Kastellet

Kastellet hed først Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel. Det er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns volde af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion. Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og to contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion). Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken (siden 1902 sognekirke for Kastels Sogn) og en mølle.

Kastellet

Kongeporten

Historie

Oprindelsen til Kastellet er forsvarsværket Sankt Annæ Skanse. Den blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624.

Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev opgivet af økonomiske grunde.

Kastellet blev ikke færdigt i Christian IV's regeringstid, og det blev Frederik III, som forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 1658–60 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.

I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev flyttet til Kastellet. Først i 1790'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, straffen "stå på pælen" (barfodet på spidse pæle) forsvandt og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom "idelige offentlige spektakler".

Kastellet forsvarede bravt København mod englændernes angreb under bombardementet i 1807, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat den 9. april 1940, hvor tyskerne gik i land ved Langelinie og sprængte Norgesporten. Det tjente derefter som tysk fængsel.

Renoveret 1989–99 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Christen Købke (1810–48) malede mange af sine motiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst.

Kastellet

Fængslet i Kastellet

Kastellet fungerede under enevælden som Københavns militær- og statsfængsel.[6] Arrestbygningen i Kastellet var bygget op ad kirken med huller fra fængselscellerne til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne.

Flere prominente fanger sad i Kastellet især anklaget for forbrydelser mod kongen eller Kongeloven. I 1676 blev Peder Schumacher Griffenfeld udsat for en fingeret henrettelse på kirkepladsen. Rigets engang mægtigste mand efter kongen knælede allerede, bødlen havde løftet sit sværd, da en officer råbte: "Der er pardon!" I stedet for at lide døden sad Schumacher fængslet i fire år, til han blev overført til Norge for videre afsoning.

I 1772 afventede Struensee i ca. tre måneder sin henrettelse i Kastellets fængsel, lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken. Forhørene fandt sted i kommandantbygningen, det gule hus i den modsatte ende af kirkepladsen.

Også Dr. Dampe har siddet her. Statsfanger sad på Kongens nåde. Kaperkaptajnen John Norcross, der blev fanget af Tordenskjold, flygtede så mange gange fra sin celle, at han til sidst sad i et tremmebur i hjørnet af cellen. I sit bur tæmmede han mus, som gemte sig i hans hvide skæg.

I 1846 kom to fanger fra Guldkysten: høvding Adum og en af hans fæller. Den danske guvernør havde fået dem arresteret efter drabet på nabohøvdingens to små sønner, der havde nappet Adum i hårene på læggene under et møde mellem de to stridende høvdinge. De to afrikanere gik klædt i høj hat og lang skødefrakke ret frit omkring i Kastellet og samlede cigarskod. I 1849 blev Guldkysten afhændet til England, og de to blev hjemsendt. På Nationalmuseet opbevares endnu den tromme, de havde overhældt med blod fra de to drenge efter drabene – så drengenes sjæle skulle pines, hver gang der blev slået på trommen.

Efter enevælden mistede Kastellet sin funktion som statsfængsel. Det vedblev dog med at være militærfængsel. Senest sad værnemagtens befuldmægtigede, Werner Best, som fange i Kastellet lige efter 1945.

Kastellet

Kastellet cirka 1750:
1) Spitsbergens Lynette
2) Færø Reduit
3) Hetlands Reduit
4) Lollands Kontregarde
5) Norges Reduit
6) Norges Ravelin
7) Østerports Ravelin
8) Grønlands Bastion
9) Bornholms Ravelin
10) Prinsens Bastion
11) Norgesporten
12) Prinsessens Bastion
13) Møens Kontregarde
14) Kongens Bastion
15) Pinnebergs Reduit
16) Fyns Ravelin
17) Dronningens Bastion
18) Kongeporten (Sjællandsporten)
19) Grevens Bastion
20) Falsters Kontregarde
21) Sjællands Reduit
22) Sjællands Ravelin.