Kærbygaard

Kærbygaard tilhørte fra slutningen af 1300-tallet og frem til Reformationen Alling Kloster.

Kærbygaard var i middelalderen ikke en herregård, men blev drevet af en fæstebonde.

Indtil slutningen af 1600-tallet blev Kærbygaard drevet af fæstebønder, og der var således ikke nogen hovedbygning på stedet.

Admiral Christian Bielke flyttede omkring 1679 Kærbygaard til sin nuværende placering og opførte de første bygninger på stedet.

Den første faste beboer på gården var Anker Jørgen Secher, der overtog gården i 1760.

Kjærbygaard I/S

Kærbyvej 11

8200 Aarhus N

Region Midtjylland - Aarhus kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Henrik Bomholt Simonsen, Michael Bomholt Simonsen, Børge Simonsen

Telefon 86 24 16 42

Godsets størrelse: 224 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er opført af Anker Jørgen Secher omkring 1768. Det er et lavt, trefløjet bindingsværksanlæg med gennemgående kvist midt på hovedfløjen.

Oscar Hansen gennemførte i sin korte ejertid en gennemgribende renovering af hovedbygningen. I 1881 lod han gårdsidens facader grundmure og udsmykke i historicistisk stil. Facaden mod haven står endnu i bindingsværk.

Aage Møller iværksatte efter sin overtagelse af gården i 1937 en istandsættelse under ledelse af arkitekten Frederik Draiby.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Kærbygaard

Staldbygningens gårdside 2001

Kærbygaard

Staldbygningens nordgavl og sidebygningen 2001

Andre bygninger

Anker Jørgen Secher lod omkring 1770 opføre en ny avlsbygning i bindingsværk. Avlsanlægget brændte i 1928 og blev erstattet af et grundmuret anlæg bestående af to fritliggende længer.

De to længer ligger i forlængelse af hovedbygningens sidefløje. Anlægget er pudset og har kamtakker. Den vestlige længe har i 1940 fået en tilføjet en bygning mod vest.

Et nyere avlsanlæg er opført vest for den gamle avlsbygning.

Fredningsstatus 2013: Længerne opført i 1928 er fredede.

Omgivelser

Haven rummer endnu en række gamle lindetræer, ligesom de gamle fiskedamme stadig eksisterer.

Ejerhistorie

I 1397 skænkede Erik Menved (1274-1319) Kærbygaard til Alling Kloster. Ved Reformationen i 1536 overgik Kærbygård - som meget andet kirkegods - til Kronen. I 1579, hvor Kronen mageskiftede gården med Hans Brun til Kongstedlund, var den beboet af to bønder.

Hans Brun døde samme år, som han overtog gården, men Kærbygård forblev i familiens eje, indtil Bruns barnebarn, Bodil Brun, i 1601 giftede sig med den sjællandske adelsmand Christoffer Skade. Deres to sønner - Frederik og Ove Skade - arvede gården i 1654 og øgede jordtilliggendet ganske betragteligt.

Ove Skade, der i 1658 blev eneejer af Kærbygård, havde meget tætte bånd til kongehuset og hoffet. Han var page for Christian IV's (1577 - 1648) søn, hertug Ulrik, og senere blev han var lensmand i Roskilde og medlem af rigsrådet. Ved Ove Skades død i 1664 arvede datteren, Judithe Cathrine Skade, gården. Gennem hendes ægteskab overgik Kærbygaard til den norske admiral Christian Bielke. Christian Bielke solgte i 1688 gården til sin bror, Otte Bielke. Otte Bielke fik i begyndelsen af 1700-tallet tilladelse til at oprette Kærbygaard som stamhus, skønt gården var for lille til at leve op til de formelle krav om et jordtilliggende på 400 tdr. htk.

Otte Bielkes barnebarn - Beate Dorothea Bielke - arvede Kærbygaard i 1733, men da stamhuset var behæftet med stor gæld, måtte hun i 1746 overdrage gården til sin fætter, Verner Rosenkrantz til Krabbesholm.

Verner Rosenkrantz fik i 1750 tilladelse til at sælge stamhuset, og året efter blev Kærbygaard solgt til Ole Olesen til Skårupgård. Ole Olesen var en hovedrig handelsmand og en af de største pengeudlånere i samtiden. Han efterlod sig ingen børn, men hans stedbørn Secher arvede hans formue og hans herregårde.

Ole Olesens steddatter, Edel Secher, arvede Kærbygaard i 1759. Edel Secher var ikke gift og overlod i 1760 gårdens drift til nevøen Anker Jørgen Secher, der senere arvede den. I 1803 blev Kærbygaard overtaget af hans søn, Markus Secher, der fik tilladelse til at bortsælge fæstegodset uden at miste hovedgårdens skattefrihed. I 1809 var meget af fæstegodset blevet solgt, og selve Kærbygaard blev købt af Sechers ældre bror, Niels Secher.

Niels Secher og hans hustru døde med få dages mellemrum under en tyfusepidemi i 1829, og ved auktionen efter dem blev gården solgt til Niels Knudsen Søndergård. I 1841 kom der dog atter en Secher på Kærbygaard, idet Tomas Secher Hansen til Vinderslevgaard og forvalter Jørgen Mørch Secher sammen købte gården. Jørgen Mørch overdrog i 1842 ejendommen til Secher Hansen, der beholdt Kærbygaard til sin død i 1881.

Thomas Secher Hansen var gift med baronesse Luise Birgitte Juel-Rysensteen, og deres søn, Oscar Hansen, overtog i 1881 Kærbygaard. Han solgte dog allerede i 1889 gården til sin svoger, Otto Conrad Frederik Staggemeier, hvis søn overtog ejendommen i 1906.

I 1916 blev Kærbygaard solgt til den første af de 38 forskellige ejere, som ejede gården mellem 1916 og 1937. I 1937 købte Aage Møller Kærbygaard, og hans familie besad gården frem til 1992, hvor den blev solgt til Børge Simonsen, Henrik Bomholt Simonsen og Michael Bomholt Simonsen.

Ejerrække:

( -1397) Kronen

(1397-1536) Alling Kloster

(1536-1579) Kronen

(1579-1579) Hans Brun

(1579-1584) Jens Brun

(1584-1595) Ellen Mouridsdatter, gift Brun

(1595-1601) Bodil Jensdatter Brun, gift Skade

(1601-1654) Christopher Skade

(1654-1655) Ove Skade

(1654-1658) Frederik Skade

(1658-1664) Ove Skade