I Håsum sogn var der oprindeligt to hovedgårde ved navn
Vellumgaard og Kærgaardsholm. Efter en sammenlægning i sidste halvdel af
1500-tallet blev disse samlet under Kærgaardsholm.
Stedets ejerhistorie er rig på drama og byder blandt andet
på hustruvold af særlig grov karakter, landsforvisning, skandaler og åbenlyst
utroskab med ridefogeden.
Nordøst for det nuværende Kærgaardsholm findes der stadig spor
af et voldanlæg og en trelænget gård fra første halvdel af 1700-tallet.
Kærgaardsholm
Holstebrovej 486 (484)
7860 Spøttrup
Region Midtjylland - Skive kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Chresten Mads Elgaard
Telefon 97 56 61 18
Godsets størrelse: 0? ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Tirsbæk
Hovedbygning
Vest for den nuværende hovedbygning kan der i terrænet anes
en lille forhøjning, som kan være resterne af voldstedet fra det ældste
Kærgaardsholm.
Den bygning, som Gregers Ulfstand lod opføre, da
hovedgårdene Vellumgaard og Kærgaardsholm blev sammenlagt i sidste halvdel af
1500-tallet, ligger i mosen nordøst for det nuværende Kærgaardsholm. Denne
bygning nedrev Niels de Linde i første halvdel af 1700-tallet og han opførte i
stedet en trelænget hovedbygning i grundmur og bindingsværk. Hovedbygningen
blev anlagt som en mindre borggård på et 32x25 meter voldsted med omkransende
voldgrave og to vindebroer.
I 1880'erne blev den gamle bygning nedrevet og P.A. Sørensen
opførte den nuværende hovedbygning til Kærgaardsholm sydvest derfor. Den
hvidkalkede bygning er opført som en enkelt fløj i én etage, med en
gennemgående gavlkvist midt for.
Andre bygninger
I Niels Lindes tid omtales den østre og den vestre ladegård,
som lå i forbindelse med hovedbygningen. Det fremgår at de to vindebroer har
ført over voldgraven til hver deres ladegård.
Til det nuværende Kærgaardsholm hører en trelænget avlsgård
med omkringliggende ladebygninger.
Omgivelser
I mosen nordøst for de nuværende Kærgaardsholm findes der
rester af Niels de Lindes trelængede hovedbygning. Borggårdens voldsted anes
stadig og flere grøfter indikerer hvor bygningernes fundamenter har været. Af
den omkransende voldgrav er der stadig vand i den nordlige, vestlige og sydlige
del. Mod øst findes en mængde murstensbrokker som muligvis stammer fra den
østre ladegård.
Det nuværende Kærgaardsholm ligger omkranset af marker, men
i umiddelbar nærhed af skov, sø og hede mod syd.
Ejerhistorie
Kærgaardsholms historie kan spores tilbage til Sophie
Bosdatter Høg i midten af 1400-tallet, men kilderne til stedets middelalderlige
historie er meget sparsomme. Håsum sogn, som ligger vest for Skive på Salling,
havde oprindeligt to hovedgårde, Vellumgaard og Kærsgaardsholm, med nær
tilknytning til hinanden. I 1545 blev Kærgaardsholm solgt til Anne Lange, der
allerede ejede Vellumgaard og de to gårde blev i den forbindelse sammenlagt. På
foranledning af hendes ægtefælle Gregers Ulfstand blev Vellumgaards
hovedbygning nedbrudt og en ny fælles hovedbygning blev opført på Vellumgaards
tidligere grund, men under navnet Kærgaardsholm.
I perioden 1661-1688 var herregården i delt eje og en part
tilfaldt den heftigt sindede Jakob Ulfeld. Hans iltre temperament fik alvorlige
følger, da han skød og sårede sin hustru Christense Daa. Jakob Ulfeld blev
landsforvist til Indien, men Christense Daa tog ham tilsyndeladende til nåde og
gik i forbøn for ham. Han vendte hjem til Danmark i 1688, men begyndte straks
at husere i landet rundt med en væbnet bande. Der blev udstedt arrestordre, og
Jakob Ulfeld blev slutteligt skudt under en træfning i august måned samme år.
