Havnø

● Region Nordjylland - Mariagerfjord Kommune

● Adresse: Havnøvej 38, 9560 Hadsund

● Ejer: Merete Lüttichau

● Ikke offentlig. Kan kun ses udefra

● 560 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1846-47

Havnøs gods tilhørte oprindeligt Visborggaard. Ved Havnø ligger en ottekantet mølle.

Den nuværende bygning stammer fra midten af 1800-tallet.

Hovedbygning 

Hans Lykke, som ejede Havnø 1502-1511, opførte en borg omgivet af volde og grave på grunden.

Ifølge en ældre indskrift opførte Enevold Seefelds enke, Hilleborg Daa, en beskeden hovedbygning på Havnø i 1654. Johanne Augusta Dietrich, der havde været gift med Friedrich von Arenstorff, udvidede efter 1764 hovedbygningen, idet hun lod opføre en enetages vestfløj i røde sten.

Christen Juul Kjeldsen nedrev mellem 1846 og 1847 den tidligere hovedbygning, og opførte en trefløjet bygning i gule mursten. Anlægget er i en etage, og hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids. Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Havnøs avlsanlæg består af en række enkeltstående bygninger, der ligger nord for hovedbygningen.  I sidste halvdel af 1700-tallet lod Johanne Augusta Dietrich opføre en avlsgård i røde mursten.  Anlægget blev moderniseret mellem 1846 og 1847, mens en kostald fra Dietrichs anlæg i 1880 brændte ved et lynnedslag.

Der er i 2013 bevaret en enkelt længe fra Dietrichs anlæg. De øvrige bygninger er opført i 1900-tallet. Avlslængerne er ikke fredede.

I 1842 blev der opført en herregårdsmølle ved Havnø gods. Den stadig eksisterende mølle er en mindre voldmølle oprindeligt beregnet som kornmølle. Den er ottekantet og opført på en sokkel af kampesten, en overmølle i træ og havde tidligere stråtag..

Indtil 1927 var møllen i drift. I 1994 blev den skænket af Havnø gods til Hadsund Egns Museum og gennemgik en større restaurering i 1995-2001. Siden 2001 har møllen virket som arbejdende museumsmølle. Havnø Mølle er fredet. 

Omgivelser

Hans Lykke opførte i starten af 1500-tallet en borg omgivet af volde og grave. Disse blev mellem 1846 og 1847 dækket til.

Historie

Hen mod slutningen af middelalderen blev Havnøs besiddelser udskilt fra Visborggaard ved en arvedeling. Den ansvarlige var Jens Madsen Munk - en indflydelsesrig ridder og herremand - som allerede inden sin død havde delt sit gods mellem sine børn. Det var Munks datter Eline Jensdatter og hendes mand, Hans Lykke, der overtog Havnø i 1501.

Trods Munks arvedeling lå Lykke i strid med Visborggaards ejer angående skellet mellem de to herregårdens områder. Striden fortsatte i de følgende århundreder og førte til retsager om markskel og ejendomsret. Hans Lykke efterlod i 1511 Havnø til sine sønner, Peder og Erik Lykke.

Peder Lykke, der var lensmand under Christian II (1481-1559) var blandt de adelsmænd, der i 1523 sendte det såkaldte opsigelsesbrev til kongen, hvori adelsmændene opsagde deres troskabsed. Da Skipper Clement, som ønskede Christian II genindsat som konge, rejste et bondeoprør i Aalborg, måtte Peder Lykke, som øverstbefalende på Aalborghus opgive slottet uden kamp. Lykke ejede en række større herregårde, og hans tilknytning til Havnø var derfor begrænset.

Efter Peder Lykkes død overtog nevøen, Hans Lykke, Havnø. Efter hans død i 1533 ejede hans enke Johanne Nielsdatter Rotfeld gården i knap 25 år. Hun bosatte sig - ligesom sønnen, der også arvede Havnø - på herregården Eskjær, men interesserede sig tilsyneladende meget for Havnøs drift. I hvert fald blev der i hendes tid gennemført en række retssager, der relaterede til Havnø og godsets drift.

