Krabbesholm (Jylland)

Krabbesholm set fra sydvest

Krabbesholm hed oprindeligt Skovshoved og var dannet af bøndergårdene Nørre- og Sønderskovshoved.

I ca. 1555 blev den første hovedbygning under navnet Krabbesholm bygget.

Hovedbygningens nuværende udseende stammer primært fra de gennemgående restaureringer, som Verner Rosenkrantz foretog i 1750'erne.

Siden 1907 har Krabbesholm Højskole holdt til på gården.

Krabbesholm (Jylland)

Krabbesholm Allé 15

7800 Skive

Region Midtjylland - Skive kommune

Offentlig adgang: Adgang efter forudgående aftale

Nuværende navn: Krabbesholm Højskole

Ejer: Krabbesholm Højskole - selvejende institution

Funktion: Skole og uddannelsesinstitution

www.krabbesholm.dk - post@krabbesholm.dk

Telefon: 97 52 02 27

Hovedgård: 2 ha have

Forbindelser: Kokkedal

• Opført omkring 1525, sidefløje omkring 1750. Restaureret 1945-47 og 1961-64

Krabbesholm i den nordøstlige udkant af Skive byer efter frasalg af tilliggendet i 1906 i dag indrettet som højskole. Det smukke herregårdsanlægs oprindelige storslåede beliggenhed ud til Skive Fjord er desværre ødelagt af et af de i vort land så højt prioriterede, betonbrutalistiske korn- og foderstofanlæg. Uhæmmet parkering foran den unikke hovedbygning forstærker indtrykket af en »glemt« herlighed. De to teglhængte lave, langstrakte sidefløje, som flankerer borggården, er opført i bindingsværk i 1750'erne.

Krabbesholm (Jylland)

Krabbesholm set fra nord

Hovedbygningen er et interessant sengotisk stenhus i to etager af munkesten og svære granitkvadre. De gotiske murdekorationer peger på en opførelse i begyndelsen af 1500-tallet. Bygherren er i så fald rigsmarsken, den magtfulde nordjyske adelsmand Erik Banner, der døde i 1554. Bygningen har et rødt teglhængt sadeltag, der afsluttes med kamtakkede gavle med blændingsdekorationer i et symmetrisk mønster. Gavlene er prydet med patriarkkors. De store kors minder påfaldende om tilsvarende gavlkors på herregården Odden, nord for Hjørring.

Krabbesholm (Jylland)

Krabbesholm set fra vest

Herregården Krabbesholm ligger i dag noget klemt i et industrikvarter i Skives nordlige udkant. Bygningsværket er et af Nordjyllands mest interessante 1500-tals-anlæg. De blændingsprydede gavle er smykket med et patriarkkors, der henviser til de vendsysselske adelsslægter Banner og Lunge.

Det nordvestre markante ottekantede hjørnetårn i munkesten er dækket af et pyramidetag. Mod gården ses en ejendommelig konstruktion bestående af et kvadratisk, kamtakket karnaptårn sammenbygget med et rundt trappetårn under et teglhængt kegletag. Begge tårne er rigt forsynet med blændinger formet som skjolde samt runde og firkantede blændinger.

Krabbesholms såkaldte riddersal blev i 1759 udsmykket med loftsmalerier og malede tapeter i festlig, folkelig klassisk inspireret rokokostil udført af Olaus Carolus Wassmann. Olav Carl stammede fra Arden i Himmerland.

Krabbesholm (Jylland)

Hovedbygning

Krabbesholm fik sit nye navn og ny hovedbygning under Iver Krabbes ejerskab. Han flyttede gården til et firkantet voldsted tæt ved skov mod nord og vest samt fjord mod øst. Den hovedbygning, som Krabbe opførte, var en to etagers bygning, som stod solidt plantet på et fundament af granitkvadre. Granitten blev også brugt til dele af de næsten to meter tykke mure på bygningen. Hovedfløjen, som den i dag bliver kaldt, er 29 meter lang og 20 meter høj. Gavlene har store blændingskors under stigende højblændinger med tvillingerundbuer og kamtakker. Det ottekantede tårn, som står i hjørnet mod nordvest, havde tidligere et lanternespir af renæssancekarakter, men har nu pyramidetag.

På sydsiden af bygningen er der et trappetårn, hvor der, måske efter Krabbes død, blev opført en karnapagtig udbygning i husets højde.

