Kollerup Gods

Kollerups historie var i to omgange tæt knyttet til det nærliggende Frijsenborg.

Kollerup hed i middelalderen Koltorp.

I 200 år blev gården nedarvet af kvindelige slægtninge.

To af Danmarks mest magtfulde adelsslægter - Friis'erne og Reventlow'erne - har ejet Kollerup.

Kollerups hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj mod gården domineres af et markant trappetårn.

Den tidligst kendte hovedbygning på Kollerup blev opført af Niels Tornkrans i 1500-tallet.

Kollerup Gods

Kollerupvej 2

8370 Hadsten

Region Midtjylland - Favrskov kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Pia Monique Selchau-Mark

Telefon: 86 98 00 01

Hovedgård: 275 ha

Godsets størrelse: 351 ha

Andet: 30 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Frijsenborg

Hovedbygning
I forbindelse med et ejerskifte i 1692 blev der givet en udførlig beskrivelse af Kollerups hovedbygning. Det var en trefløjet bygning i to etager, hvis nordfløj var domineret af et lille tårn.

Den vestlige fløj var opført i bindingsværk og rummede i stueetagen en stor fruestue, en vinterstue foruden et stegers og en mælkestue, dvs. et rum til opbevaring af mælk. Nordfløjen rummede i stueetagen en fruestue, et sengekammer og et fadebur, mens førstesalen rummede riddersalen og flere sengekamre. I sydfløjen lå to bryggerser, bageovn og kølle, dvs. et rum hvor malt og humle blev tørret, foruden et røghus, en borgerstue og et fogedkammer.

Tornkrans' hovedbygning blev i slutningen af 1700-tallet ombygget, idet Christiane Sophie Wedel-Friis i 1786 lod den øverste etage rive ned. Hovedfløjen blev genopført i grundmur, mens sidefløjenes nederste etage blev stående. Hovedfløjen fik mod haven tilføjet en bred kvist, der endnu er bevaret.

I midten af 1800-tallet lod Hollersen Niels Tornkrans` gamle sidefløje fjerne og opførte to nye i grundmur. I sidste halvdel af 1800-tallet gennemgik hovedbygningen i lighed med mange andre herregårde endnu en renovering, og facaden blev pudset og hvidtet.

Sit nuværende udseende fik hovedbygningen i midten af 1900-tallet, hvor man på hovedfløjens haveside opførte to hjørnetårne. I samme omgang opførtes trappetårnet mod gården. Anlægget blev skalmuret med munkesten.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Interior

Herover ses spisesalen, som i “gamle” dage blev benyttet hver dag.

Her ses den meget smukke SALON, som ikke bliver brugt hver dag 

I SALONEN står også det meget smukke og sjældne engelske møbel, som har et hav af skuffer og små skabe – dekoreret med Hinterglasmalerier. 

Herover en moderne og stilig stue, som benyttes idag

Andre bygninger

Adgangen til Kollerup sker gennem en stor trelænget avlsgård. Avlsgården åbner sig mod hovedbygningen, men avlsgården og den store gårdsplads adskilles fra hovedbygningen af et grønt areal, hvorved der etableres to separate gårdrum.

I 1692 bestod avlsgården af tre længer, der rummede henholdsvis lade, fæhus, dvs. kostald og endelig en længe, der rummede fåre- og hestestald. Denne avlsgård var opført i bindingsværk i slutningen af 1500-tallet.

I 1786 opførte Christiane Sophie Wedel-Friis en ny avlsgård øst for hovedbygningen. I 1899 brændte Wedel-Friis' avlsgård efter et lynnedslag, og anlægget blev genopført efter tegninger af arkitekt Eggert Achen.

Achens avlsgård er endnu bevaret, men det er løbende blevet udbygget i løbet af det 20. århundrede med tidssvarende bygninger.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Ditlev Revenfeld opførte omkring 1700 Kollerup vandmølle. Møllen, der blev ombygget i 1876, bruges i dag til restauration.

Fredningsstatus 2013: Møllen er ikke fredet. 

Omgivelser

Galten kirke, der var Kollerups sognekirke, rummer en meget smuk ligsten over Erik Tornkrans og hans to hustruer, ligesom en senere ejer Thomas Juel har opsat et epitafium i kirken.

På den vestlige borgbanke blev der i 1940 anlagt et familiemausoleum.

Forårsmarked på Kollerup Gods

Ejerhistorie

Kollerup blev første gang omtalt i 1313, hvor ejeren var Anders Pedersen. Op igennem 1300-tallet kendes ejerhistorien kun i fragmenter, og nogen sammenhængende ejerhistorie lader sig ikke rekonstruere før århundredets slutning.

Fra omkring 1400-tallet og frem til 1655 blev gården nedarvet på kvindesiden og gik derfor til en række skiftende slægter, der satte et større eller mindre præg på gården.

Den sidste ejer fra denne periode synes også at have været den mest bemærkelsesværdige. Wenzel Rothkirck, der stammede fra en tysk adelsslægt, kom som ung til Danmark. Han fik ansættelse som kgl. staldmester og deltog i 1626 ved slaget ved Lutter Barenberg. Efter nederlaget skulle han efter sigende have givet Christian IV (1577-1648) sin hest og dermed hjulpet kongen med at undslippe fangenskab. Vel hjemme i Danmark blev Rothkirck belønnet med stillingen som hofmarskal.

