Løvenholm

Hovedbygningen set fra parken.

• Region Midtjylland, Djursland, Rougsø Kommune, 25 km øst for Randers

• Adresse: Løvenholmvej 66, 8963 Auning. Telefon: 87 95 00 65. www.lovenholm.dk

• Offentlig adgang til park og forplads

• Løvenholmfonden

• 3.261 ha

• Opført omkring 1575 (østfløj med hjørnetårn). Sydfløj tilføjet 1642. Ombygninger omkring 1760. Restaureret 1901-02

Løvenholm er opstået af det middelalderlige klostergods Gjesingholm. Den magtfulde nordjyske godsejerslægt Banner overtog godset omkring reformationen og opførte den nuværende hovedbygning i 1570'erne. Godset blev i 1674 ophøjet til grevskabet Løvenholm af statholder Ditlev Rantzau. Løvenholm blev i 1929 købt på tvangsauktion af grosserer Valdemar Uttental, der i 1947 oprettede Løvenholmfonden.

Løvenholm

• Bygningen

Løvenholms hovedbygning består af en østfløj med hjørnetårne og en dertil føjet vinkelbygning mod syd. De to fløje er opført i røde mursten i to etager med røde teglhængte sadeltage. Ældst er østfløjen, der er opført som et enkelthus med et nordvendt rundt hjørnetårn i 1570'erne. Østfløjen står på et kampestensfundament med en smukt profileret sokkel. Taget har haft en meget stejl rejsning afsluttet med svungne eller kamtakkede gavle, hvoraf alene rester af den rundbuede blændingsdekoration på nordgavlen er bevaret. Bygherren var Anders Banner, søn af rigsmarsk Erik Eriksen Banner.

I 1641-43 lod Christian Rantzau sydfløjen tilføje med et sydligt hjørnetårn, der er en tro kopi af det nordlige tårn. Derved skabtes et meget helstøbt renæssanceanlæg over en byggeperiode, der strakte sig over et halvt århundrede. Etageadskillelsen er markeret med en svagt udkraget, dekorativ rundbuefrise, der løber hele vejen rundt. Hovedfløjens nordgavl fremhæves med rundbuede kalkede blændinger, og man kan tro, at den profilerede gesims under tagskægget har erstattet en tidligere vægtergang i den øvre etage. Endelig bemærkes østfløjens smukt profilerede kurvehanksbuede vinduer. På den vestvendte gårdside ses tydelige spor af tilmurede vinduer og døre, der har stået i forbindelse med det nu forsvundne trappetårn.

Hverken Banner eller siden Rantzau fik fuldført deres byggeplaner, der omfattede et firfløjet anlæg på det snævre voldsted. Tværtimod blev bygningsværket reduceret omkring 1760. Den stejle tagrejsning blev sænket ved nedlæggelsen af vægtergangen, og vinduerne på den øverste etage blev ændret på østfløjen, mens alle sydfløjens rundbuede vinduer blev tilmuret og erstattet af traditionelt rektangulære vinduesåbninger. Desuden forsvandt tre hemmelighedskarnapper på østsiden ud mod voldgraven, og trappetårnet på østfløjens gårdside blev nedbrudt. Sydfløjens indgang, som nu fremstår som hovedindgang, krones mod gårdsiden af en rundbuet fronton.

I slutningen af 1800-tallet var Løvenholm i stærkt forfald og tæt på nedrivning. Herregården blev reddet på målstregen af etatsråd N.P. Bornholdt. Ved en tvangsauktion i 1901 erhvervede han Løvenholm og lod den aldrende arkitekt Ferdinand Meldahl restaurere bygningerne.

• Interiør

Under østfløjen og det nordre hjørnetårn er bevaret tøndehvælvede kældre fra 1500-tallet. Løvenholms indre er præget af ombygninger i 1700-tallet. Oprindelig var begge fløje kun opdelt i ganske få rum. Men i anden halvdel af 1700-tallet er Løvenholm blevet udstyret med korridorer langs gårdsiden og dermed med en lang række mindre rum.

