Logo

Hvedholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvedholm

 

• Region Syddanmark, Sydfyn, Fåborg Midtfyn Kommune, 4 km vest for Fåborg

• Adresse: Hvedholm slot 1, 5600 Faaborg. Telefon: 63 60 10 20

• Herregårdspension med restaurant i hovedbygning; adgang via vestgående vej. Offentlig adgang frem til Horneporten og omgivende skovareal ad Hvedholm Alle. Ingen adgang til godset

• 10 ha Hovedbygningen (avlsgården) er på 240 hektar

• Læge Ann Vibeke og direktør Gorm Lokdam

• Hovedbygning udskilt fra godset (avlsgården)

 

Hvedholm

Hvedholm

 

Porthus opført 1637. Nuværende hovedbygning 1878-83. Fredet 1994

Ved indgangen til Hvedholm, for enden af den brede sydgående lindetræsalle. står en mindesøjle fra 1858 med en buste modelleret af H. W Bissen. Søjlen er rejst, læser man, af »Grevskabets taknemlige og hengivne beboere« for Hvedholms godsejer grev Preben Bille Brahe, »den ædle olding, bondens trofaste velgører og ven«. Preben Bille Brahe arvede i 1789 Hvedholm og oprettede i 1798 grevskabet Brahesminde med bl.a. Østrupgård. I grevens lange ejertid frem til 1857 fik bønderne arvefæsteskøde på grevskabets over 400 gårde.

 

Fra søjlen fører alleen op til Hvedholms største seværdighed: »Horneporten«. Portbygningen, der er opført i rigsråd Jørgen Brahes ejertid med svungne renæssancegavle, er opmuret i et skifte mellem røde mursten og lyse sandsten. De svungne gavle fremhæves med et højt krydsbånd. Murankre angiver årstallet 1637.

 

Den smukke port med ladegårdsbygninger i svære kampesten på begge sider stemmer forventningen om en renæssancegård bag de beskyttende mure. Men skønt hovedbygningen opgives til at være opført i 1588 af adelsmanden Erik Bille, vil det være rigtigst at fastslå, at Hvedholms hovedbygning fuldstændigt præges af en ombygning i 1878-83 ved arkitekten Johan Schrøder Bygningen er nok opført med anvendelse af materialer fra det oprindelige renæssancehus, men fremstår dog som et typisk udtryk for det sene 1800-tals stilforvirring, vel nærmest inspireret af et fransk renæssanceslot.

 

Hvedholm

 

Hovedbygningen med et sydøstvendt spirprydet ottekantet kobbertækket tårn består af tre fløje i to etager under skifertag. Bygningen er opført i særegen blanding af sandstenslignende cementkvadre og røde mursten med rustikke detaljer.

 

I godsets landskabshave, Sofielund, sydøst for hovedbygningen står et muret Pantempel fra 1790'erne med træsøjler i dorisk stil. Hvedholms hovedbygning blev i 1928 indrettet til sindssygehospital. Efter hospitalets nedlæggelse blev bygningen i 1996 erhvervet af det godssamlende ægtepar Lokdam, der har indrettet stedet til hotel.

 

Hvedholm er et gods, der ligger ca. 2 km vest for Faaborg i Horne Sogn, Sallinge Herred, Faaborg Kommune.

 

Godset/ gården nævnes første gang i 1475 i forbindelse med skiftet efter Mette Pedersdatter Present. Denne slægt er i øvrigt udelukkende knyttet til Sjælland.

 

Hovedbygningen er opført i 1588, genopført i 1681 efter en brand og er ombygget i 1878-1882 ved arkitekten Johan Schrøder. Bygningsanlægget er fredet.

I 1928 blev hovedbygning og avlsgård adskilt.

Slottet er en del af kæden Danske Slotshoteller.

 

Ejere af Hvedholm

(1425-1432) Laurens Jensen Panter

(1432-1475) Mette Pedersdatter Present gift (1) Panter (2) Hardenberg

(1475-1490) Eiler Hardenberg

(1490-1520) Joachim Eilersen Hardenberg

(1520-1520) Mette Tinhuus gift Hardenberg

(1520-1530) Erik Joachimsen Hardenberg

(1530-1542) Jacob Eriksen Hardenberg

(1542-1557) Sophie Lykke gift Hardenberg

(1557-1557) Edel Hardenberg gift Bille

(1557-1561) Frants Bille

(1561-1581) Edel Hardenberg gift Bille

(1581-1590) Erik Frantsen Bille

(1590-1608) Ingeborg Bille gift Brahe

(1608-1611) Tønne Brahe

(1611-1611) Steen Brahe

(1611-1670) Jørgen Steensen Brahe

(1670-1677) Anne Gyldenstierne gift Brahe

(1677-1685) Preben Jørgensen Brahe

(1685-1735) Karen Prebensdatter Brahe / Birgitte Prebensdatter Brahe

(1735-1736) Karen Prebensdatter Brahe

(1736-1738) Susanne Henriksdatter Brahe gift Hein

(1738-1751) Frederik Jensen Heden Hein

(1751-1760) Susanne Henriksdatter Brahe gift Hein

(1760-1786) Preben Brahe

(1786-1787) Axel Frederik Bille-Brahe

(1787-1789) Henrik Bille-Brahe

(1789-1857) Preben Bille-Brahe

(1857-1875) Henrik Bille-Brahe

(1875-1918) Preben Charles Bille-Brahe-Selby

(1918-1928) Henrik Bille-Brahe-Selby

 

Hovedbygningen

(1928-1996) Den Danske Stat (hovedbygningen + parken) som med Hvedholm Sindsygehospital

(1996-20xx) Gorm Lokdam / Ann Vibeke Lokdam (hovedbygningen + parken)

 

Avlsgården

(1928-1937) Henrik Bille-Brahe-Selby (avlsgården + godset)

(1937-1954) E.M. Clausen (avlsgården)

(1954-1959) Aage Larsen (avlsgården)

(1959-1975) Christian K. Koch (avlsgården)

(1975-1996) Flemming Jørgen Koch(avlsgården)

(1996-2006) Flemming Jørgen Koch / Claus Koch(avlsgården)

(2006-20xx) Claus Koch (avlsgården)

 

Hvedholm

 


 

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.466 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her