Hindsgavl

• Region Syddanmark, Nordvestfyn, Middelfart Kommune, 2 km vest for Middelfart

• Adresse: Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart. Telefon: 64 41 88 00

• Hotel i hovedbygning. Museum i avlsbygningen. Park og voldsted offentlig tilgængelig

• A/S Hindsgavl/ Middelfart Kommune

• 110 ha

• Opført 1784. Restaureret 1924-25, 1946, 1975-76 og 1995

Hindsgavl

Hindsgavl er et navn, der klinger af drama. Borgen Hindsgavl var en af middelalderens stærke kongeborge. Med sin udsatte beliggenhed ved overgangsstedet mellem Fyn og Jylland har borgen ofte været i begivenhedernes centrum, indtil den blev endeligt ødelagt under svenskekrigene i 1650'erne. I slutningen af 1700-tallet rejstes en klassicistisk inspireret herregård med tilhørende romantisk park et stykke fra den gamle borg ved lillebælt.

Hindsgavl

Kongeborgen Hindsgavl ved Lillebælt blev efter i 400 år at have været en af landets vigtigste borge ødelagt af svenskerne i 1659. I dag fremtræder den vældige borgbanke med få sørgelige murrester, men smukt ligger den stadig.

Hindsgavl

• Bygningen

Umiddelbart uden for Middelfart, kort før den gamle Lillebæltsbro, fører en 1 km lang herregårdsalle ud til Hindsgavl. Herregården danner med sine avlsbygninger et stort firkantet kompleks, hvor hovedbygningen udgør sydfløjen med to lave sidefløje. Hindsgavls bygherre var ritmester Chf Holger Ade/er, hvis efternavn må antages at vidne om hans sociale ambition.

Anlægget er opført i 1784 i klassicistisk stil af murermester Jens Jensen efter tegninger af Hans Næss. Den Jardin-inspirerede og af mesteren uddannede Hans Næss har stået for to andre vestfynske herregårde, Krengerup og Langesø.

Hindsgavl

Ritmester Adelers Hindsgavl består af en rektangulær 13 vinduesfag lang hovedbygning i to etager under et valmet tegltag i rødbrune sten. Soklen er udført i tilhugne granitkvadre, men ellers er hele anlægget bygget af røde mursten. Den nordvendte facade mod gårdspladsen fremtræder med to let fremskudte sidepavilloner på 2 x 2 vinduesfag, der forbinder sidefløjene med hovedbygningen.

En tre fag bred riselit med to ovale våbenskjolde og fire hvide pilastre bærer en trekantfronton . Frontonen er forsynet med initialerne NBF og MWW og datoen 9. maj 1872, hvilket refererer til bygherrens barnebarn Niels Basse Fønss og dennes giftermål med Marie WedellWedellsborg. Indgangsportalen er udført i træ og fremtræder gråmalet.

Den sydvendte havefacade er mere helstøbt med en tre fag bred riselit. der afsluttes i en frontispice med profileret gesims og indsat sandstenstavle, som oplyser, at »denne gård er ny opbygget af C.H. Adeler og K.B. Fønss anno 1784«.

Hovedbygningen er, bortset fra risalitten, gennemskåret af et vandret hvid pudset gesimsbånd mellem de to etager samt en profileret taggesims. De lave sidefløje er opført i røde sten under et halvvalmet rødt tegltag. Hjørnerne er kvadermurede.

• Interiør

Hindsgavls hovedbygning, der siden 1921 har været ejet af Middelfart Kommune, blev i 1924 overtaget af Foreningen Norden, der indrettede hovedbygningen til kursuscenter. Under krigen blev Hindsgavl overtaget af besættelsesmagten, der i en periode anvendte bygningen til internering af danske officerer og siden som lazaret for sårede tyske soldater. Bygningen blev restaureret efter krigen og søgt ført tilbage til opførelsestidspunktet med hensyn til farvevalg og ruminddeling. De seneste istandsættelser er foregået i 1970'erne ved Steen Eiler Rasmussen og i 1994-95. I 1995 er Hindsgavl genåbnet som et hotel- og konferencecenter i tidens internationale stil.

Mens sidefløjene og første sal opfylder moderne krav til møderum og hotelværelser, er hovedbygningens stueetage holdt i herregårdsstil med stuklofter og vægge i varierende klare pastelfarver baseret på afdækning af rummenes oprindelige farver. F.eks. havestuens gule vægfelter, den røde kaminstue, det grønne værelse m.fl. Den genskabte herlighed forstærkes af rummenes porcelænskaminer, malerier og dørstykker. Det søjlebårne indgangsparti med trappe er udsmykket med Den kgl. Porcelænsfabriks store medaljoner med gipsafstøbninger af Thorvaldsens »Natten« og »Dagen«.

Hindsgavl

Hindsgavl Voldsted, ruinresterne af Middelalderborg fra 1200-tallet

• Omgivelser

Et støbejernsgitter omslutter Hindsgavls nordvendte gårdsplads. På nordsiden af gårdspladsen i den mægtige ladebygning, der er genopført efter en brand i 1977, har Middelfart Museum ladet indrette en udstilling om områdets historie fra oldtid til nutid med hovedvægt på fund fra jægerstenalderen ved Tybrind Vig og Hindsgavl Slots historie.

