Restrup var fra 1646 til 1656 ejet af den velhavende rigsråd
Mogens Kaas.
Restrup mistede hovedgårdsstatus i 1691 og fortsatte en
periode som almindelig fæstegård.
Christian Sørensen Thestrup erhvervede i 1737 gården, som
han atter oparbejdede til herregårdsstatus.
Gården kendes efter 1800-tallet som Lille Restrup.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg i kløvet kampesten i én
etage.
Avlsgården brændte i 1950, hvorefter en ny er blevet opført
syd for hovedbygningen.
Lille Restrup
Hovedgaard
Lille Restrupvej 71
9620 Aalestrup
Region Nordjylland - Vesthimmerlands kommune
Offentlig adgang: Åbent om eftermiddagen første og sidste
søndag i måneden og efter forudgående aftale
Ejer: Erik William Scharling Winther
Tlf: 98 64 11 00 - Mobil: 21 41 27 11
E-mail:
Restrup@restrup.dk - www.restrup.dk
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Aastrup (Jylland)
Hovedbygning
I 1738 opførte daværende ejer Christian Sørensen Thestrup en
ny borggård. En senere brandtaksation fortæller, at denne borggård var et
trefløjet anlæg. Mod nord var hovedfløjen, som var opført af grundmur med
tegltag. Den østre fløj var kortere, men ellers bygget på samme måde.
Vestfløjen var ligeledes i grundmur, dog endnu kortere end østfløjen.
Daværende ejer J. H. A. Kjeldsen lod i 1870 den hovedbygning
opføre, som stadig står i 2013. Den er et trefløjet anlæg, bestående af en
hovedfløj og to sidefløje. Bygningen er i én etage og er bygget i kløvet
kampesten. Den er udstyret med en frontspids mod gården og har tegltag. I
forstuen er der anbragt en sten med slægten Kaas' våbenskjold indhugget.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Udover at opføre en ny borggård byggede daværende ejer
Christian Sørensen Thestrup også en ny avlsgård i 1748.
Avlsgården brændte i 1950 og blev herefter genopført syd for
hovedbygningen ved arkitekt A. Wagner Smitt. Den består af fire sammenbyggede
længer med pladetag og er delvist i kampesten.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Omgivelser
Stendiger fra Christen Sørensen Thestrups gård kan stadig
ses i landskabet.
Til Lille Restrup hører der en have på ca. 10 tdr. land med
en lindeallé. Den blev anlagt i 1860, og er omgivet af en kampestensmur.
Ejerhistorie
Restrups ældste ejerhistorie er meget dunkel og utydelig.
Denne usikkerhed skyldes for det første det forhold, at Restrup oprindelig var
en landsby, hvilket betød, at flere gårde gik under betegnelsen Restrup. For
det andet var der indtil 1508 flere, der havde pant i gården, som således ikke
var tilskrevet én person.
Restrup kan altså sættes i forbindelse med flere ejere,
hvoraf slægten Skadeland med sikkerhed var iblandt i sidste halvdel af
1400-tallet. I 1508 blev gården solgt til Niels Clementsen, som døde i 1518,
hvorefter Kronen beslaglagde alt hans gods.
Dette blev dog tilbageleveret året efter af Christian II
(1481-1559) til hans enke, Anne Mikkelsdatter, hvis datter, Kirsten
Nielsdatter, i 1526 bragte Restrup til sin mand Christen Harbou. Han kunne dog
ikke få bekræftet Restrups skattefrihed og adelige privilegier. Han måtte
således gennem en stor og dyr retssag, som først i 1542 faldt ud til hans
fordel. Spørgsmålet om Restrups herregårdsprivilegier skulle blive et
tilbagevendende tema i gårdens historie.
Efter hans død arvede sønnen, Jørgen Harbou, gården. Han
døde i 1609, hvorefter hans søn Otto Harbou, overtog Restrup. Under Otto
Harbous ejerskab blev dele af gården afhændet, hvilket betød, at sønnen, Niels
Harbou, ikke kunne overtage gården som eneejer efter sin fars død.
Niels Harbous svigerfar Laurids Lunov må på dette tidspunkt
have erhvervet part i Restrup, som han ved sin død havde givet videre til sin
enke Else Kragh og sine tre sønner. Niels Harbou formåede blot at udkøbe sin
svigermor, Else Krag, hvorimod svogrene beholdt deres rettigheder. En af dem,
Jesper Lunnow, udkøbte først sine brødre og i 1633 også Niels Harbou, hvorefter
han blev eneejer.
Denne samling af gården havde dog været en bekostelig
affære, hvilket betød, at Jesper Lunnow allerede i 1634 måtte pantsætte gården
til Jens Juel. Restrups skæbne er i de følgende år noget dunkel. Det er dog
sandsynligt, at gården blev overtaget af panthaveren, efter hvem den ad
forskellige veje er havnet hos Hilleborg Bille.