Under Verner Rosenkrantz ejerskab blev Krabbesholm yderligere udbygget til et tre-fløjet anlæg med anlæggelsen af to lange sidefløje i bindingsværk. De er begge 45 meter lange og løber fra hovedfløjen i nord mod syd. Ved indkørslen til borggården byggede Rosenkrantz også en stor indgangsportal i senbarok, som dog senere er revet ned. Indvendigt skete der også store forbedringer under Rosenkrantz' modernisering. Den store riddersals udsmykning stammer fra denne tid og blev foretaget af maleren Olaus Carolus Wassmann. Hans loft- og vægmalerier, som pryder riddersalen, med allegorisk-historiske scener er daterede til 1759 og benævnes som "et hovedværk i jysk rokokostil".

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Krabbesholm (Jylland)

Krabbesholm set fra nord

Christen Dalsgaard, Krabbesholm. Vinter., Statens Museum for Kunst.

Andre bygninger

Den gamle avlsbygning, som formentlig blev bygget af Iver Krabbe, blev under Verner Rosenkrantz' modernisering af Krabbesholm flyttet fra området bag skoven til nord for hovedbygningen. Den blev bygget i et solidt egebindingsværk, men blev revet ned i 1908 i forbindelse med de store omlægninger, som Krabbesholm på dette tidspunkt gennemgik.

I 1958 blev en ny gymnastiksal opført syd for hovedbygningen. Den blev tegnet af arkitekt Kristian Nielsen.

Omgivelser

Krabbesholm ligger på en østvendt skråning i bunden af Skive Fjord, hvor Karup Å tager sit udspring.

Den havn, som blev bygget på gårdens område i 1869, fungerer stadig som Skive Havn.

Krabbesholm Skov adskiller Krabbesholm fra selve Skive by.

Den ældste historie

Gårdens historie går tilbage til den sene middelalder. Oprindelig skal den have bestået af to gårde, Nørre- og Sønder-Skovshoved, som lensmanden Niels Høeg på Skivehus vistnok fik overdraget af Kong Hans, hvorefter han sammenlagde dem til en hovedgård. Via Høegs hustru gik gården da i arv i Banner-slægten i et par generationer, hvorefter Magdalene Banner bragte den til sin mand Iver Krabbe til Østergaard, efter hvem gården nu fik navn.

Hovedbygningen opføres

Iver Krabbe påbegyndte opførelsen af en hovedbygning på Krabbesholm, men byggearbejderne blev dog nok først færdige under Magdalene Banners enkestand. Bygningen er opført i 2 stokværk over kælderen. Forneden er murene kvaderklædte, længere oppe i munkesten. Over vinduerne er der rundbuer og de takkede gavle med blændingerne er i sengotisk stil. På gårdsiden findes en firkantet udbygning, bygget sammen med et rundt hjørnetårn. På nordsiden ses desuden et mangekantet hjørnetårn.

Senere tider

Gården skiftede hyppigt ejer gennem 1600-tallet. Blandt besidderne sås medlemmer af slægterne Lykke, Friis, Kaas, Juul og Sehested. I 1743 kom gården i Werner Rosenkrantz' besiddelse. Han lod hovedbygningens indre modernisere, hvor man navnlig skal fremhæve riddersalens tapetmalerier udført af kunstneren Olaus Carolus Wassmann. Rosenkrantz opførte desuden de to lave sidefløje i bindingsværk. Igennem 1800-tallet var der ligeledes en del ejerskifter, men i 1907 blev hovedbygningen af ejeren, Skive Købstad, afstået til brug for højskole.

Krabbesholm Højskole

Krabbesholm er nu hjemsted for Krabbesholm Højskole der er en højskole, der har specialiseret sig i områderne kunst, design, fotografi, grafisk design og arkitektur. Skolen har 108 elevpladser.

Da Krabbesholm i 1907 blev til en højskole, skete der i den forbindelse også en del indvendige ændringer på hovedbygningen, så den kunne indpasse sig til de 125 elever, skolen dengang husede. Sidefløjene blev moderniseret i mellemkrigstiden, mens der i 1949 blev indsat kviste i fløjene, da de blev omdannet til elevværelser. Hovedfløjen blev istandsat mellem 1942-47. I den forbindelse blev Olaus Carolus Wassmanns mange malerier i riddersalen også restaureret med tilskud fra Ny Carlsberg Fondet.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Den ældste historie

Hovedbygningen opføres

Senere tider

Krabbesholm Højskole

Krabbesholm er nu hjemsted for Krabbesholm Højskole der er en højskole, der har specialiseret sig i områderne kunst, design, fotografi, grafisk design og arkitektur. Skolen har 108 elevpladser.

