Kørup

Kørups historie er stærkt præget af sit tilhørsforhold til adelslægten Podebusk, der fra starten af 1400-tallet til slutningen af 1700-tallet ejede gården.

Fra 1810 indgik Kørup i grevskabet Roepstorff sammen med Egebjerggård og Sukkerhuset i Odense.

Kørups ældste hovedbygning udgør i dag hovedfløjen i et flerfløjet anlæg.

Den ældste del af Kørups hovedbygning stammer tilbage til 1500-tallet.

Kørup - Kjørup

Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune, 14 km øst for Bogense

Hovedbygningen:

Ejer: Erhvervsmanden Thor Stadil (

fra fødevarevirksomheden Sanovo i Odense, bruger stedet som sommerhus

Kørupvej 10, 5450 Otterup

22 80 52 29 + 97 70 99 47

2 ha park. Ingen offentlig adgang

Hovedbygningen og de omkringliggende voldgrave er fredet

Opført omkring 1580. Tilføjelser ca. 1750 og 1800.

Avlsgården

Ejer: Frans Rasmus Tange

Kørupvej 18, 5450 Otterup

Telefon 20 32 18 84

253 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Ingen offentlig adgang. Skimtes fra vejen mod Agernæs

Forbindelser: Egebjerggaard

Kørup

Hovedbygning

Hovedfløjen var oprindeligt bygget som enkelthus af Mourids Podebusk omkring 1582, formentlig ved bygmester Dominicus Baetiaz. Hovedfløjen fik mellem 1750 og 1780 tilføjet en sydlig sidefløj, der ligesom hovedbygningen er i to etager.

Mellem 1800 til 1820 blev der opført en fritstående fløj mod nord. Fløjens placering spejler sydfløjen og skaber sammen med denne indtryk af et trefløjet anlæg. Den nordlige sidefløj er dog kun i en etage og er ikke forbundet med hovedfløjen.

Den i 2012 hvidkalkede bygning hviler på en sokkel af granit og har ingen kælder. Facaden er karakteriseret af en uregelmæssig vinduesplacering, og den smalle bygning har et stejlt rødt tegltag, der afsluttes af svungne fløje på hovedfløjen.

Fredningsstatus 2013: Hovedfløj samt nord- og sydfløj er fredede.

Kørup er opført omkring 1580 af adelsmanden Mourids Podebusk, hvis slægt havde ejet gods på Nordfyn siden midten af 1300-tallet. Det lille trefløjede anlæg ligger på et middelalderligt voldsted omgivet af vand på alle sider. Broen over den stensatte voldgrav findes på vestsiden af den åbne borggård.

Ældst er østfløjen, en renæssancebygning tilskrevet Domenicus Badiaz, der er opført som et fritliggende enkelthus i to etager. Den hvidkalkede bygning er opført på et fundament af svære tilhugne kampesten. Det teglhængte sadeltag afsluttes med svungne gavle omsat med sandstensbånd og fremhævet af profilerede vandrette murbånd.

Til østfløjen knytter sig en to etager høj sydfløj med halvvalmet tag af røde tegL Den enkle hvidkalkede langstrakte sydfløj, der formentlig er opført omkring 1750, er sammenbygget med hovedhuset. Den noget yngre lave nordfløj i optrukket bindingsværk under halvvalmet tegltag er opført i begyndelsen af 1800-tallet.

Omgivelser

Hovedbygningen er omgivet af to voldgrave samt et stengærde.

Til gården hører en have på to hektar, hvor der står et lysthus i elm.

Kørup

Avlsgården

Nord for hovedbygningen ligger en avlsgård opført i gule sten med skifertag, og på borgholmen ligger en staldbygning i bindingsværk.

I 1800-tallet blev der opført en inspektørbolig i gule sten med skifertag.

Fredningsstatus 2013: Hverken avlsgården, stalden eller inspektørboligen er fredet.

Ejerhistorie

Kørup tilhørte fra 1400-tallet adelsslægten Podebusk, der var indvandret til Danmark fra den vendiske ø Rügen. Henning Podebusk, der som den første i slægten slog sig ned i landet, stod i tjeneste under både Valdemar Atterdag (1321-1375) og Margrethe I (1353-1412).

Henning Podebusks søn, gårdens første navngivne ejer, Predbjørn Podebusk stod også i Margrethe I's tjeneste og deltog i mødet i Kalmar 1397, hvor Kalmarunionen mellem Danmark, Sverige og Norge blev oprettet.