Skal man tage årstallet over en profileret ovnniche bogstaveligt, har ændringerne i østfløjen fundet sted i slutningen af 1760'erne. Over den pågældende vindovn har Løvenholms ejer i årene efter 1756, Hans Fønss, ladet sine og hustruen Else Thranes initialer anføre flankeret af årstallet 1768. Paneler og fyldningsdøre synes at henhøre til overgangstiden mellem barok og klassicisme i midten af 1700-tallet. Huset rummer en fornem portrætsamling, dørstykker og inventar fra 1700-tallet. Fremhæves skal især en dekoreret fajanceovn og hovedtrappens balustradegelænder.

Løvenholm er overordentlig smukt istandsat og indrettet i forskellige tiders smag siden 1700-tallet. Stilen rækker fra barokkens og rokokoens stuer til sydfløjens historicistiske »Blå Sal«, der står som en slags mindestue for Løvenholms og Gl. Estrups donator Valdemar Uttental. Rummets buede stukloft i rokokostil er fra 1929. I loftet ses Uttentals monogram ved gavlen og hans to djurslandske godser i højt relief på hver side af rummet.

Løvenholm

For enden af alleen syd for hovedbygningen står mindeobelisken for Valdemar Uttental.

• Omgivelser

Løvenholms vinkelbyggede hovedbygning ligger på et kvadratisk voldsted omgivet af vandfyldte grave. To gamle murede hundehuse markerer overgangen mellem bro/vejdæmning og voldsted.

Den godt 7 ha store park er formentlig anlagt i Fønss-familiens ejertid i anden halvdel af 1700-tallet. Parken rummer kastanjealléer og en mægtig lindeallé. Til seværdighederne hører et lysthus af klippet bøg og en mindeobelisk for Valdemar Uttental. Parken, der afgrænses af stengærder, står i direkte forbindelse med den store Løvenholm Skov. Af godsets tilliggende udgør skov og mose 2.891 ha.

VIGTIGE ÅRSTAL

1445 Benediktinerordenen overtager godset kaldet Gjesingholrn.

ca. 1530 Lensmand Erik Banner i spidsen for de jyske adelige, der støtter Chr. 3.

1575 Anders Banner opfører den nuværende østfløj.

1609 Rantzauslægten køber herregården.

1674 Grevskabet Løvenholm oprettes af statholder Ditlev Rantzau.

1726 Fr. 4. konfiskerer Løvenholm.

1756 Kancelliråd Hans Fønss køber Løvenholm.

1811 Amtmand Peter Severin Fønss går fallit og må sælge Løvenholm.

1929 Valdemar Uttental til Gl. Estrup køber Løvenholm.

1951 Ved Uttentals død overgår herregården til Løvenholmfonden, der fortsat driver godset.

• Historie

Som klostergods var det oprindelige Gjesingholm eftertragtet bytte i de urolige år op imod reformationen. Allerede omkring 1530, altså seks år før reformationens officielle gennemførelse, var godset kommet i hænderne på marsken Erik Eriksen Banner Han tilhørte det stærke jyske adelsparti, der siden stod bag valget af den protestantiske Chr. 3.

Rigsmarskens barnebarn, Otto Banner, afhændede i 1609 det bygningsværk, hans far havde ladet opføre omkring 1575. Køberen, Frands Rantzau, tilhørte en anden af de kongetro adelsslægter i 1500-1600-tallet Rantzauslægten, der stammede fra borgen Breitenburg i Holsten, kom til landet i forbindelse med grevens fejde, hvor Johan Rantzau som hærfører mere end nogen anden var ansvarlig for borgerkrigens heldige udfald set med den ny protestantiske kongemagts øjne. Og Rantzauslægten forstod at udnytte den kongelige gunst til i løbet af 1500-tallet at blive en af de gods rigeste slægter i Danmark.

