Logo

Hellerup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hellerup


• Region Syddanmark, Østfyn, Faaborg-Midtfyn Kommune, 19 km sydøst for Odense

• Hellerupvej 20, 5750 Ringe. Telefon: 86 96 77 88 og 51 30 40 64

• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej og Hellerup Kirke

• Knud Erik Hansen

• 6 ha park (440 ha tillagt Ravnhalt gods)

• Nordfløj opført ca. 1670. Ombygget og udvidet med østfløj i 1804

 

Hellerup

Hellerup

 

Hellerup optræder første gang i de skriftlige kilder i 1366 i forbindelse med de urolige tider under Valdemar Atterdags samling af det opløste rige.

 

Umiddelbart øst for Hellerup Kirkes kor, næsten som en forlængelse af kirken, ligger Hellerups høje smalle hovedbygning. Den nuværende nordfløj er opført af Johan C. von Korbitz omkring 1670. Herregården ligger på sit oprindelige middelalderlige voldsted med vandfyldte grave på alle fire sider.

 

På voldstedet lå oprindelig en bindingsværksbygning »med mange vinduer«. Denne blev nedrevet omkring 1670, og i stedet opførtes et grundmuret øst-vest-vendt hus i to etager med kælder og trappetårn. I 1804 blev østfløjen tilføjet, trappetårnet nedrevet, og den gamle hovedbygning ombygget i stil med østfløjen. Vinkelanlægget er nu gulkalket under et rødt halvvalmet tegltag. Det er ikke let at se, at nordfløjen er opført i slutningen af 1600-tallet. Hellerup ligner mere et højt købstadshus fra begyndelsen af 1800-tallet. Men som sådan er det et velproportioneret og prunkløst hus.

 

I 1780 erhvervede gehejmeråd Chr. Sehestedt Juul Hellerup fra nabogodset Ravnholt. Slægten ejer fortsat jorden, men hovedbygningen er i 1992 blevet frasolgt. Ravnholt og Hellerup ligger med få km's afstand forbundet med en smuk herregårdsalle. kaldet Skyttealleen, og adskilt af et storslået skovrigt herregårdslandskab.

 

Hellerup

 

Hellerup

 

Hellerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1400.

Hellerup var et selvstændigt stamhus fra 1683 til 1739, hvor det opløstes. Hellerup var i 1820erne sæde for Svendborg Amts Administration, medens godset selv var under statens administration.

Hellerup er nu en avlsgård under Ravnholt Gods. Gården ligger i Hellerup Sogn, Vindinge Herred, Faaborg-Midtfyn Kommune. Hovedbygningen er opført i 1670 og tilbygget i 1804 og parken er på 6 hektar. Hellerup Kirke er nabo til herregården.

 

Ejere af Hellerup

(1400-1442) Niels Jensen Bild Ulfeldt

(1442-1460) Johan Rantzau

(1460-1483) Bild Pedersen Bild / Jens Pedersen Bild

(1483-1483) Anne Jensdatter Bild gift Bølle

(1483-1534) Ejler Eriksen Bølle

(1534-1534) Karen Ejlersdatter Bølle gift (1) Tidemand (2) Urne

(1534-1550) Marqvard Tidemand

(1550-1555) Karen Ejlersdatter Bølle gift (1) Tidemand (2) Urne

(1555-1559) Lave Johansen Urne

(1559-1582) Karen Ejlersdatter Bølle gift (1) Tidemand (2) Urne

(1582-1599) Ejler Brockenhuus

(1599-1618) Breide Rantzau

(1618-1623) Kai Rantzau

(1623-1629) Anne Lykke gift (1) Rantzau (2) Ulfeldt

(1629-1646) Knud Ulfeldt

(1646-1667) Kirstine Lützow gift (1) Ulfeldt (2) von Körbitz

(1667-1682) Johan Christoph von Körbitz

(1682-1683) Kirstine Lützow gift (1) Ulfeldt (2) von Körbitz

(1683-1690) Johan Caspar von Körbitz

(1690-1735) Johan Caspar von Körbitz

(1735-1739) Charlotte Sophie von Harstall gift von Körbitz

(1739-1759) Salomon Lindegaard

(1759-1768) Frederikke Christiane Scharwin gift Lindegaard

(1768-1778) Christian Otto Smith

(1778-1788) Christian Sehestedt Juul

(1788-1822) Lucie Charlotte Christiansdatter Scheel gift Sehestedt-Juul

(1822-1836) Den Danske Stat

(1836-1861) Christian Sehestedt Juul

(1861-1887) Clara Adolphine Therese Caroline von Platen-Hallermund gift Sehestedt-Juul

(1887-1915) Ove Sehestedt Juul

(1915-1941) Christian Sehestedt Juul

(1941-1948) Ove Sehestedt Juul

(1948-1970) Christian Ove Sehestedt Juul

(1970-1993) Ove Sehestedt Juul

(1993-2003) Erik Claudi Jensen (hovedbygningen)

(1993-2003) Ove Sehestedt Juul (avlsgården)

(2003-20xx) Knud Erik Hansen (hovedbygningen)

(2003-20xx) Ove Sehestedt Juul / Christian Ove Sehestedt Juul (avlsgården)

 

Hellerup

Hellerup gods og kirke set fra luften 1946 - 1969

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.106 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her