Holbækgaard

Holbæksgaards historie går tilbage til 1200-tallet, hvor den berygtede Rane Jonsen opholdt sig på gården.

Adelige slægter som Skeel, Rosenkrantz og Bille-Brahe har igennem historien haft ejerskabet over Holbækgaard. Hovedbygningen er opført i 1500-tallet og ombygget i 1600-tallet.

I hele 1800-tallet havde Holbækgaard kun tre ejere.

Holbækgaard

Holbækgårdsvej 20

8950 Ørsted

Region Midtjylland - Norddjurs kommune

Telefon 43 44 53 00

Offentlig adgang: Kan ses fra vej

Ejer: Niels Bjerregaard og Annette Rønne

Godsets størrelse: 917 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser: Rye Nørskov

Hovedbygning

Holbækgaards hovedbygning fremstår i dag som et énlænget, hvidkalket hus i to etager med høj kælder. Taget er stejlt med teglhængt sadeltag. Det høje tag giver sammen med de kullede gavle bygningen et barsk præg.

Hovedbygningen ligger på det oprindelige middelalderlige voldsted. Den ældst bevarede del af bygningen stammer fra 1568 og udgør i dag bygningens sydlige del. Allerede dengang var huset i to etager med høj kælder. Blændingerne og vinduernes sengotiske præg tyder på, at det gamle stenhus er fra Mogens Stygges tid i midten af 1500-tallet, hvilket hans egne dagbogsoptegnelser også beretter om.

Hundrede år efter blev der igen bygget på Holbækgaard. Denne gang var det Christen Skeel, der føjede den nordlige del af huset til. Han forlængede det, så det stod nøjagtig dobbelt så langt som før. Hvor den ældre og yngre del af huset mødtes byggede han et firkantet trappetårn på østsiden. Hvor den gennemførte symmetri og vinduernes form på Skeels bygning peger hen mod renæssancen, er nordgavlens blændinger og kamtakker gotiskpræget. Det skyldes sikkert, at Skeel for symmetriens skyld har kopieret sydgavlens udtryk, som dog er forsvundet i dag.

Over indgangen til tårnet var placeret våbenskjold med Skeel og hans to hustruer samt årstallet 1645, hvilket indikerer, at bygningen stod færdig her. I dag er indskriften placeret i muren over hovedindgangen midt for bygningens østside. Selve tårnet blev revet ned i løbet af 1800-tallet.

Hovedbygningen er blevet renoveret flere gange bl.a. under først Hans og senere Rasmus Ammitzbølls ejerskab mellem 1780 og 1850.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Den nuværende avlsbygning er primært opført af Rasmus Ammitzbøll i første halvdel af 1800-tallet. Den ligger sydøst for hovedbygningen og udgør en trelænget, hvidkalket bygning, hvor der både er plads til beboelse og stald. Taget er af tegl og gavlene er kamtakkede.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er ikke fredet.

Omgivelser

Fra Holbækgaard er der fri udsigt ud over Randers Fjord. På hovedbygningens bagside mod vest er der stadig en vandfyldt grav.

I mange år hørte Udby og Holbæk kirker til Holbækgaard. Berte Skeel, som efter hendes mand Niels Rosenkrantzs død i 1676 sad som eneejer af gården i mange år, opsatte bl.a. i 1682 en ny altertavle i Holbæk kirke. Himlen over døbefonten er angiveligt også en gave fra hende, da hendes og hendes afdøde mands våbener findes på den samt på prædikestolen. I Udby kirke ses de samme våbener på bl.a. altertavlen, prædikestolen og døbefadet.

Ejerhistorie

Holbækggaard er første gang nævnt i et dokument fra 1396, hvori oplistes en række ejere til gården. Deriblandt Rane Jonsen fra slægten Rani, der var væbner og kammermester hos kongen Erik Klipping (1249-1286). Da Klipping en nat i november 1286 blev myrdet i Finderup Lade, blev Jonsen anklaget for mordet. Han blev herefter dømt fredløs, flygtede til Norge, men blev i 1294 fanget og hængt ved Roskilde. Kronen overtog al Jonsens gods - heriblandt muligvis Holbækgaard. Om Jonsen ejede Holbækgaard eller blot beboede gården vides ikke med sikkerhed.