En såre dejlig romantisk have udfolder sig sydvest for hovedbygningen ned mod Lillebælt Mod syd har haven nærmest terrassekarakter med havudsigt, mod vest ses vandløb og bassiner med tilhørende broer, gamle træer og den stråtækte havepavillon »Sorgenfri«. Haven minder med sine krogede stisystemer, kuperede terræn og især beliggenheden ved kysten om Liselund Park på Møn. Umærkeligt løber parken over i kystlandskabets høje skovdækkede skrænter. Fra haven fører en snoet sti ned til det sumpede engdrag, der omgiver Hindsgavls gamle kongeslot.

Det høje, kraftfulde voldsted ligger fabelagtigt flot på en pynt i Lillebælt omgivet af åbent vand mod vest og brede engarealer mod øst Borgbanken er 20 m høj og måler 80 m i diameter, men kun nogle dårligt bevarede lave munkestensmure markerer, at her lå en mægtig borg indtil svenskerne gjorde ende på »historien«.

Hindsgavl

VIGTIGE ÅRSTAL

1231 Kongsgård tilhørende Valdemar Sejr.

1287 Borgen nedbrændt af de fredløse efter mordet på kong Erik Klipping.

1295 Hindsgavlforliget: Erik Menved og den norske kong Erik Præstehader, der optræder på de fredløses vegne, aftaler våbenstilstand på Hindsgavl.

1358 Valdemar Atterdag belejrer den pantsatte borg under kampen for at genrejse kongeriget.

1659 Borgen ødelægges af svenskerne.

1784 Nuværende hovedbygning opføres med sten fra den nedbrudte borg.

1814 Under sit ophold på Hindsgavl i Napoleons-krigenes sidste fase kapitulerer Fr. 6 til Karl Johan og afstår Norge til Sverige.

1924 Hindsgavl købes af det til formålet stiftede A/S Hindsgavl under Foreningen Norden og indrettes til kursuscenter.

1940 Hindsgavl beslaglægges af den tyske besættelsesmagt.

1946 Atter nordisk kursuscenter

1993 Overtaget af A/S Hindsgavl.

• Historie

Hindsgavl optræder i kong Valdemars jordebog som krongods 1231. Allerede da må det have været en af kongedømmets stærke borge, så at sige et brohoved på Fyn svarende til det lidt senere borganlæg på østkysten, Nyborg kaldet Som et samlingspunkt midt i riget blev Hindsgavl et vigtigt regeringssæde i løbet af 1200-tallet Borgen blev sammen med Middelfart hærget og delvist nedbrændt i 1287. I kølvandet på kongemordet i Finderup Lade 1286 var der indtrådt borgerkrigslignende tilstande i Danmark.

Overfaldet på Hindsgavl var de fredløses værk. Hvad Marsk Stig og allierede ville opnå, er aldrig blevet klarlagt. Men under alle omstændigheder var det også på Hindsgavl, at den myrdede Erik Klippings søn, Erik Menved, ni år efter mordet indgik forlig med de fredløse den 25. september 1295. Den norske konge, Erik Præstehader, optrådte på de fredløses vegne, idet han samtidigt fik tilgodeset sine krav på gods i Danmark.

I opløsningstiden i første halvdel af 1300-tallet blev Hindsgavl sammen med det øvrige Fyn pantsat til de holstenske grever. Under genrejsningen søgte Valdemar Atterdag forgæves at tage Hindsgavl med magt i 1358, hvorefter han i 1360 fik frikøbt den stærke fæstning, der herefter blev sæde for den kongelige lensmand for Nordvestfyn.

Så sent som i 1607 lod Chr. 4. bygge på Hindsgavl, men i 1659 blev borgen hærget af den svenske erobringshær. I 1664 blev den ødelagte borg udlagt til den fynske landsdommer Jens Lassen, der dog på grund af skatterestancer måtte levere den tilbage igen i 1681. Borgen blev dog aldrig genopbygget, og da væsentlige dele af murværket styrtede i havet ved en januarstorm i 1694, opgav kronen det ærværdige gamle kongeslot.

I det stenfattige Danmark har vi passet umådeligt dårligt på vore middelalderlige bygningsværker. Genbrug har været nøgleordet Inden år 1700 var omtrent hver eneste sten fjernet og genanvendt ved andre byggeforetagender. Ikke mindst det nye borgerlige Hindsgavl profiterede af stenbruddet ude ved kysten, og kvalitetsstenene kunne genanvendes i Adelers Hindsgavl fra 1784. Tilbage er kun mindet om den stolte borg på det høje voldsted med en af Danmarks smukkeste udsigter.

Ejere af Hindsgavl

(1200-1664) Kronen

(1664-1681) Jens Lassen / Hans Svendsen

(1681-1695) Christian 5.

(1695-1695) Hans Daniel Freintz

(1695-1696) Hans Daniel Freintz dødsbo

(1696-1701) Cai von Ahlefeldt

(1701-1719) Frantz Joachim von Dewitz

(1719-1723) Joachim Diderich von Dewitz

(1723-1745) Frantz Joachim von Dewitz

(1745-1773) Niels Andersen Basse

(1773-1773) Karen Basse Fønss gift Adeler