Holsteinborg

• Sydvestsjælland, Skælskør Kommune, 14 km øst for Skælskør

Adresse: Ørslevvej 334, 4243 Rude. Telefon: 55 45 90 05

• Offentlig adgang til park og gårdsplads. Adgang til dele af hovedbygningen efter forudgående aftale

• Greve Ulrich Holstein-Holsteinborg

• 1.444 ha inkl. sædegårdene Fuirendal og Snedinge

• Opført 1598-1651. Ombygget 1771-81. Kirke og den nordlige del af portfløjen indrettet 1728. Restaureret 1848-50 og 1949-55

Det mægtige gods Holsteinborg ligger ud til den kønne landevej, der fra Skælskør løber langs kysten mod øst. Fra vejen er der betagende udsigter over Smålandshavet, og ved godset Holsteinborg løber vejen over i en alle af anseelig ælde. Holsteinborg fremtræder i det ydre som et renæssanceanlæg, der mod haven er ombygget i klassicistisk stil. Der er offentlig adgang til den smukke park øst for hovedbygningen.

VIGTIGE ÅRSTAL

1357 Hovedgården Bråde under Roskilde bispestol.

1536 Godset konfiskeres af kronen.

1562 Niels Trolle mageskifter sig til godset med Fr. 2.

1582 Bråde omdøbes til Trolholm.

1707 Ulrik Adolph von Holstein til Fuirendal køber Trolholm.

Holsteinborg

• Bygningen

Under navnet Trolholm blev det nuværende firlængede kompleks med omgivende ladegårdsanlæg opført i første halvdel af 1600-tallet. En inskriptionstavle over den vestvendte port beretter, at bygningsværket er påbegyndt af Børge Tralle og efter hans død i 1610 fortsat og afsluttet af rigsråd Niels Trolle i 1648. Kigger man nærmere efter, er bygningshistorien dog ret kompliceret, men dokumenteret af gårdens mange tavler og årstal i murankre og en stilhistorie, der fra gotikken via renæssancen og barokken når frem til klassicismen.

Mod vest, vendt mod den store gårdsplads, står man over for en renæssancefacade med svungne gavle og to spirprydede hjørnetårne. Det sydlige tårn bærer årstallet 1642, mens det nordlige ifølge sine murankre først har stået færdigt i 1649, året efter at Tralle indsatte sin indvielsestavle over porten. Den store agerumslade mod nordvest langs den bevarede voldgrav bærer årstallet 1651, det år hele komplekset stod færdigt. Den sydlige kamtakkede ladegårdsbygning dateres til 1647, men et nærmere eftersyn fra havesiden afslører, at murværket her, ud mod den sydlige voldgravsrest, er langt ældre, formentlig af middelalderlig oprindelse.

Hovedbygningen består af fire sammenbyggede fløje i to etager. Når man fra renæssancens portfløj med røde blotlagte teglsten og kurvehangsbuede vinduer træder ind i den indre borggård, står man pludselig i centrum af et klassicistisk anlæg: gule mure med regelmæssigt anbragte rektangulære vinduer under et sort glaseret tegltag. Havesiden, omend kun delvist pudset, fremtræder også som et klassicistisk anlæg. Dette møde mellem to stilarter skyldes en fuldstændig renovering i 1777-81 af bygningen ved arkitekten G.E. Rosenberg, der såvel i det ydre som det indre søgte at ændre bygningen til tidens moderne klassicistiske stil.

I borggården læses på nordfløjens murankre årstallet 1598, formentlig det år Børge Trolle begyndte opførelsen. En våbentavle i sandsten på østfløjen bærer bygherren Niels Troiles og hustru Helle Rosenkrantz' våben og årstallet 1639 og fortæller om denne fløjs færdiggørelse. Derimod vidner tavlen på gårdsiden af vestfløjen med årstallet 1725 alene om det år, da Ulrik Holstein blev tildelt elefantridderordenen.

Få år senere, i 1728, indviedes i vestfløjen kirken, der i dag er sognekirke for Holsteinborg Sogn. Holsteinborg blev i midten af 1800-tallet underkastet en restaurering, der søgte at rette op på stilforvirringen. Den gode G.F. Hetsch forsøgte sig på Holsteinborg med en ensartet historisk stil. Gavlene blev omsat med gotikkens kamtakker, og murværket blev dækket af gråt cementpuds.

I 1949-55 blev Holsteinborgs forskellige byggeperioder og stiludtryk genfremdraget ved Hans Henrik Enggvists grundige restaurering. Hetschs gotiske gavle, som man kan se på så mange andre danske herregårde, er atter væk. Renæssancegavlene er tilbage på vestfacaden, og mod haven følger gavlafslutningerne taghældningen.

Holsteinborg

Sandstenstavle mod gårdsiden på Holsteinborgs portfløj. Tavlen, der er dateret 1725, hylder med en latinsk inskription Ulrich Adolph Holstein og hustru Christine Sophie Holstein. T.v fremhæves, at Holstein som storkansler har fået tildelt elefantridderordenen, mens hustruens måske største fortjeneste er, at hun, født Reventlow, var søster til kongens, Fr 4.'s anden hustru Anne Sophie Reventlow. Holstein og Reventlows våbenskjolde fremholdes af herolder

• Interiør

Det indre er præget af G.E. Rosenbergs ombygning. Der er en del ligheder med hans virke på det østfynske gods Juelsberg nord for Nyborg. Som på Juelsberg stod Rosenberg for indretningen og i hans egenskab af direktør for Det kgl. Møbelmagasin også for valget af inventar.