Allerede i 1302 nævnes Poul Mogensen Munk som ejer af Holbækgaard og herefter i resten af 1300-tallet hans efterkommere. Fra midten af århundredet dukker også andre navne op som ejere til Holbækgaard og i det hele taget synes der, at have eksisteret en længerevarende strid om retten til gården mellem slægten Munk og biskoppen i Århus. I 1408 afgjorde Erik af Pommern, at gården med andet i al evighed skulle tilhøre biskoppen. Holbækgaard blev herefter i bispernes eje indtil Reformationen i 1536, hvor alle kirkens ejendomme blev inddraget under til Kronen.

I 1544 frasolgte Kronen Holbækgaard til Hans Stygge, der hidtil havde været lensmand på gården. I handlen medfulgte bl.a. 12 gårde i Holbæk sogn, samt en del andre smågårde i nabosogne. Familien Stygge blev på Holbækgaard i et halvt århundrede. Efter Hans Stygges død i 1568 overtog sønnen Mourids Stygge gården. Han var bl.a. landsdommer i Nørrejylland. Han forøgede godsets størrelse via byttehandler med Kronen. Hans dagbogsoptegnelser viser, at han fra 1570 begyndte at holde til på Holbækgaard, hvor han i 1580 blev gift med Anne Lykke. Familien Stygge havde på ganske få år bevæget sig op i den højere del af adelen, men uddøde i løbet af 1600-tallet.

Da Mourids Stygge og Anne Lykkes børn alle var døde af forskellige årsager, solgte Anne Lykke gården i 1613 til Albert Christensen Skeel. Skeel var en højtstående adelsmand, rigsråd, og under hans eje blev Holbækgaards gods yderligere forøget. Derudover havde han dog ikke den store interesse i gården, som han afgav til sin søn Christen i 1630. Han blev betragtet som en af datidens ypperste adelsmænd. Han var dansk af sind, ofrede sig for kongen og var åbenhjertig af natur. På Holbækgaard opholdt han sig dog ikke synderligt meget. Han foretog dog store ombygninger af hovedbygningen.

Holbækgaard gik efter Skeels død i 1659 i arv til datteren Berte. I 1662 blev hun gift med Niels Rosenkrantz, og dermed kom en anden af datidens store, adelige slægter ind på Holbækgaard. Rosenkrantz døde dog allerede fjorten år efter, men havde af Christian V (1646-1699) fået tildelt Holbæk og Udby kirker, som Berte Skeel udsmykkede med rige interiører. Hun var også med til at stifte Roskilde adelige Jomfrukloster.

Berte Skeel ønskede, at Holbækgaard blev i slægtens eje. Derfor oprettede hun Holbækgaard til et stamhus i 1700. Dermed skulle godset arves udelt af den ældste søn. Året efter fik hun også kongens bevilling til at samle gård og gods under eget birk, hvilket bestod indtil 1852. Problemet for Berte Skeel var, at alle hendes børn var døde. Derfor kastede hun sin kærlighed over sin brors datter Charlotte Amalie, som arvede stamhuset ved Berte Skeels død i 1720.

Charlotte Amalie havde en stor arv med sig, bl.a. stamhuset Fussingø. Hun giftede sig med Christian Ludvig Scheel von Plessen, der var søn af en tysk adelsmand, som gjorde karriere ved det danske hof. Som sin far gjorde Christian Ludvig karriere ved hoffet og opnåede både at blive gehejmeråd og ridder af elefantordenen. Parret havde dog ikke den store respekt for Berte Skeels ønske om at bevare Holbækgaard i familien: i 1727 fik de kongelig bevilling på at opløse stamhuset, hvorefter Holbækgaard blev solgt til Axel Bille.

