Koldinghus

• Region Syddanmark. Sydøstjylland, Kolding Kommune, Kolding by

• Adresse: Markdanersgade 11, 6000 Kolding. Telefon: 76 33 81 00 - www.koldinghus.dk

• Museet på Koldinghus.· Kulturhistorisk museum med særlig vægt på historiske interiører,

   Sønderjyllands historie og kunsthåndværk. Cafe i nordfløjens kælder

• Opført i 1400-tallet. Udvidet i 1550'erne. Ombygget med det såkaldte »kæmpetårn« omkring

  1600. Gentagne ombygninger i midten af 1600-tallet og omkring 1720. Delvist nedbrændt

  1808. Restaurering 1881-82 og 1931-35. Genopbygget 1976-1995

Koldinghus er et kongeslot i Kolding, som blev grundlagt midt i 1200-tallet. Det brændte i 1808 og stod længe som en ruin, inden en langvarig restaurering blev igangsat. Både slottet, selve restaureringen og museet på Koldinghus er i dag seværdigheder.

Fra voldanlægget omkring slottet er der udsigt over byen og Slotssøen. Tårnet er 75 meter højt fra udsigtsplatformen ned til Slotssøen.

Koldinghus administreres af Museet på Koldinghus, der blev oprettet i 1890. Museet har udstillinger om slottets historie og restaurering samt skiftende særudstillinger.

I konflikten om hertugdømmerne, der først blev afsluttet med genforeningen i 1920, har Koldinghus indtaget en central rolle siden 1200-tallet. Slottet er først og fremmest præget af Chr. 3.'s og Chr. 4.'s byggerier, En stor del af slottet nedbrændte i 1808 i forbindelse med Danmarks engagement i Napoleonskrigene. Koldinghus fremtræder i dag efter de sidste 20 års genopbygning som et moderne museum i historiske rammer.

VIGTIGE ÅRSTAL

ca. 1250 Købstaden Kolding med tilhørende borganlæg indgår i striden mellem kong Erik Plovpenning og den sønderjyske hertugslægt.

1447 Kong Christoffer af Bayern begynder opførelsen af den nuværende borgs nord- og vestfløj.

1549 Chr. 3. fuldfører det nuværende firfløjede borganlæg.

1559 Chr. 3. dør på Koldinghus.

1657-59 Slottes ødelægges under svenskernes angreb på Danmark.

1720 Genopbygningen af kongeslottet indledes.

1808 Koldinghus nedbrænder i forbindelse med indkvarteringen af spanske hjælpetropper under krigen med England.

1976 Genopbygningen indledes.

Ejere af Koldinghus

(1268-1849) Kronen

(1849-20xx) Den Danske Stat

Koldinghus som ruiner i 1890'erne.

• Bygningshistorie

Koldinghus' bygningshistorie er overordentlig kompliceret Kun hovedtrækkene skal udredes her. Ved Valdemar Sejrs ulykkelige opsplitning af kongeriget i 1200-tallet blev Koldinghus en vigtig grænsefæstning ved overgangsstedet mellem kronens territorium og det nyskabte hertugdømme syd for Kongeåen. Fra midten af 1200-tallet tjente borgen på den lille kunstigt skabte borgholm i Kolding Fjord som kongeligt slot Op gennem 1200- og 1300-tallet blev der gennemført utallige forhandlinger og forlig mellem konge og hertug på Koldinghus. Af højmiddelalderens Koldinghus er intet bevaret Formentlig var der tale om et stenhus omgivet af ringmur. Det nuværende anlægs uregelmæssige form kan skyldes, at man har genanvendt dele af ringmuren i det senere byggeri i 1400-1500-tallet

Det lykkedes Margrethe 1. at samle Norden under den danske krone, men de dynastiske problemer i Sønderjylland fik hun ikke afgjort Hun døde 1412 midt i processen af pest på sit skib i Flensborg Fjord. Under de efterfølgende konger udviklede konflikten med de sønderjyske hertuger sig, og Koldinghus blev forstærket i takt med, at anvendelsen af skydevåben vandt frem. De ældste dele af Koldinghus stammer fra Christoffer af Bayerns borg, opført omkring 1447. Vestfløjens murværk stammer fra denne tid og bærer endnu spor af gotiske spidsbuede vinduer og vægtergangens skoldehuller under tagskægget.