Gården gik ved Henning Podebusks død videre til sønnen Claus Podebusk og senere til barnebarnet Predbjørn Podebusk. Predbjørn Podebusk, der var lensmand på Riberhus, indtog i kraft af sin fødsel og velstand en betydelig stilling i samfundet. I 1533 deltog han i Grevens Fejde, men støttede i 1534 nødtvunget op bag kroningen af Christian III (1503 - 1559). Sønnen Claus Podebusk, der som faren var medlem af rigsrådets katolske fløj, døde allerede i 1540, hvorefter barnebarnet Mourids Podebusk arvede Kørup.

Endnu en Claus Podebusk, denne med tilnavnet 'den rige', overtog gården i 1593. Han døde dog allerede i 1616, men efterlod en betydelig formue til sin kone og børn. Hans ældste søn, Mourids Podebusk, arvede gården, men blev på grund af hensynsløs brutalitet, vold og drab landsforvist og fik i stedet en karriere som officer under Trediveårskrigen (1618-48).

I 1672 blev Kørup en del af det nyoprettede baroni Kørup, og ejeren - Rudolf Abraham Podebusk, der var en fætter til den forviste Mourids Podebusk - ændrede efternavnet til Putbus. Den nye baron døde i 1716 uden at efterlade sig nogen sønner. Han overlod derfor Kørup til sin nevø, Malte Putbus, der i 1700 havde overtaget nabogården Egebjerggård. I 1702 havde Malte Putbus desuden fået overdraget slægten Putbus' gamle besiddelser på Rügen i Pommern, og han blev derfor ophøjet til tysk rigsgreve i 1727.

Slægten Putbus fik i løbet af 1700-tallet større og større tilknytning til Pommern som en konsekvens af de nyerhvervede besiddelser på Rügen. Den sidste ejer af slægten Putbus, der var præsident for hofretten i Greifswald i Pommern, opholdt sig sjældent i Danmark. De to gårde begyndte at forfalde, og slægten fik derfor kongelig tilladelse til at sælge.

I 1717 blev begge baronierne købt af Joachim Godske Moltke, der var søn af en landets mest magtfulde mænd, hofmarskal A. G. Moltke til Bregentved. Moltke iværksatte en intensivering og udvidelse af Kørups hovedgårdsdrift som led i udskiftningen af landsbyfællesskabet, ligesom han introducerede kløveravl på egnen og anlagde en vævemanufaktur, dvs. en tidlig form for fabrik.

Efter Moltke overtog Bregentved i 1795, solgte han Kørup og Egebjerggård. Den nye ejer var Wilhelm de Roepstorff, som ønskede at slå sig ned i Danmark efter at have arbejdet som generalguvernør på De vestindiske Øer.

I 1810 indgik de to gårde sammen med Sukkerhuset i Odense i grevskabet Roepstorff, hvis første besidder blev Roepstorffs nevø, Christian Alexander von Petersdorff.

Ved Christian Alexander von Petersdorffs død i 1813 overtog sønnen Gregers Christian Frederik Petersdorff grevskabet og istandsatte Kørups hovedgård. Fra 1839 gik grevskabet i arv til forskellige medlemmer af slægten Petersdorff, indtil det i 1921 overgik til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningen.

I 1929 blev Kørup solgt til godsejer V. Jørgensen. I perioden mellem 1937 og 2005 har gården haft mange forskellige ejere. I 1985 blev hovedgården og avlsgården skilt ad, hvor avlsgården siden 1985 har været ejet af Frans Tange og hovedbygningen siden 2005 af Thor Stadil.

Kørup

Kørups hovedbygning 1861

Kørup var en landsbyhovedgård fra middelalderen, der er nævnt første gang i 1410. Gården ligger i Krogsbølle Sogn, Skam Herred. Hovedbygningen er opført i 1582 og parken er på 2-3 hektar.

Ejere af Kørup

(1410-1445) Predbjørn Olufsen Podebusk

(1445-1481) Claus Predbjørnsen Podebusk

(1481-1510) Valdemar Clausen Podebusk

(1510-1530) Predbjørn Clausen Podebusk

(1530-1540) Claus Predbjørnsen Podebusk

(1540-1593) Mourids Clausen Podebusk

(1593-1611) Magdalene Clausdatter Sehested gift Podebusk

(1611-1616) Claus Mouridsen Podebusk

(1616-1620) Sophie Nielsdatter Ulfstand gift Podebusk

(1620-1637) Mourids Clausen Podebusk

(1637-1657) Henrik Clausen Podebusk