Løvenholm blev dog aldrig helt så storslået som planlagt. Dertil kom krigene i midten af 1600-tallet i vejen. Trods betaling af løsepenge sparede de svenske besættelsestropper ikke Rantzaus jyske gods. Som så mange andre herregårde blev gården grundigt plyndret i 1658. Om at opføre et firfløjet kompleks var der ikke længere tale.

Igennem resten af 1600-tallet tilhørte Gjesingholm Rantzauerne, og i 1674 blev den sammen med tre andre hovedgårde ophøjet til grevskabet Løvenholm af statholder i Holsten Ditlev Rantzau. Rantzaufamilien ejede Løvenholm i fem slægtled. I 1726 blev grevskabet konfiskeret af kronen som forbrudt ejendom. Fra kongehuset passerede godset i 1732 til Danneskiold-Samsøe fra Gisselfeld på Sjælland. I 1756 blev godset købt af kancelliråd Hans Fønss, der moderniserede den gamle renæssanceborg. Sønnen, amtmand Peter Fønss, overtog Løvenholm i 1783, men uheldige spekulationsforretninger, iblandet lidt underslæb og den almindelige afmatning efter Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, førte til Peter Fønss' fallit i 1811. Han døde forarmet i 1824.

Med Løvenholm gik det ikke meget bedre. Skiftende ejere og forfald indtil etatsråd NP Bornholdt vendte hjem fra sit baltiske forretningsimperium i Riga og købte Løvenholm på tvangsauktion i 1901. Bornholt istandsatte Løvenholm og afhændede gården i 1918. 11 år senere var godset atter på tvangsauktion. Grosserer Valdemar Uttental købte Løvenholm for 773.000 kr. og donerede ved en fundats af 23. januar 1947 godset til Løvenholmfonden.

BRODERMORDEREN FRA LØVENHOLM

Med statholder Ditlev Rantzaus død i 1697 forlod heldet denne gren af Rantzauslægten. Sønnen, den 16-årige Chr. Ditlev Rantzau, arvede nok grevskabet, men da han få år senere lagde sig ud med kongehuset, inddrog Fr. 4 i 1704 grevskabet.

Rantzaus forbrydelse var, at han havde brudt sin trolovelse med kongesønnen Ulrik Fr. Gyldenløves datter og nægtet at betale den aftalte erstatning for brudte løfter. I 1711 blev godset givet til Chr. Ditlevs yngre bror Wilhelm Adolf Rantzau. Storebror, der fandt sig henvist til Breitenburg, var ikke enig i den disposition og søgte siden at jage broderen ud fra dennes besiddelser i Holsten.

Under en jagt ved Elmshorn mortensdag 1721 blev Chr. Ditlev dræbt ved, hvad der først lignede et vådeskud. Imidlertid blev en lokal skytte anholdt og indrømmede, at han havde snigmyrdet greven på tilskyndelse af hans bror Wilh. Adolf. Grev Wilhelm fra Løvenholm blev i 1726 idømt livsvarigt fængsel. Han blev indsat på Akershus i Norge, hvor han døde i 1734. Ingen af brødrene efterlod sig arvinger, så kongen konfiskerede ikke blot løvenholm, men også det fædrende grevskab i Holsten.

Breitenburg blev dog siden overgivet til brødrenes søster, Catharina Hedvig Rantzau. Og den livskraftige Rantzauslægt ejer fortsat Breitenburg.

Ejere af Løvenholm

(1440-1445) Sankt Hans Kloster

(1445-1536) Essenbæk Kloster

(1536) Kronen

(1536-1554) Erik Eriksen Banner

(1554-1583) Anders Eriksen Banner

(1583-1597) Erik Andersen Banner

(1597-1609) Otte Andersen Banner

(1609-1616) Frands Rantzau

(1616-1627) Gert Rantzau

(1627-1663) Christian Rantzau (søn)