DET POLSKE ANGREB 1658

Koldinghus blev gentagne gange hærget under 1600-tallets krige. Mest berømt er de polske hjælpetroppers angreb på det svenskbesatte Koldinghus i 1658. Efter at polakkerne var svømmet over voldgraven og havde hugget hul i muren, blev den svenske besætning nedslagtet. En gruppe officerer var flygtet op i tårnet, hvor der uheldigvis for dem var krudtmagasin nedenunder. De katolske polakker var rimeligt nok interesseret i, om Sankt Peder ville modtage de svenske hedninge. Det ville han ikke, for da krudtrøgen efter eksplosionen havde lagt sig, kunne man se svenskerne komme flyvende tilbage og falde ned i slotssøen som frøer.

Slottets uregelmæssige firkantede grundplan opstod ved Chr. 3.'s udvidelse af middelalderborgen til et renæssanceslot i årene 1549 til 1554. Den lange sydfløj var anlæggets fornemste bygning. Sydfløjen var indrettet til kongens bolig, mens den korte østfløj udgjorde portbygningen. Endelig indrammedes gårdspladsen mod nord med en tilbygning til den middelalderlige vestfløj. Bygningsværket antages at være opført af Chr. 3.'s bygmester Morten Bussert, der døde i 1553 før afslutningen af byggeriet.

Den travle kongelige bygmester tilskrives også flere af de fynske renæssanceherregårde med Hesselagergård i spidsen. Modsat de fynske herregårde var der ikke plads til renæssancens pragtudfoldelse på Koldinghus, dertil var det en for vigtig grænsefæstning. Byggematerialet er solide danske røde munkesten og tegltag, givetvis med flittig genbrug af sten fra de tidligere fæstningsværker på borgholmen.

Chr. 4. kunne naturligvis ikke holde fingrene fra Koldinghus. Allerede i 1598 indledte han ombygningen af bedstefaderens borg. Den tårnglade byggekonge supplerede borggårdens oprindelige beskedne trappetårne med to hjørnetårne med sandstensportaler. I det indre blev den middelalderlige vestfløj ombygget med kirkerum og dansesal/riddersal, og så opførtes »Kærnpetårnet« i slottets nordvestlige hjørne. Tårnets navn skyldes ikke dets størrelse. Foroven blev tårnet dækket af en kvadratisk platform, og de fire hjørner blev prydet med sandstensskulpturer, som forestillede »kærnper« fra den klassiske oldtid. Kæmpernes skæbne er synonym med Koldinghus.

Ved den ødelæggende brand i marts 1808 styrtede Hannibal og Hector ned og knuste kirkerummets loftshvælvinger. Scipio faldt ned af sig selv i 1854. Men han blev restaureret og står nu i slotsgården. Tilbage er stærke Hercules, der med sit spyd og skjold med den nordiske unions tre kroner holder stand i tårnets nordvesthjørne i 56 meters højde. Og så længe han står der, kan der jo ikke ske Koldinghus noget ondt. I øvrigt hed (hr. 4.'s bygmester på Koldinghus symbolsk nok Hercules med efternavnet von Oberberg.

Fr. 4., der ikke var nogen begejstret tilhænger af sin oldefars renæssancebyggerier, lod Koldinghus ombygge i perioden 1711 til 1726. Under ledelse af 1. C. Ernst blev det gamle slot tillempet tidens barokstil, så godt det nu lod sig gøre: Regelmæssige vinduer og hvidkalkede mure hjalp på helhedsindtrykket, men rigtig godt blev det aldrig.

