Hessel (Nordjylland)

● Region Nordjylland - Vesthimmerlands Kommune

● Adresse: Hesselvej 40B, 9640 Farsø. 98 63 81 25. www.herregaarden-hessel.dk

● Ejer: Vesthimmerlands Kommune, www.herregaarden-hessel.dk/

● Offentligt museum. Åbent tirsdag-søndag fra maj til september, i sommerferien også åbent mandag. Rundvisninger efter aftale

● Hessel Gods er på 159 hektar med Kongshøjgaard.

● Forbindelser: Lerkenfeld

Hessel tilhørte en kort overgang Kronen. I 2013 er Hessel Landbrugsmuseum.

Hessel er en af de sidste små, jyske herregårde med et komplet firlænget bygningsanlæg.

Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som avlsbygning.

Hovedbygning

Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som avlsbygning.

Hessels hovedbygning er formentlig opført i 1600-tallet. Bygningen blev opført som et langhus i én etage med stråtag, og udgør vestlængen i det firlængede bygningsanlæg.

Oprindeligt var hovedbygningen opført i bindingsværk, og en mindre del af hovedbygningen mod vest fremstår endnu i 2013 i bindingsværk. I forbindelse med en ombygning i midten af 1800-tallet blev bygningen grundmuret.

Stuehusets interiør står uændret siden slægten Elles tid på gården, og især storstuens indretning og inventar er omhyggeligt bevaret.

Anlægget er fredet. Fredningen omfatter også gårdspladsen med den bevarede vandingsdam, såvel som fire lindetræer og haveanlæggene syd og vest for gården.

Hessel (Nordjylland)

Andre bygninger

Tre af de fire længer rummer gårdens avlsbygninger. Den sydlige sidelænge rummede tidligere et maskinrum, værelser til folkehold og en heste- og kostald. En mindre tilbygning mod syd har fungeret som tørvehus.

Den østlige portlænge rummer en kostald, mens der i den nordlige længe findes en stor højremslade, hvis egetræstømmer stammer fra 1600-tallet. Mod øst er laden forlænget med en kostald.

Nord for gården ligger en separat svinestald, som er anlagt med murede hvælvinger, jernbjælker og tagplader.

Øst for gården ligger en forpagterbolig beklædt med teglsten.

De tre længer, der indgår i det firfløjede anlæg, er fredet. De øvrige bygninger er ikke fredet

Omgivelser

Hessels have er omgivet af ældre stendiger, og på gårdens brolagte gårdsplads findes en vandingsdam. I området omkring Hessel er fundet køkkenmøddinger, fire dolktidsgrave og en jernalderboplads.

På en høj nær gården er murbrokker blevet oppløjet, hvilket tyder på, at en ældre befæstet bygning har været opført på stedet.

Historie

Hessel blev første gang nævnt i 1391, hvor Vide Videsen pantsatte gården for "hungertrang" til Peder Andersen Munk, der i 1396 overtog gården. I 1400-tallet blev gården ejet af en række forskellige slægter, inden den overgik til Kronen efter 1538.

Kronen beholdt kun Hessel i knap tredive år, idet Jørgen Lykke i 1567 overtog gården i forbindelse med et mageskifte, dvs. en byttehandel.

Lykke var en velanset mand, der blandt andet havde gjort tjeneste i den franske hær og ved det franske hof under kong Frants I (1494-1547). Efterfølgende blev han dansk rigsråd og spillede dermed en betydelig rolle i landets styrelse. Gennem mageskifter med Kronen samlede han sig en del godser, og blev med tiden lensmand i Skanderborg.

Efter flere ejerskifter kom Hessel i 1647 i Valdemar Daas besiddelse. Ved Enevældens indførsel i 1660 var Hessel en ladegård underlagt en af Daas nærliggende herregårde, Bonderup (i dag Lerkenfeld). Daa er i dag mest kendt for sine alkymistiske eksperimenter. Forsøget på at skabe guld bragte ham i økonomiske vanskeligheder, og i 1670 måtte han grundet en stor gæld afstå Hessel til Christian Spormann.

Ved en auktion i 1734 blev Hessel købt af Vincents Lerche, der ligesom Valdemar Daa lagde gården under Bonderup. Lerche var hofembedsmand og havde stor interesse for arkitektur. Han tjente kong Christian V (1646-99) som hofembedsmand og havde tidligere været tilsynsførende ved kongens bygningsarbejder. Foruden at tjene flere af landets konger, var han også en stor godsejer. Blandt de mange besiddelser var Hessel en af Lerches mindste herregård, og han boede der aldrig selv. Allerede året efter købet af Hessel lod han sin søn, Christian Lerche, overtage gårdens drift.

Ejendomsspekulanten Niels Frederik Hillerup købte i 1799 Hessel. Samme år fik han bevilling til at frasælge fæstegodset uden at gården mistede sin hovedgårdsfrihed, og året efter solgte han Hessel til et konsortium. Da Hillerup igen overtog gården i 1801, fik han tillige de to nærliggende kirker i Lovns og Alstrup med i købet, men i tiden under konsortiet var en del af Hessels tiender og fæstegods blevet afhændet.

1808 købte forvalteren Rostrup Hessel, og udstykkede ligesom flere af de tidligere ejer jorden. Som konsekvens af de mange udstykninger mistede Hessel i 1810 sin hovedgårdsfrihed. Dette, såvel som den generelle landbrugskrise, medførte, at gården i 1823 blev sat på auktion.

P. O. Holm og A. Christensen ejede Hessel i få år indtil 1829, hvor Hessel kom i familien Elles besiddelse. Hessel forblev i slægtens eje indtil 1966, hvor gården overgik til Nordjyllands Amt.

I 2013 var Hessel ejet af Vesthimmerlands Kommune. Herregården fremstår, som da Elle-slægten beboede den, og bliver anvendt som landbrugsmuseum.

Hessel (Nordjylland)

Hessel er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1391. Gården ligger i Louns Sogn, Vesthimmerlands Kommune (tidligere Gislum Herred, Ålborg Amt). Indtil Kommunalreformen 2007 lå den i Farsø Kommune.

Oprindelig har Hessel muligvis været et tilholdssted for sørøvere, der overvågede sejladsen på Hvalpsund og Lovns Bredning.

I 1704 brændte store dele af Hessel. Den ældste er en stor højremslade, hvor egetømmeret er fra 1600. Hovedbygningen er oprindeligt bygget i bindingsværk der stadig kan ses på den side der vender mod parken. Stuehusets indretning står uændret siden 1800 og slægten Elles tid på gården.

Hessel er i dag et landbrugsmuseum og er åben fra maj til og med september.

Hessel (Nordjylland)