Hollufgård

• Region Syddanmark, Midtfyn, Odense Kommune, ca. 5 km sydøst for centrum

• Adresse: Hollufgårds Allé 12, 5220 Odense SØ. Telefon: 66 13 33 32

• Museum for Fyns Oldtid i avlsbygninger og udenomsarealer. Offentlig adgang til park. I hovedbygning administration, bibliotek og forskningscenter for Fyns oldtid

• Odense Bys Museer

• 77 ha

• Opført 1577. Delvist ombygget 1830

VIGTIGE ÅRSTAL

1487 Sædegård oprettet af rigsråd Jørgen Marsvin af sammenlagte bøndergårde.

1577 Jørgen Marsvin d.y. lader det nuværende Hollufgård opføre.

1649 Marsvinslægtens mandslinie uddør på Hollufgård.

1933 Edith Smith gift Andersen, senere Hansen, arver Hollufgård.

1961 Landbrugsministeriet køber Hollufgård.

1979 Hollufgård overdrages til Odense Kommune, der indretter Fyns Oldtid.

Hollufgård

Hollufgårds sydvendte haves ide fremstår i dag meden meget enkel facade med få udsmykninger. Ældre malerier viser, at haven var anlagt som et renæssanceanlæg og havefacaden havde to små runde hjørnetårne og to firkantede karnaptårne, der skjulte hemmelighederne. De to sidstnævnte tårnes placering spores i murværket omkring vinduerne på begge sider af havedøren.

• Bygningen

Den enkeltstående to etager høje hovedbygning er opført i 1577 i røde mursten med rødt teglhængt sadeltag. Arkitekten var muligvis Peter de Duncker. Hovedbygningens nordvendte facade er forsynet med to kvadratiske hjørnetårne og et midtstillet ottekantet indgangstårn vendt mod gårdspladsen. Bygningen har tidligere haft vælske gavle og hjørnetårne på sydsiden mod haven.

Renæssancegården Hollufgård i Odenses sydøstlige udkant og inden for hørevidde af motorvej E20 huser Odense Bys Museers oldtidsafdeling. Udstillingsvirksomheden er henlagt til de dertil indrettede store avlsbygninger vest for hovedbygningen. Her vises særudstillinger over et bredt spektrum af historiske temaer fra oldtid til nutid. En del af førstesalen er reserveret til et åbent magasin med fund fra Fyns oldtid.

Hollufgård

De tre tårne understreger Hollufgårds umiskendelige renæssancepræg. Indgangstårnet er forsynet med en sandstensportal med bygherrens og hustruens (Gyldenstjerne) våben samt en inskription. der oplyser, at »Dette hus er bygget anno 1577. Jørgen Marsvin«.

Indgangen er anbragt asymmetrisk på trappetårnet. De to hjørnetårne er som indgangstårnet kobbertækkede. Tårnhætterne er karnisformede, renæssancetårnets typiske S-form.

Hovedbygningens facade er delt af profilerede vandrette gesimsbånd og dekoreret med murankre, der bl.a. er formet som marsvin og stjerne efter bygherrenes navne. Ved en »restaurering« i 1830 blev især havefacaden stærkt ændret: De svungne gavle blev fjernet, og to runde hængetårne på sydsidens hjørner samt to smalle karnapudbygninger, der rummede hemmelighederne, blev nedtaget. Sidstnævnte spores stadig som svagt fremspringende lodrette murprofiler. Havefacadens hjørner er udsmykket med to renæssancehoveder, mens indgangspartiet er prydet med en sandstensdekoration i form af overflødighedeshorn, våben og årstallet 1785.

Samtidig med ødelæggelsen af hovedbygningens sydfacade opførtes den hvidkalkede senklassicistiske 13 fag lange østfløj. Gårdspladsens øvrige bygninger er opført i løbet af 1800-tallet.

• Interiør

Hollufgårds indre er i dag ombygget til kontorhus og bibliotek. I stueetagen er bevaret hvælvede rum i begge ender af huset samt i korridoren langs gårdsiden. De særegne hvælvinger stammer formentlig fra Hollufgårds ældste tid. Fremhæves skal dog især indgangstårnets svære tømrede spindeltrappe. 1500-tals-trappen leder op til tårnurværket, der er dateret 1757.

En stor del af hovedbygningen står i dag (1997) tom. Man må håbe, at den påtænkte omdannelse af det smukke hus til et herregårdsmuseum realiseres af den meget aktive ledelse omkring Odense Bys Museer.

• Omgivelser

Umiddelbart sydøst for Hollufgårds hovedbygning ses tydelige rester af voldgraven, der engang har omgivet hele det enlængede hus. Uden for voldgraven anlagdes i 1750'erne en barokhave med orangeri og parterrer. Den fuchsiabehængte havemur på bygningens vestside er ikke ret gammel, derimod er dele af barokhavens obligatoriske lindetræsalle delvist bevaret. Et par vaser, ishuset og den såkaldte Sneglehøj med kælder minder om stedets barokke fortid. Ishuset øst for hovedbygningen er formet som en veritabel »negerhytte« med stråtag, mens den kolossale stensatte sneglehøj med terrasser nok skal illudere en af oldtidens kæmpehøje. Længere mod øst ved Lindved Å finder man Hollufgårds gamle vandmølle med plancheudstilling og tilhørende naturværksted.

Hollufgård

• Historie

Hollufgård er kulturhistorisk set en relativ ung herregård uden middelalderlige rødder. Mellem landsbyerne Nederog Over-Holluf oprettede rigskansler Jørgen Marsvin, der døde i 1524, hovedgården i begyndelsen af 1500-tallet. Sønnesønnen, rigsråd Jørgen Marsvin, hvis datter, Ellen Marsvin (Holckenhavn), blev Chr. 4. 's svigermoder, opførte den nuværende bygning i Chr. 4.'s fødselsår. Gården er et godt eksempel på overgangstiden mellem den befæstede borg fra før 1550 og senrenæssancens elegante, æstetisk prægede herremandsboliger.

Ejere af Hollufgård

(1470-1487) Joachim Bjørnsen Bjørn

(1487-1524) Jørgen Pedersen Marsvin

(1524-1528) Peder Jørgensen Marsvin

(1528-1556) Helle Tagesdatter Hollunger gift Marsvin

(1556-1581) Jørgen Pedersen Marsvin

(1581-1614) Peder Jørgensen Marsvin

(1614-1622) Mette Brahe gift Marsvin

(1622-1635) Karen Pedersdatter Marsvin gift Pors

(1635-1638) Erik Pors

(1638-1664) Henning Pogwisch

(1664-1668) Otto Pogwisch / Hedvig Bille gift (1) Brockenhuus (2) Pogwisch