I begyndelsen af 1800-tallet var vi i krig igen, denne gang med England, der i 1807 stjal vor flåde og en gang for alle gjorde ende på Danmarks stormagtsdrømme. Atter blev Koldinghus hjemsøgt af hjælpetropper, nu fra Spanien, der var Danmarks og Napoleons allierede. Men de arme folk frøs i det kolde forår 1808. Der kom dog til sidst ordentlig gang i kaminen i vagtstuen, men uheldigvis var det mere, end de utætte gamle 1500-tals skorstene kunne klare, og i de sidste dage af marts 1808 forvandledes det engang så stolte kongeslot til en rygende ruinhob. Helt bugt med slottet fik branden dog ikke, Hercules (og Scipio) holdt stand. Skønt hele den ene side af det mægtige tårn styrtede ned, stod de røgsværtede mure og størstedelen af Kæmpetårnet tilbage. Koldinghus var en stemningsfuld ruin, og derfor blev bygningen reddet fra total udslettelse i løbet af 1800-tallet.

Efter restaurering af nordfløjen i begyndelsen af 1880'erne blev Koldinghus allerede i 1892 indviet som museum. I 1930'erne blev dele af vestfløjen med kirkerummet overdækket, og Kæmpetårnet blev genopført. I forbindelse med denne restaurering fremsatte projektets leder, bygningsinspektør Viggo Norn, et forslag om hele Koldinghus' genopførelse. Den blev der tygget længe på. Men i 1976 indledtes den næsten 20 år lange genopbygning af Koldinghus ved arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. En national herlighed er dermed genskabt og i 1993 anerkendt med Europa Nostra-prisen.

Et indvendigt rum efter restaureringen

• Interiør

Koldinghus er indrettet som et af Danmarks store kulturhistoriske museer. Museet med stadsarkiv varetager forpligtelserne som 10kalmuseum for Kolding Kommune. Men det er desuden som grænseborg og kongeslot et nationalt museum med interiører fra 1500tallet til begyndelsen af 1900-årene. Dertil kommer omfattende samlinger af kirkekunst fra middelalder til nutid samt udstillinger om de slesvigske krige 1848-51 og 1864 og genforeningen 1920. Endelig rummer Koldinghus meget betydelige samlinger af dansk kunsthåndværk med hovedvægt på sølv og keramik. Selvsagt indgår Koldingshus' genskabte historiske rum også i museet; fra Vagtstuen, hvor branden begyndte i 1808, over (hr. 4.'s riddersal og kirke til den moderne arkitektur i det nyrestaurerede slot, hvor nyt og gammelt mødes i en balanceakt mellem modernisme og historicisme.

Et kik ind i den nyrestaurerede »Ruinss!«. Genopførelsen af det i 1808 nedbrændte Koldinghus blev indledt i 1976 ved arkitektægteparret Exner. Den genskabte herlighed med et fabelagtigt samspil mellem de gamle slotsmure og moderne installationer blev i 1993 tildelt Europa Nostra-prisen for fornem bygningsrestaurering.

• Omgivelser

Koldinghus ligger smukt mellem by og slotssø, der udgør det oprindelige indre af Kolding Fjord. Det højtliggende slot med forborg er omgivet af grønne arealer på borgbanken og ved søbredden. Til virksomheden på slottet hører også festspil i slotsgården.

Staldgården i 2008

Staldgården, som ligger ved Koldinghus, har været anvendt til heste tilhørende konge og embedsmænd på Koldinghus.

Staldgården stammer som Koldinghus fra slutningen af 1200-tallet, men bygningernes nuværende udseende er fra slutningen af 1600-tallet. I 1718 indrettede Frederik 4. Staldgården til brug for rytteriet, og i mere end 100 år var den hjemsted for først Koldinghus Rytterdistrikt, senere Det holstenske Lansenerregiment.

Staldgården undgik branden på Koldinghus i 1808 og blev brugt til opmagasinering af militært materiel under Englandskrigene 1808-1814. Senere blev bygningerne anvendt af byens købmænd til opmagasinering. I 1907 blev Staldgården igen overtaget af militæret, og der blev indrettet et remontedepot (dvs. tilridning af heste til hæren).

Fra 1942 til 1945 lå Gestapos syd- og sønderjyske hovedkvarter her. I den ene af Gestapos celler, hvor de danske modstandsfolk sad indespærret, kan man se fangernes navnetræk og inskriptioner indridset på væggene.