Lindenborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lindenborg

 

• Nordjylland, Himmerland, Skørping Kommune, 17 km sydøst for Alborg

• Ingen offentlig adgang.

• Ses fra vej

• Den Schimmelmannske Fond

• 19 ha have

• Sydfløj opført 1583, øst- og nordfløj 161520. Ombygget 1764 og 1885

 

Lindenborgs hvidpudsede trefløjede anlæg ligger på en borgholm. Hovedbygningen er den fritstående, to etager høje teglhængte sydfløj. Mod gårdspladsen dominerer det kraftfulde ottekantede spirprydede trappetårn med en pragtfuld inskriptionstavle med bygherrenes våben og dateringen 1583. Havesiden flankeres af to runde hjørnetårne med kobbertag og midt på den sydvendte facade to ejendommelige karnaptårne på hver side af haveindgangen. Fløjen er prydet med et profileret vandret sandstensbånd, murankre, hovedgesims og sandstensinfattede vinduer med frontoner og »hoveder«.

De to lave sidefløje er tilføjet omkring 1615.

 

Ældst er østfløjen, som er forbundet med sydfløjen ved en muret port. Nordfløjen, der ligesom østfløjen stammer fra begyndelsen af 1600-tallet, er præget af senere ombygninger. Borggården har været lukket mod vest af en spærremur.

Lindenborg, der tidligere hed Næsholm, blev under grevens fejde i 1534 angrebet og ødelagt af Skipper Clements bonde hær. Den nuværende hovedbygning er rejst af Corfitz Viften, der ejede godset fra 1564 til sin død i 1592.

Lindenborg

Lindenborg i Himmerland er opført i slutningen af I500-tallet. Modsat de fleste renæssancegårde fremtræder det borglignende anlæg med hvidpudsede mure.

 

I 1672 blev Næsholm erhvervet af Claus Olufsen Daa. Daasborg kaldte han sin nyerhvervelse. Den uheldige adelsmand var gift med Chr. 4.'s barnebarn Sofie Amalie Lindenow. Ifølge overleveringen lod hun sin mand snigmyrde i 1678, hvorefter godset bemærkelsesværdigt nok voksede og i 1681 blev ophøjet til baroniet Lindenborg. Det blev snart efter overtaget af kongehusets illegitime børn. Herfra gik det videre til den fortjenstfulde godssamler A. G. Moltke til Bregentved i 1753. Han solgte Lindenborg til den mindst lige så fortjenstfulde H.C. Schimmelmann i 1762. Statsminister Ernst Schimmelmann overtog Lindenborg i 1782, og dennes efterslægt har siden ejet Lindenborg.

 

Lindenborg

Lindenborg set fra gårdspladsen

 

Lindenborg

Slottet har traditionelt været brugt til jagt og selskabelighed og kun været brugt som beboelse i kortere perioder.

 

Lindenborg

Historien om Lindenborg Gods A/S: www.lindenborg.dk/gods/historien-om-lindenborg-gods-a/s

 

Lindenborg er en herregård i Blenstrup Sogn i Rebild Kommune i Himmerland, hvor landevejen mellem Aalborg og Hadsund skærer Lindenborg Å. Bygningerne kan føres tilbage til 1367, da under navnet Næs, og ødelagdes i 1534 under Grevens fejde. Den nuværende hovedbygning er opført 1583-1616. Bortset fra få ændringer er slottets ydre bevaret til i dag. I perioden 1673-81 hed ejendommen Daasborg. I 1681 får det sit nuværende navn, idet det ophøjes til baroni.

Godset har siden 1762 været i slægten Schimmelmanns eje. Den første ejer, den dynamiske købmand Heinrich Carl von Schimmelmann, blev i 1770 greve efter at have støttet staten med lån og været skatmester. Hans søn, Ernst Heinrich Schimmelmann, forbindes med stavnsbåndets ophævelse 1788 og ledede statens finanser ved statsbankerotten 1813.

Slottet er privatejet, og der er ikke offentlig adgang, men det kan ses fra landevejen. Avlsbygninger, marker og skove ejes nu af aktieselskabet Lindenborg Gods A/S.

Lindenborg Gods er nu på 4411 hektar

 

Ejere af Lindenborg

(1367-1376) Niels Kirt

(1376-1386) Jacob Nielsen Kirt / Palle Nielsen Kirt

(1386-1416) Jacob Nielsen Kirt

(1416-1536) Viborg Bispestol

(1536-1561) Kronen

(1561-1571) Holger Tønnesen Viffert

(1571-1592) Corfitz Tønnesen Viffert

(1592-1595) Anne Knudsdatter Gyldenstierne, gift Viffert

(1595) Christence Corfitzsdatter Viffert, gift Rantzau

(1595-1604) Breide Rantzau

(1604-1632) Frands Rantzau

(1632) Anne Lykke gift Rantzau

(1632-1637) Knud Ulfeldt

(1637-1642) Jørgen Knudsen Urne

(1642-1650) Margrethe Marsvin, gift Urne

(1650-1662) Jørgen Christoffersen Seefeld

(1662-1672) Hans Zoëga / Caspar Rollufs

(1672-1678) Claus Olufsen Daa

(1678-1688) Sophie Amalie Lindenov, gift Daa

(1688-1703) Christian Gyldenløve

(1703-1728) Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe

(1728-1753) Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe

(1753-1762) Adam Gottlob lensgreve von Moltke

(1762-1782) Heinrich Carl lensgreve von Schimmelmann

(1782-1831) Ernst Heinrich lensgreve von Schimmelmann

(1831-1833) Joseph Frederik Carl lensgreve von Schimmelmann

(1833-1885) Ernst Conrad Ditlev Carl Joseph lensgreve von Schimmelmann

(1885-1922) Carl Gustav Ernst lensgreve von Schimmelmann

(1922-1971) Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971)

(1971-1978) Carl Heinrich lensgreve von Schimmelmann

(1978-        ) Den Schimmelmannske Fond

 

_______________________________

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.874 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her