Ejerhistorie

Ejerskabet til gården Skovshoved lader sig ikke præcist kortlægge. Sikkert er det dog, at Iver Krabbe i 1554 overtog gården, og straks påbegyndte opførelsen af en ny hovedbygning. Den stod færdig omkring 1555, og blev givet navnet Krabbesholm.

Iver Krabbe døde i 1561, hvorefter hans hustru, Magdalene Banner, som var den oprindelige arvtager af det gamle Skovshoved, nu sad på både Krabbesholm samt Iver Krabbes fars Østergaard. Dette gods formåede hun at forøge betragteligt igennem sit ejerskab inden sin død i 1597.

I 1639 overgik Krabbesholm til Jens Kaas. Han døde i 1662, hvorefter hans enke, Karen Reedtz, beholdt ejerskabet over gården i en lang årrække. Karen Reedtz var en velstillet dame, men de økonomisk svære tider, som specielt den Skånske Krig fra 1675-79 havde medført, betød, at hun i starten af 1680'erne var dybt forgældet. Hun pantsatte alle sine ejendomme, men blev dog på Krabbesholm.

Krabbesholm blomstrede under Verner Rosenkrantz ejerskab. Rosenkrantz var adelsmand med en længere karriere bag sig i militæret, hvor han dog ikke gjorde sig nævneværdigt bemærket. Han overtog Krabbesholm efter sin svigermor, Birgitte Sophie Sehested. Først i 1755 flyttede han dog til Krabbesholm, da han på dette tidspunkt var blevet amtmand over Skivehus amt. Amtmandens funktion på dette tidspunkt var groft sagt at fungere som mellemled mellem kongen og befolkningen. Samme år fik Rosenkrantz besiddelse over Willestrup, som hun indtil da havde ejerskabet over. I 1757 fik han gjort Willestrup til friherreskab (baroni), hvilket betød, at han nu kunne kalde sig for baron Rosenkrantz af Willestrup.

Verner Rosenkrantz blev dog boende på Krabbesholm til trods for sin nye titel. Her foretog han gennemgribende forandringer ved bygningen ude som inde, da han ønskede at give det selskabelige liv, han førte, en stilfuld ramme. I 1773 tog Rosenkrantz afsked med sit job som amtmand. Samme år solgte han Krabbesholm og flyttede til Willestrup, hvor han døde fire år efter.

Den nye ejer var Adam Frederik Trampe, som dog efter en nogle år solgte gården videre til Hans Rasmussen. Dette salg illustrerer den overgang, som mange herregårde undergik på dette tidspunkt. Hvor ejerne tidligere havde været fornemme godsejere, der havde forpagtere tilknyttet gårdens drift, var det nu mere jævne proprietærer, som selv kunne stå for gårdens drift, der overtog gårdene. Hans Rasmussen bortsolgte under sit ejerskab en del tønder land, hvilket Jens Dalsgaard, som overtog det fulde ejerskab af gården i 1832, fortsatte med, så hele godset var bortsolgt i midten af 1800-tallet.

Under Jens Dalsgaards ejerskab blev Skive Havn anlagt på gårdens grund i 1869. For Krabbesholm betød det, at en betydelig del af godsets indtægter kom ind ad denne vej. Som landbrug var Krabbesholm dog på dette tidspunkt langt bagud for sin tid. Det blev dog forbedret kraftigt under N.C. Fugl, som overtog gården i 1870. Fugl opdyrkede bl.a. ved hjælp af dræning store områder moseagtige enghuller til agerbrug. Fugl påbegyndte forbedringer af skovbruget, som blev videreført af T.R. Rosen, som ejede gården fra 1887-98. Ingen havde tidligere foretaget nævneværdige udbedringer på skoven, men under de to herrers ejerskab blev der lagt en fast plan for dens fremtidige drift.

T.R. Rosens søn solgte i 1906 Krabbesholm til et konsortium, der ønskede at udstykke dele af arealet i mindre grunde. Hovedbygningen med have, skovens sydlige del samt den tilhørende Skive Havn blev overdraget til Skive Kommune. Året efter blev hovedbygningen ombygget til højskole, hvor Krabbesholm Højskole siden har hørt til.

Ejerliste:

( - ) Karen Stensdatter Gøye

( -1524) Niels Høeg

(1524-1554) Erik Banner (stedsøn)

(1554-1561) Iver Krabbe (svigersøn)

(1561-1597) Magdalene Banner (enke)

(1597-1602) Erik Lykke (svigersøn)

(1602- ) Hans Lykke (søn)

( - 1622) Anders Friis

(1622-1627) Christian Friis (bror)

(1627-1632) Henrik van der Wisch

(1632-1639) Mogens Kaas