Langholt Hovedgård

• Region Nordjylland - Aalborg Kommune

• Graverhusvej 74, 9310 Vodskov

• Ejer: Ny ejer pr 15-10-2018

• Kan ses fra vej

• Godsets størrelse i 2011: 395 ha landbrugsdrift/skovbrug

• Langholt blev mellem 1578 og 1623 ejet af den danske rigsmark Peder Munk. Gården var i slutningen af 1800-tallet berømt for sin kvæg- og hesteavl.

Langholts nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg. Hovedbygningen fik først rigtigt herregårdspræg i 1919-20, hvor hovedfløjen blev udstyret med en ekstra etage og et tårn med spir.

Hovedbygningen er opført i 1744-1765 og ombygget i 1919-1920. 25 værelser på 1.245 m².

I havestuen hænger der gobeliner af Wassman fra 1755, tilsvarende de på Sæbygård og Krabbesholm.

Sat til salg 5 oktober for 74.500.000 kr.

Ejerudgift 8.263 kr./md. Kvm-pris 59.839 kr./m²

Boligareal (BBR) 1245 m² Kælder 223 m² 25 Værelser

Solgt 15-10-2018 i alm. frit salg for 68.902.000 kr.

Foto: Hans Kurt Hansen

Hovedbygning

I 1662 stod der kun to huse i borggården. Begge var opført i bindingsværk i en etage. Et syn gennemført i 1744 viser dog, at der da var opført en tredje bygning, ligeledes i bindingsværk i en etage, og Langholt var således blevet et trefløjet anlæg med en hovedfløj og to sidefløje. Hovedfløjen var indrettet til herskabsbeboelse, mens den søndre fløj indeholdt fogedkammer og borgestue.

Af synet fremgik det dog også, at gården var temmelig forfalden. I 1765 lod den daværende ejer Christian Georg Halchuus derfor gården renovere, hvilket bl.a. betød, at hovedfløjen blev udstyret med høj frontspids, som var båret af fire kannelerede pilastre.

En stue i hovedfløjen blev samtidig udsmykket med vægmalerier i mytologiske emner i blå-gråt rocailleværk, som stadig er bevaret i 2013. Disse er med stor sandsynlighed malet af Olaus Carolus Wassmann, som bl.a. også har malet et loftsmaleri på Krabbesholm.

Mellem 1919-20 lod daværende ejer Niels Peter Ahlmann-Lorentzen igen Langholt renovere. Selvom de gamle stuer i hovedfløjen fik lov at beholde deres tapeter fra Christian Georg Halchuus' tid, undergik selve bygningen en gennemgribende forandring. Efter tegning af arkitekt Hother Paludan blev hovedfløjen forhøjet med endnu en etage, ligesom der mod gården blev opført et tårn med kobberbeklædt spir. Hovedbygningen er ikke fredet.

Langholt Hovedgård

Foto: Hans Kurt Hansen

Interior

Langholt Hovedgård

Andre bygninger

Ifølge synet fra 1744 var avlsgården på daværende tidspunkt i bindingsværk. Stalden, portrum og vognhus lå mod syd, mens laden til korn lå mod vest. Derudover var der en kostald nord for ladegården samt et tørvehus nord for borggården. Alle tre længer havde stråtag.

I 2013 åbner Langholts hovedbygning sig mod vest mod et stort asymmetrisk anlæg. En staldbygning fra 1880 er bevaret, men anlægget er løbende blevet moderniseret og domineres af bygninger opført i løbet af 1900-tallet. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

I forbindelse med synet i 1744 blev Langholts park beskrevet. Den bestod på daværende tidspunkt af to haver. Øst for stuehuset lå den store have, som var omgivet af liguster og med bl.a. pære-, æble-, kirsebær- og blommetræer. Et jorddige adskilte den store have fra den lille, der hovedsageligt blev brugt som køkkenhave. Haven blev renoveret i 1770 og er i 2013 på ca. to ha. Alléer af linde- og kastanjetræer er bevaret.

Til Langholt hører herudover skoven Striben, som er på 207 ha og skoven Langholt på 425 ha.

Indtil 1990 hørte også gården Striben under Langholt. Striben var oprindeligt en gammel fæstegård. Under Malte Sehested Hoff Ahlmanns ejerskab blev gården i 1870 imidlertid lagt sammen med to andre gårde og fungerede siden som avlsgård.

Langholt Hovedgård

Ejerhistorie

Det er muligt at føre Langholts historie tilbage til 1355, hvor gården var sædegård, dvs. den adelige ejers hjem. Valdemar Atterdag (1320-1370) forsøgte i perioden at samle det danske rige, hvilket også ramte Langholt. I 1355 måtte brødrene Breide og Nikolaus Limbek således overdrage gården til Kronen som pant. Pantet blev dog aldrig indløst, og Langholt forblev krongods indtil 1578.

I tiden under Kronen blev Langholt en almindelig bondegård, men efter Frederik II (1534-1588) i 1578 mageskiftede gården til Peder Munk, fik den atter hovedgårdsstatus.

Munk havde gjort karriere i den danske flåde under Den Nordiske Syvårskrig og blev under Christian IV (1577-1648) forfremmet til landets rigsmarsk, dvs. øverstkommanderende i den danske hær. Han havde tidligere været en del af det firemandsudvalg, som rigsrådet havde nedsat som formyndere for netop Christian IV, indtil han blev myndig.

Efter Munks død i 1623 gik gården ad omveje og gennem ægteskaber til slægten Banner og senere til slægten Bille. Blandt gårdens ejere i denne periode var Albert Bille, som var blandt de mange adelsmænd, der efter enevældens indførelse i 1660 havde mistet sin sikre status og position i det danske samfund. Bille kom i økonomiske vanskeligheder og måtte sælge Langholt til Peter Rodsteen i 1687.

I 1691 var gården ejet af Jens Rodsteen, som havde købt sin nevø Peter Rodsteen ud. Langholt forblev i hans eje indtil 1697, hvor datteren Dorthea Rodsteen bragte gården ind i ægteskabet med Henrik Bielke.

Bielke døde i 1737, og fem år senere solgte Dorthea Rodsteen Langholt til Ernst Halchuus. Salget betød, at gården for første gang ikke længere tilhørte medlemmer af den gamle danske adel. Gården var i den efterfølgende periode præget af hyppige ejerskifter, og den blev således sat på auktion både i 1767 og 1776. I 1798 blev gården solgt til Poul Lang, der styrede gården igennem de vanskelige år i første halvdel af 1800-tallet. Efter Langs død i 1826 overtog hans enke Karen Johanne Lang gården frem til sin død i 1840, hvorefter den blev solgt til Nis Peter Ahlmann.

Nis Peter Ahlmann var en dygtig og foretagsom godsejer, som gjorde meget for at forbedre hovedgårdens drift. Det var dog under sønnen Malte Sehested Hoff Ahlmanns ejerskab, at Langholt skulle blive berømt for sin heste- og kvægavl. Hoff Ahlmann havde siden 1868 drevet avlsgården Striben som forpagter, og efter Nis Peter Ahlmanns død i 1883, hvor han også overtog Langholt, kom der gang i hesteopdrættet.

Søsteren Marie Ahlmann overtog i 1902 gården, som efter hendes død i 1908 overgik til hendes søster Cathrine Marie Ahlmann og nevøen Niels Peter Ahlmann-Lorentzen, der fra 1917 blev eneejer af gården.

I 2011 blev Langholt ejet af Niels Lennert Ahlmann-Lorentzen.

Langholt Hovedgård