Ved Rothkirchs død blev gården købt af tidens markante skikkelser: Mogens Friis fra det nærliggende Frijsenborg.  Den velhavende rentemester, der var blandt landets største jordbesiddere og landets første lensgreve, solgte dog allerede i 1662 Kollerup til Kronen.

I forbindelse med fredsslutningen mellem Danmark og Sverige i 1660 var det blevet besluttet, at Bornholm skulle gå tilbage til Danmark, mod at den svenske konge til gengæld modtog store landområder i Skåne. For at kunne indløse Bornholm måtte den danske konge, som erstatning for de godser som den danske adel mistede i Skåne, overdrage standen store mængder krongods i selve kongeriget.

Kollerup blev i 1662 skænket til Ove Gjeddes arvinger som erstatning for, at familiens skånske hovedsæde blev overdraget til den svenske konge. Blot ét år senere solgte arvingerne dog gården, der hyppigt blev handlet i sidste halvdel af 1600-tallet.

I 1692 blev Kollerup imidlertid købt af Conrad Reventlow fra Clausholm. Den senere storkansler og svigerfar til Frederik IV (1671-1730) overdrog gården til sin uægte søn, Ditlev Revenfeld.

Revenfeld solgte gården i 1715, og efter et par ejerskifter kom Kollerup i 1754 tilbage til slægten Friis. Den nye ejer, Christian Friis, øgede jordtilliggendet betragteligt og bestemte i sit testamente, at gården fremover skulle følge grevskabet Frijsenborg. Allerede i 1802 måtte denne bestemmelse imidlertid fraviges. Grevskabet var stærkt forgældet og for at sanere økonomien solgte ejeren, Sophie Magdalene von Gram, Kollerup.

Kollerups ejerhistorie i 1800-tallet er præget af hyppige ejerskifter. I begyndelsen af århundredet blev fæstegodset frasolgt og hovedgårdsjorden udparcelleret for at tjene hurtige og nemme penge - og i de efterfølgende kriseår blev endnu mere gods frasolgt i et forsøg på at få godsets økonomi til at hænge sammen.

Fra 1830'erne forbedredes vilkårene for landbruget, og det mærkede man også på Kollerup. Perioden var præget af en række forbedringer, hvor ejeren Hans Tørsleff i sidste halvdel af 1800-tallet gennemførte en række forbedringer. Stadig blev gården handlet relativt hyppigt, og først i 1932, hvor Harald Mark købte gården på tvangsauktion, blev ejerrækken stabiliseret.

Lise Maria bor på Kollerup Gods ved Hadsten. Svigermor, som er godsejeren, bor i den enorme hovedbygning, mens hun selv boltrer sig i den store forvalterbolig med sin mand og arving til godset, Niels Christian Selchau-Mark.

Ejerrække

(1313-1378) Anders Pedersen

(1378-1424) Jens Lagesen (Lavesen) Udsen

(1424-1442) Lange Jensen Udsen (søn)

(1442-1455) Mads Jensen Munk

(1455-1485) Jens Madsen

(1485-1492) Lars Lunov

(1492-1510) Niels Christiernsen Tornekrans

(1532-1536) Mikkel Nielsen Tornekrans

(1536-1561) Erik Nielsen Tornekrans

(1561-1574) Hartvig Juel

(1574-1615) Manderup Parsberg og Ingeborg Juel, gift Parsberg

(1625-1647) Thomas Juel

(1647-1655) Wenzel og Dorthe Abildgaard, gift Rothkirch

(1655-1662) Mogens Friis

(1662-       ) Kronen

(1662-1663) Ove Gjeddes arvinger

(1663-       ) Mogens Friis

(       -1666) Marcus Kohlblatt

(1666-       ) Hans Nielsen Drostrup

(       -1675) Niels Drostrup

(1675-1689) Anne Eriksdatter Grave, gift Brochmand

(1675-1692) Karen Drostrup, gift Ejlertzen

(1692-       ) Conrad Reventlow

(1692-1715) Ditlev Reventfeld

(1715-1746) Erik Baggesen Giørup

(1746-1754) Erica Cathrine Sommer, gift True

(1754-1763) Christian Friis

(1763-1787) Christiane Sophie Friis, gift Wedel-Friis (datter)

(1787-1799) Elisabeth Sophie Friis, gift Desmercières (søster)

(1799-1802) Sophie Magdalene von Gram, gift Krag-Juel-Vind (søsters datter)

(1802-1803) Hans Christian Hansen

(1803-1812) Anders Sjelle

(1812-1819) Johannes Dahl

(1819-1823) Anders Bay

(1823-1825) Anne Cathrine Thorsten gift Bay

(1825-1836) Bagge Lihme (svigersøn til Anders Sjelle)

(1836) Hans Tørsleff

(1836-1848) Christian Hollersen

(1848-1876) Hans Tørsleff

(1876-1889) Andreas Christian Tørsleff (søn)

(1889-1923) Mathias Juel Hviid

(1923-1931) P.A. Fabricius Hviid (adoptivsøn)

(1931-       ) Landhypothekforeningen

(1931-1942) C.G. Mark

(1942-1953) Harald Mark

(1953-       ) Niels Aage Selchau-Mark (søn)

(2011-       ) Pia Monique Selchau-Mark (enke)

(       -       ) Niels Christian Selchau-Mark (søn)