Kalø Slotsruin

• Region Midtjylland, Djursland, 18 km nordvest for Ebeltoft

• Adresse: Molsvej 31, 8410 Rønde. Telefon: 72 17 07 14. mols@danmarksnationalparker.dk

• Ejer: Staten

• Offentlig adgang til borgruinen yderst på et næs i Kalø Vig. Informationstavle og cafeteria

• Opført 1313. Nedbrudt i slutningen af 1700-tallet

Kalø Slotsruin

Sammen med Hammershus er Kalø Danmarks mest kendte borgruin. Alene den storslåede beliggenhed på et næs i det indre af Kalø Vig og med det kraftige tårn synligt viden om er en attraktion i sig selv.

Kalø blev opført af krigerkongen Erik Menved i 1313. Kongen, der vandt sine krige, men ruinerede landet, lod den mægtige borg rejse som en ren magtdemonstration over for de oprørske jyder. Et bondeoprør med deltagelse af adskillige herremænd blev nedkæmpet i 1312-13. Kongen lod anførerne henrette og deres hoveder og andre legemsdele opsætte langs de jyske landeveje. Kalø var en tvangsborg vendt mod landets egen befolkning.

Kalø Slotsruin

Til næsset er der kun adgang via en smal tange, en vejdæmning, der muligvis har været overskyllet en del af året i borgens funktionstid. Borgen er desuden beskyttet af et voldgravsanlæg på tre sider og havet på den fjerde.

Præcis hvordan borgen har set ud på sit højdepunkt, ved vi ikke. Grundplanen er kvadratisk med en ydre borggård bag ved adgangsporten og med et kolossalt tårn indbygget i den indre mur bag ved forborgen. Ringmuren har formentlig været flankeret af mindre firkantede og runde hjørnetårne. Indenfor på borgpladsen delvist beskyttet af en dobbeltmur lå en række store stenhuse sammenbygget med ringmuren samt formentlig mindre bygninger til stalde og folkehold i bindingsværk. Adgangen til borgen foregik via en bro med hejseværk og gennem et svært kvadratisk porttårn. Borgens struktur gen kendes i de bevarede ruiner, hvor især det svære kvadratiske hovedtårn med sine 3-4 m tykke mure gør indtryk.

Ved sin tiltræden efter Erik Menveds død i 1319 måtte Eriks yngre bror Christoffer underskrive en håndfæstning, der på forhånd berøvede ham den kongemagt, han endegyldigt mistede få år senere. Blandt håndfæstningens krav var nedrivning af alle broderens jyske tvangsborge. Christoffer indledte også nedrivningen af Kalø. Under Valdemar Atterdags genrejsning af riget efter 1340 var Kalø dog atter blevet genopbygget og fungerede fra Valdemar Atterdags generobring af borgen som sæde for den kongelige lensmand og som statsfængsel frem til 1660. Blandt borgens berømteste fanger er Gustav Vasa, som Chr. 2. lod indsætte her i 1518.

Det lykkedes som bekendt den oprørske svensker at flygte i 1519 forklædt som studedriver, og siden rejste han det svenske opgør mod det danske styre under Chr. 2. I borgtårnet på Kalø fremvises gerne det fangehul, hvor Gustav Vasa efter traditionen skal have siddet. Carit Etlar har fortalt sin frie version af historien om »Fangen på Kalø«.

St.St. Blicher har ligeledes udødeliggjort en anden af Kaløs fanger i litteraturhistorien, nemlig Søren Guist:

Præsten i Vejlby, der blev dømt for et mord, han ikke havde begået, var indsat på Kalø indtil sin henrettelse i 1626.

Efter nedlæggelsen af Kalø len i forbindelse med enevældens indførelse i 1660 undgik Kalø ligesom andre danske middelalderborge ikke sin skæbne som stenbrud i det stenfattige Danmark. Fra 1670'erne blev Kaløs munkesten anvendt ved opførelsen af Charlottenborg på Kgs. Nytorv i København.

Ejere af Kalø Slotsruin

(1314-1661) Kronen

(1661-1670) Ulrik Frederik Gyldenløve

(1670-1690) Kronen

(1690-1703) Conrad greve Reventlow

(1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift "Reventlow"

(1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow

(1750-1759) Christian greve Reventlow

(1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift "Hardenberg"

(1774-1788) Carl August greve Hardenberg

(1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift "Hardenberg"

(1793-1800) Christian Heinrich August greve Hardenberg-Reventlow