Henrik Bille arvede gården i 1751, og ændrede senere navn til Bille-Brahe, hvorfra den adelige gren stammer. Bille-Brahe ejede Holbækgaard i 14 år, men lige som sine forældre uden at bebo den. På det tidspunkt var det omtrent 150 år siden, at en ejer af Holbækgaard havde beboet den. Det var langt fra usædvanligt, at herregårde på denne måde stod ubeboede og blev drevet af forvaltere.

I 1791 købte Rasmus Ammitzbøll Holbækgaard af sin fætter, Hans Ammitzbøll. Ammitzbøll lettede bl.a. en smule for hoveriet, og han lod samtidig byerne Holbæk og Lille Sjørup udskifte.

Udskiftningen var led i de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet og bestod bl.a. i, at fæstegårdenes jorder blev samlet omkring gården i stedet for at indgå i landsbyens dyrkningsfællesskab. Herved kunne man antageligvis opnå en mere rationel drift.

Rasmus Ammitzbøll ejede Holbækgaard i knap 60 år. Han var en kløgtig landmand, der fik bragt gårdens jorder i ordentlig stand, hvor han fx bestræbte sig på at skaffe jorden både hvile og gødning. Efter hans død blev herregården solgt til Th. Neergaard og Mourier-Petersen.

Mourier-Petersen blev få år efter eneejer af Holbækgaard, hvor han sad i hele 41 år. Mourier-Petersen var herregårdsskytte, og hans interesse for skovvæsen betød, at han forøgede gårdens skovtilliggende markant ved primært at plante nåletræer nord for gården.

Efter et par turbulente år i starten af 1900-tallet overtog Handelsbanken i København i 1930 gården. Banken solgte avlsbygningerne og jorderne til Statens Jordlovsudvalg, der foretog en større udstykning på 21 nye husmandsbrug og bortforpagtede hovedparcellen. Hovedbygningen med skoven blev solgt til anden side, men i 1941 samlede Anna Margrethe Hornemann dog igen den splittede ejendom, da hun erhvervede sig både hovedbygningen, avlsbygninger, skoven og hovedparcellen samt øen Kareholm, der tidligere havde hørt under Gammel Estrup. Da Claus Ahelfeldt-Lauervig i 1961 købte Holbækgaard var det dog uden Kareholm.

Ejerrække

(1280-1287) Rane Jonsen

(1287-1302) Kronen

(1302-1325) Poul Mogensen Munk

(1325-1357) Jens Poulsen Munk

(1340- )       Peder Munk

( -1408)       Mogens Pedersen Munk

(1408-1536) Århus Bispestol

(1536-1544) Kronen

(1544-1568) Hans Stygge

(1568-1604) Mourids Hansen Stygge

(1604-1613) Anne Iversdatter Lykke, gift Stygge

(1613-1639) Albert Skeel

(1639-1659) Christen Skeel

(1659-1662) Berte Skeel, gift Rosenkrantz

(1662-1676) Niels Rosenkrantz

(1676-1720) Berte Skeel, gift Rosenkrantz

(1720-1727) Christian Ludvig von Plessen

(1727-1739) Axel Bille

(1739-1751) Sophie Seefeld, gift Bille

(1751-1765) Henrik Bille-Brahe

(1765-1779) Johan Ernst Røtgersen Tegder

(1779-1780) Margrethe Sophie Heldvad, gift Tegder

(1780-1791) Hans Ammitzbøll

(1791-1850) Rasmus Ammitzbøll

(1850-1852) Th. de Neergaard

(1850-1893) Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen

(1893-1908) Harald Herman von Rehling-Qvistgaard

(1908-1914) Adolf Julianus Hastrup

(1914-1915) N.P. Christensen

(1915-1917) A.C. Sørensen

(1917-1930) J.Th. Suhr Schouboe

(1930-1930) Handelsbanken

(1930-1941) P. Salskov Iversen

(1941-1945) Anna Margrethe Kjeldsen, gift 1) Juncker, 2) Horneman

(1945-1961) Elisabeth Juncker, gift Ratel

(1961-1973) Claus Ahlefeldt-Laurvig

(1992-       ) Niels Bjerregaard

(1992-       ) Annette Rønne