Christen Linde, som var en af Jyllands store godssamlere,
erhvervede i 1693 Kærgaardsholm. Han blev adlet i 1704 og fik tilføjet et 'de'
til sit navn. Efter ham gik gården i arv til sønnen Niels de Linde, som opførte
en ny trelænget hovedbygning, hvor Gregers Ulfstand gamle bygning havde stået.
Niels de Linde skulle have været gavmild overfor egnens kirker, men det
forlyder at han var en krævende herre, der øgede bøndernes hoveri væsentligt.
Han købte i 1742 herregården Tirsbæk ved Vejle, hvor han flyttede ind og
opførte nye bygninger.
Ved hans død blev Kærgaardsholm sammen med det øvrige gods
nedarvet til sønnen Christen de Linde, som var genstand for en mindre skandale,
i det han giftede sig med sin faders husholderske Maren Loss. Ægteparret
bosatte sig på Kærgaardsholm, men Maren indledte kort derefter angiveligt et
forhold til den unge ridefoged Jørgen Hvas. Christen Linde døde under
mærkværdige omstændigheder i 1756, og da Maren Loss kort efter giftede sig med
Jørgen Hvas begyndte sladderen at tage til. Den nye ejer blev dog adlet under
navnet de Lindenpalm og i 1758 solgte parret Kærgaardsholm og bosatte sig
herefter på Tirsbæk.
I 1803 blev Kærgaardsholm købt af Poul Holst, der i 1805
foretog et markant bortsalg af fæstegods og udparcellering af hovedgårdsjorden.
Poul Holst kom imidlertid i økonomiske vanskeligheder og da han gik fallit i
1820 blev Kærgaardsholm overtaget af godsspekulanten Ulrich Christian von
Schmidten, som fortsatte med at udstykke den del af godset, der endnu var
tilbage. Herefter fulgte en tid med skiftende ejere, hvorefter Kærgaardsholm i
tre generationer var ejet af Gramstrup-familien. Den nuværende hovedbygning er
opført af i 1880'erne af P.A. Sørensen. Kærgaardsholm har siden 1937 været i
Elgaard-familiens eje og er det fortsat den dag i dag.
Ejerrække
(1400- ) Sophie
Bosdatter Høg
( - ) Henrik Eriksen
(1484-1498) Karen Nielsdatter Krabbe, g. Eriksen
(1498- ) Niels
Krabbe
( -1545) Ejler Lykke
(1545-1551) Anne Lange, g. Ulfstand
(1551-1583) Gregers Ulfstand
(1583-1617) Melchior Ulfstand
(1617-1630) Stygge Høeg Banner
(1630-1661) Mogens Høeg Banner
(1661- ) Jakob
Ulfeld
(1661- ) Ejler Holck
(1676- ) Jens Lassen
(1691-1693) Mogens Kaas
(1693- ) Anne
Pedersdatter, g. Nielsen
(1693-1706) Christen Linde
(1706-1746) Niels de Linde
(1746-1751) Christen de Linde
(1751-1752) Christen Olufsen Fløy
(1752-1756) Christen de Linde
(1756-1757) Maren Loss, g. 1)de Linde, 2) Hvass de
Lindenpalm
(1757-1758) Jørgen Hvass de Lindepalm
(1758-1766) Johan Glud
(1766-1777) Peder Obel
(1777-1779) Mads Opitius
(1779-1780) Peder Obel
(1780-1799) Niels Willemoes
(1780-1797) Peder Hansen
(1797-1803) Mariane Bernsdorff
(1803-1820) Poul Holst
(1820-1826) Ulrik Christian von Schmidten
(1826-1827) Konsortium
(1827-1828) Mads Refsgaard
(1828-1833) Mette Marie Schmidt, g. Holst
(1833-1853) Jens Gramstrup
(1853- ) F. Gramstrup
( - ) L. Gramstrup
( - ) P.A. Sørensen
( - 1902)
Kjær-Jakobsen
(1902-1904) P. Anthonsen
(1904-1913) Anders Rasmussen
(1913-1915) Kristen Sørensen
(1915) R. Lillienskjold
(1915-1917) Kristen Sørensen
(1917-1919) Daniel Pape
(1919-1920) A. Mourtisen
(1920-1922) C.P. Christensen
(1922-1923) Anders Andersen
(1923-1937) Jens Pedersen Clausen
(1937-1954) Chresten Mads Elgaard
(1954-1970) K.B. Elgaard
(1970-20xx) Chresten Mads Elgaard