Logo

Kalbygaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalbygaard

 

Kalbygaard tilhørte fra slutningen af 1100-tallet og frem til reformationen den katolske kirke.

Kalbygaard var fra midten af 1600-tallet og frem til 1767 ryttergods.

 

Kalbygaard

Hovedvejen 24

8670 Låsby

Region Midtjylland - Skanderborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Finn Sørensen

Telefon: 23 23 11 45

Mail: kalbygaard@gefiber.dk

Godsets størrelse: 396.8 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug/grusgravning

 

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er opført i 1907.

Kalbygård var blandt de mange danske herregårde, der fik en ny hovedbygning under de gunstige konjunkturer, der prægede dansk landbrug i slutningen af det 19. århundrede. Den ældre hovedbygning, der var opført i bindingsværk, blev således revet ned i 1874.

 

Året efter blev der opført en moderne trefløjet hovedbygning oven på de gamle kældre. Denne hovedbygning nedbrændte i 1906, og i 1907 blev de nuværende bygninger opført.

Den beskedne hovedbygning er et enkeltfløjet anlæg i én etage over en høj kælder. Bygningen er grundmuret og hvidpudset. Mod havesiden er der midt på bygningen opført et tårn med kuppel og spir.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Andre bygninger

Der er endnu bevaret en enkelt længe fra et avlsanlæg opført omkring 1900.

Mod vest ligger et nyere avlsanlæg, der er opført løbende fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 2000.

Fredningsstatus 2013: Avlsanlægget er ikke fredet.

 

Omgivelser

Tæt ved gården ligger en fredet gravhøj, Storehøj, ligesom der findes spor af andre, nu ødelagte, fortidshøje.

 

Ejerhistorie

I 1183 testamenterede biskoppen i Aarhus Kalbygaard til Øm Kloster. Klostret overlevede reformationen i en kort årrække, fordi munkene efter 1536 bekendte sig til den lutheranske tro. I 1554 overgik Kalbygaard imidlertid til kronen, som i 1560 lukkede og nedlagde klostret.

Kalbygaard, der på et tidspunkt inden 1554 var blevet delt i to gårde, overgik ved kongemagtens overtagelse af Øm Kloster til Skanderborg Slots Len, og gårdene blev de næste 100 år administreret af de skiftende kongelige lensmænd.

 

I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset omkring Skanderborg- herunder Kalbygård - blev udlagt til ryttergods, som skulle forsørge rytterregimenterne. Kalbygaard havde på dette tidspunkt ikke status af herregård, men var en såkaldt ryttergård. En ryttergård skulle forsørge en rytter og hans hest, og fæsteren blev til gengæld fritaget for skat og hoveri.

 

Kalbygaard indgik i det, der senere blev kaldt Skanderborg Rytterdistrikt, frem til 1767. Fra midten af 1700-tallet begyndte kronen at sælge krongodset for at skaffe midler til veje. I den forbindelse blev Kalbygårds jordtilliggende udvidet - og gården fik i 1767 status af herregård med dertil hørende privilegier i form af skattefrihed for herregårdens egne jorde. Senere samme år blev Kalbygaard overtaget af generalkrigskommisær M. Beringskjold ved en auktion over krongodset ved Skanderborg.

 

Beringskjold var en farverig skikkelse: En borgerligt født randrusianer, der blev adlet af den østrigske kejser og fungerede som dansk spion i Skt. Petersborg! Beringskjold havde dog - på trods af sit interessante liv - ikke midler til at gennemført købet af Kalbygaard. I løbet af de næste 18 år havde Kalbygaard derfor en række skiftende ejere, bl.a. justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg, der ejede gården mellem 1769 og 1771.

 

Mange herregårde måtte lade livet i perioden mellem 1770 og statsbankerotten i 1813. Dette gjaldt også Kalbygaard, der i 1805 blev købt af fæstebønder fra de nærliggende sogne. Bønderne udstykkede fæstegodset, der herefter blev solgt til selveje.

 

Hovedparcellen skiftede hyppigt ejere op igennem det 19. og 20. århundrede. I 1966 købte Vagn Sørensen Kalbygaard, og i 1988 overtog sønnen, Finn Sørensen, en del af driften.

Finn Sørensen ejede endnu i 2013 Kalbygaard, der blev drevet som et moderne landbrug, grusgravning og skovbrug.

 

Ejerrække

(       -1182) Svend, Biskop af Aarhus

(1182-1554) Øm Kloster

(1554-1767) Kronen

(1767-1770) M. Beringskjold

(1769-1771) Hans Henrik de Lichtenberg

(1771-1800) Jacob Jensen Rosborg

(1800-1805) Mads Anthony Rosborg

(1805-1814) Fæstebønderne i Laasby

(1814-1824) Rosenørn

(1824-1834) E.J. Hepke

(1834-1844) Thor N. H. Lange

(1844-1872) A.E.F.C. Lange

(1872-1896) A.M. Jensen

(1896-       ) Livforsikringsselskabet Hafnia

(1896-1906) Rudolf. Heilmann

(1906-1933) Ingolf H. Dohlmann

(1933-1934) Lars Larsen

(1934-1938) V. Hahn

(1938-1956) E. la Cour Bemzon

(1956-1961) E. Blach

(1961-1963) Poul Karlshøj

(1963-1966) J. Kragh

(1966-1988) Vagn Sørensen

(1988-1996) Vagn Sørensen / Finn Sørensen

(1996-20xx) Finn Sørensen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.480 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her