Karakteristisk er havestuen i østfløjen, der med lys fra begge sider dækker hele bygningens bredde. Dertil kommer fornemt panelværk, klassiske døre og loftsstukkatur. I vestfløjen fremvises H.C. Andersens værelse fra hans mange besøg på Holsteinborg i midten af 1800-tallet.

Kirken blev indviet den 9. august 1728.

Den dækker begge etager i den nordlige del af vestfløjen med indgang fra portgennemkørslen. Den er helt præget af baroktidens kirkeindretning. I stukloftet ses Holsteinog Reventlow-familiernes våben med henvisning til kirkens grundlægger og dennes hustru. Et herskabsgalleri båret af marmorerede træsøjler dominerer rummets tre vægge, mens alteret med Hendrik Krocks altermaleri fra Gethsemane Have dækker kirkerummets nordvæg.

• Omgivelser

Holsteinborgs voldgravssystem er kun bevaret på nordsiden og omkring avlsgårdsanlægget. Via en stensat bro når man frem til indkørselsporten. Denne flankeres af to ejendommelige hovedløse skjoldbærere. der symboliserer den hovedløse trold i Trollernes våben. Murene bagved fremtræder med skydeskår og rum til vindebroens ikke længere eksisterende hejseværk. To skjoldbærende løver flankerer vestporten til gårdspladsen. Her er opsat en skålsten fra oldtiden og en vildtbanepæl fra 1700-tallet med Fr. 5.'s initialer.

Holsteinborgs park breder sig øst for hovedbygningen. Fra parken er der smukke udsigter over Smålandshavet og Karrebæksminde Bugt. Barokhaven er anlagt i 1725 med parallelle aksefaste alleer, hvoraf den længste, en 2 km lang lindealle, strækker sig i østlig retning fra hovedbygningens midtpunkt. Den sydlige del af parken med plæner og fritstående træer er omlagt til en landskabelig have ved arkitekterne H. Flint og Edvard Glæsel i henholdsvis 1865 og 1892.

Til Holsteinborg Gods hører hovedgården Snedinge godt 3 km mod vest. Gården nås via alleen fra Holsteinborg. Snedinge blev erhvervet af Niels Trolle i 1656, og fra hans søn overgik den i 1707 til den nyetablerede godsejer på Trolholm, Ulrik A. Holstein. Siden har godset fulgt Holsteinborg. Snedinges kamtakkede ladebygninger stammer fra 1643. I en senere tilføjet stald- og mandskabsfløj er indrettet det såkaldte Museum for landbrugskultur og -erhverv bestyret af Skelskør Museumsforening.

Holsteinborg

Holsteinborg Park er et af Sydsjællands smukkeste offentligt tilgængelige haverum. De prægtige linde- og bøgealleer stammer delvist fra det oprindelige barokanlæg fra 1725.

Holsteinborg

Holsteinborg omkring 1870

• Historie

Hvor godset og dets storslåede parkanlæg i dag breder sig, stod i 1200-tallet et mindre fyrsteligt borganlæg, der på dette strategiske sted skulle beskytte den sydsjællandske kyst I 1562 erhvervede Niels Trolle (d.æ.) borgen ved et mageskifte med Fr. 2. Niels var bror til den mere kendte Herluf Trolle, der også gennemførte interessante bytteforretninger med kongen (Herlufsholm/Frederiksborg). Trolleslægten opførte det nuværende anlæg, Trolholm, 1598-1651.

Den 16. juni 1707 købte amtmand i Flensborg, senere storkansler Ulrik Adolph Holstein, Trolholm. Han havde syv år tidligere af kongen fået foræret nabogodset Fuirendal. To dage efter overtagelsen af Trolholm købte Holstein Sned inge gods, og dermed var grundlaget skabt for oprettelsen af grevskabet Holsteinborg i 1708, en af Sjællands store gods koncentrationer i 1700-tallet.

Slægtens medlemmer indtog ikke nogen fremtrædende plads i landboreformperioden. Men påvirket af nære relationer til A. P. Bernstorff og Reventlow-familien udmærkede Holsteinerne sig ved reformer på deres sydsjællandske godsdomæne: Landbruget blev moderniseret, hoveriet blev afskaffet, og skoler blev oprettet for egnens bønder. Dertil kom initiativet til Danmarks første sparekasse i 1810 og anlæggelsen af mindre fabriksvirksomheder til gavn for lokalsamfundets overskudsbefolkning.

Skønt en kort tid separeret ved arvedeling i kølvandet på lensloven af 1919 tilhører de tre godser fortsat Holsteinslægten.

Ejere af Holsteinborg

(1357-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1562) Kronen

(1562-1570) Niels Trolle

(1570-1582) Jakob Nielsen Trolle / Børge Nielsen Trolle / Anne Nielsdatter Trolle

(1582-1610) Børge Nielsen Trolle

(1610-1615) Anna Povlsdatter Munk gift Trolle

(1615-1667) Niels Børgesen Trolle

(1667-1676) Børge Nielsen Trolle

(1676-1707) Anders Nielsen Trolle

(1707-1737) Ulrich Adolph lensgreve Holstein-Holsteinborg