Hendes mand Christoffer Pax solgte i 1646 gården til den
velhavende rigsråd Mogens Kaas, som med stor dygtighed administrerede og
forøgede sit private jordegods. Sønnen, Erik Kaas, havde dog ikke samme talent
og satte således hurtigt sin arv til. Dette gik også ud over Restrup, som blev
overtaget af en række kreditorer, der spredte gårdens tilliggende fæstegårde
for alle vinde.
Restrup var herefter kun en lille herregård, da Jens
Jørgensen Seerup i 1669 kom i besiddelse af den, men også han havde svært ved
klare driften. Dette skyldtes i høj grad tabet af bøndergodset, der betød, at
hovedgården havde mistet den gratis arbejdskraft, som bøndernes hoveripligt
repræsenterede. Efterhånden blev også selve gårdbygningerne nedbrudt, og der
stod hverken hovedbygning eller avlsgård, da gårdens marker solgtes i 1686.
Restrup ophørte derfor som herregård, da den nye ejer Peder
Rasmussen i 1691 frasagde gården alle adelige sædegårdsprivilegier. Peder
Rasmussen solgte herefter Restrup, men fæstede (lejede) straks jorderne af den
nye ejer. Restrup er eksempel på, hvordan en herregård gennem dårlig drift og frasalg
af bøndergods kunne synke ned og ende som almindelig fæstegård under andre
herregårde.
Eller i særlige tilfælde atter genopstå! I 1737 erhvervedes
Restrup af Christen Sørensen Thestrup. Han var født som søn af en
selvejerbonde, men grundet sin dygtighed og arbejdsomhed var han avanceret i
samfundet og var således blevet herredsfoged i Rinds herred. Han fik stor
betydning for Restrup, da han gjorde den stærkt forsømte gård driftig igen. Han
genetablerede Restrup som hovedgård ved at lægge i alt 76 bondegårde og 40
husmandsbrug til gårdens bøndergods, og han genopbyggede i sin ejertid både
hovedbygning og avlsgård. Christen Sørensen Thestrup blev meget velhavende, og
ud over Restrup erhvervede han også herregården Viffertsholm.
Efter Christen Sørensen Thestrups død i 1761 overgik gården
til enken, Maren Lynderup, der i 1764 afstod den til sønnen Christen Thestrup.
Han døde imidlertid allerede i 1773, hvorefter moderen igen overtog gården.
I 1781 blev Restrup solgt på auktion til Søren Thestrup og
forblev i familiens eje indtil 1827. Fra 1800-tallet begyndte gården at kaldes
Lille Restrup, og er gennem 1800-tallet karakteriseret ved mange ejerskift.
Under familien Kjeldsens ejerskab fra 1870 opførtes den
nuværende hovedbygning og gårdens drift genopbyggedes atter til et landbrug på
ca. 100 ha.
Gården drives i 2013 som landbrug og med bl.a. overnatning
og udlejning af selskabslokaler
Ejerrække
(1508-1518) Niels Clementsen
(1518-1519) Kronen
(1519-1526) Anne Mikkelsdatter, gift Clementsen
(1526-1556) Christen Harbou
(1556-1560) Niels Harbou
(1560-1564) Enke efter Niels Harbou
(1564-1587) Iver Grøn
(1587-1609) Jørgen Harbou
(1609- ) Otte
Harbou
( -1633) Niels Harbou
( -1624) Laurids Lunov
( -1626) Else Krag, gift Lunov
(1622-1637) Jesper Lunnow
(1637- ) Jens Juel
( -1646) Hilleborg Bille
(1646-1656) Mogens Kaas
(1656-1666) Erik Kaas
(1666-1669) Karen Andersdatter Schiøtte, gift Rumohr
(1669-1684) Jens Jørgensen Seerup
(1684-1686) Boet efter Jens Jørgensen Seerup
(1686-1691) Peder Rasmussen
(1691-1696)
Jakob Ross
(1696-1696)
Peder Rasmussen
(1696-1723)
Hieronymus Christian Basballe
(1723-1737) Forskellige ejere
(1737-1761) Christen Sørensen Thestrup
(1761-1764) Maren Lynderup, gift Thestrup
(1764-1773)
Christen Thestrup
(1773-1781)
Maren Lynderup, gift Thestrup
(1781-1799)
Søren Thestrup
(1799-1809)
Søren Thestrup
(1809-1827)
Christian Michael Thestrup
(1809-1827) J. Foss
(1827-1831) Hans Svanholm
(1831-1837) S. Norss
(1837-1858) C. N. Schmidt
(1858-1867) Enke efter C. N. Schmidt
(1867-1889) J.H.A. Kjeldsen
(1889-1932) Mathias Kjeldsen
(1932-1948)
J.H.A. Kjeldsen
(1948-1961)
E. Winther
(1961- ) K.A. Winther
(2007-20xx)
Erik William Scharling Winther