• Sydøstsjælland, 8 km sydøst for Præstø, Vordingborg
Kommune
• Hovmarken, 4720 Præstø
• Offentlig adgang til borgbanke ved Jungshoved Kirke
• Opført i anden halvdel af 1100-tallet. Borgen blev
nedbrudt 1714-17.
Jungshoved voldsted rejser sig på spidsen af et næs godt 50
meter syd for den ensomt beliggende middelalderkirke Jungshoved. Borgen har
aldrig været udgravet, så enhver datering er usikker. Jungshoved omtales i
Valdemars Jordebog 1231 som kongelig ejendom. Beliggenheden ved Sjællands
sydøstlige kyst gør det rimeligt at antage, at borgen er opført under Valdemar
den Store eller hans søn Knud 6. i slutningen af 1100-tallet som led i kampen
mod venderne.
Den store borgbanke har været omgivet af voldgrave på alle
sider. Borgbanken er omgivet af fugtige engdrag, der måske har været vandfyldte
i middelalderen. Adgangsvejen fra nord har oprindeligt været via en pælebro,
mens man med mindre skibe har kunnet sejle helt hen til borgvoldens fod fra
sydvest.
Jungshoved blev ødelagt af svenskerne i 1658-59. De
tilbagestående eller nyopførte bindingsværksbygninger på borgbanken husede i
svenskekrigens slutning og igen under den skånske krig i slutningen af
1670'erne de berømte partisankrigere, snaphanerne, med Svend Gønge i spidsen.
Borgen blev nedbrudt 1714-17.
Borgruinen ses for oven i billedet bag ved kirken
Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved ligger
utroligt flot i landskabet lige syd for Jungshoved kirke ud mod Bøgestrømmen og
mod vest udmundingen af den lavvandede vig Jungshoved Nor.
Stedet nævnes første gang sammen med den tilhørende kirke i
Kong Valdemars Jordebog i 1231, som er en optegnelse over alle kongens
besiddelser og ejendomme. Borgen har dog helt sikkert rødder tilbage i tiden og
må formodes grundlagt omkring 100 år tidligere, hvor især Venderne fra det
tyske Østersø- område plyndrede og hærgede de sydvendte kyster af Danmark.
Borgen var kongens ejendom, men i det daglige blev den administreret af en
lensmand. Otto von Budelsbach herskede for eksempel som Kong Valdemar Atterdags
lensmand på Jungshoved fra 1364 til 1371.
Borgen ved Jungshoved er anlagt med en yderst strategiske
placering.
Fra borgen kunne det omliggende havområde og datidens vigtige kystnære
handelsruter let overskues. Samtidig gav havet borgen en naturlig beskyttelse
på tre sider. Kun mod nordøst havde borgen forbindelse til land, og her har
indgangen over voldgraven sikkert været stærkt bevogtet. Undersøgelser har også
vist, at borgens forsvar mod nordøst i 1300-tallet blev forstærket med en
gennemgående, dyb ydre voldgrav og vold med palisader eller pælespærringer.
Jungshoved Nor var også en fra naturen perfekt og beskyttet havn for borgens
skibe. Her har omfattende pælespærringer ved udmundingen af Noret beskyttet
fartøjerne og samtidig hindret fremmede i landgang fra søsiden.
Et 8 x 8 m. stort, træopbygget brohoved er også fundet ved undersøgelser lige
vest for borgen. Dette sættes i forbindelse med en bro over Noret mod vest og
en formodet hærvej videre vestover mod Gammel Oremandsgård.
Når du besøger resterne efter Jungshoved Slot, skal du ikke
forestille dig en kæmpestor borg i stil med Kalø og Vordingborg Slot. Den meget
begrænsede plads på borgbanken, som til alle sider var omkranset af en
vandfyldt voldgrav, gav ikke plads for megen bebyggelse. Vi ved ikke hvordan
husene på borgen så ud, da der endnu ikke er gennemført større arkæologiske
undersøgelser af stedet. Nationalmuseet gennemførte dog i 1999 en mindre,
sonderende udgravning med søgegrøfter på borgbanken, hvor der fremkom murværker
fra to byggefaser: En ældre tidlig bebyggelse fra borgens opførelse og en
senere fra omkring år 1500. Disse solide bygninger blev siden hen afløst af
mere spinkle konstruktioner i takt med at borgen ændrede betydning. Skriftlige
kilder omtaler for eksempel, at der i 1649 kun fandtes bindingsværksbygninger
på stedet i form af en trefløjet bygning samt et fritliggende hus.
Mange kender også Jungshoved fra Carit Etlars roman "Gøngehøvdingen"
om Svenskekrigene 1657-60, hvor Svend Poulsen - Gøngehøvdingens rigtige navn -
deltog i forsvaret mod svenskernes hærgen, som blandt andet i 1659 medførte
svensk besættelse af Sjælland, Lolland-Falser og Møn. Herunder mødte
kongeslottet Jungshoved sin skæbne. Gennem Svenskernes gentagne plyndringer på
Jungshoved lagdes borgen øde, og derefter tog forfaldet gradvist til.
I 1762 sælger Kong Frederik d. 5. Jungshoved til Adam Brockenhuus og året efter
sammenlægges jordbesiddelserne med Stampenborg Gods, som de stadig tilhører. De
sidste bygninger af slottet blev da nedbrudt og genanvend både lokalt og
længere væk. Barakker og stalde tilhørende Prins Jørgens Palæ i Vordingborg er
eksempelvis opført med materialer fra Jungshoved.
I dag se den centrale 47 x 45 m. store borgbanke samt de nu
tilgroede, men stadig våde voldgrave omkring den. Voldgraven er omkring 20 m.
bred. Ydervolden er nu ret udjævnet og kun den centrale del er omkring 2,5 m.
høj.
Området græsses nu fredeligt af får som led i Vordingborg
Kommunes pleje af fredede fortidsminder, og gode stier leder den besøgende
rundt på området. Når du er på stedet, så undlad ikke at gå en tur ud på
strandengen syd for borgen, hvorfra der er en meget fin oplevelse af både
borgen, havet og den omgivende natur med et rigt fugleliv - og på vejen tilbage
bør du naturligvis heller ikke glemme at kigge indenfor i Jungshoved Kirke.