Efter flere ejerskifter købte den daværende ejer af Visborggaard, Enevold Seefeld, Havnø i 1621. Efterfølgende blev Havnø underlagt Visborggaards birk, dvs. Havnø blev en del af den selvstændige og uafhængige retskreds, som dette gods udgjorde.

Sønnen Peder Seefeld, der var gift med Margrethe Rosenkrantz, overtog Havnø i 1668. I hans tid er flere jordebøger indsendt til regeringen, hvori Havnøs hovedgårdstakst blev opgjort til 65,5 tdr. hartkorn. Havnø var således en relativt stor herregård, idet en gennemsnitlig hovedgård på dette tidspunkt omfattede godt og vel 42 tdr. hartkorn. Seefeldt havde, trods gårdens størrelse, økonomiske problemer. Krige og en voksende gæld medførte, at han i 1663 modtog en kongelig bevilling til at afhænde gårdens gods, hvilket han dog langt hen ad vejen søgte at undgå.

I 1672 overtog Seefeldts svigerinde, Vibeke Rosenkrantz, Havnø. Hun solgte i 1675 Havnø til Niels Benzon, som kort efter videresolgte til broren Peder Benzon. Peder Benzon, der i 1679 blev adlet af Christian V (1646-99), tog fast bopæl på Havnø.

Som en del af Christian V's matrikel af 1688, hvor alle landets gårde blev vurderet for at fastsætte et skattegrundlag, blev Havnø vurderet til 51 tdr. hartkorn. De mange ejerskifter og det begyndende frasalg af fæstegods havde altså reduceret gårdens jordtilliggende betragteligt.

I 1718 overtog Severin Benzon - som samme år giftede sig med Visborggaards ejer, Anne Kjærulf - Havnø. Benzon ønskede at udvide jordtilliggendet, men hans økonomi tillod det ikke. Hans død i 1726 reddede ham således fra fallittens rand. Enken Anne Kjærulf fraskrev sig Benzons arv og gæld, og Havnø blev bortauktioneret til Friedrich von Arenstorff i 1729. Under Arenstorffs søn og barnebarn, Andreas og Friedrich von Arenstorff, undergik Havnøs bygninger en større forbedring, hvor nye staldbygninger og en ny hovedbygning blev opført.

Efter en del ejerskifter købte Havnøs forpagter, Christen Juul Kjeldsen og dennes svoger Christen Dinesen, i 1816 gården. Kjeldsen blev eneejer i 1842, og  få år efter påbegyndte han endnu en restaurering af Havnøs bygninger. I 1867 efterlod han gården til sin søn, Jens Kjeldsen. Kjeldsens enke overdrog efterfølgende Havnø til sin svigersøn, kunstmaleren Svend Schou.

Knud Juel, som havde en betydelig rolle ved hoffet som hofjægermester og kammerherre, ejede fra 1927 Havnø. Han overdrog Havnø til sin søsters søn, godsejeren Carl Lüttichau, i 1962.

I 2013 ejes Havnø af Carl Lüttichaus datter, Merete Lüttichau. 

Ejere af Havnø

(1468-1501) Jens Madsen Munk

(1501-1502) Eline Jensdatter Munk, gift Lykke

(1502-1511) Hans Lykke

(1511-1535) Peder Lykke

(1511-1540) Erik Lykke

(1540-1541) Anne Kaas, gift Lykke

(1541-1553) Hans Lykke

(1553-1577) Johanne Nielsdatter Rotfeld, gift Lykke

(1577-1602) Erik Lykke

(1602-1605) Dorothea Krabbe, gift Lykke

(1605-1621) Iver Christoffersen Lykke

(1621-1633) Enevold Seefeld

(1633-       ) Sophie Seefeld

(1633-1643) Jakob Seefeld 

(1643-1672) Peder Seefeld

(1672        ) Erik Krag

(1672-1675) Vibeke Rosenkrantz, gift Krag

(1675-1676) Niels Nielsen Benzon

(1676-1701) Peder Nielsen Benzon

(1701-1709) Niels Pedersen Benzon

(1709-1711) Alhed Magdalene Schwanewede gift 1) Benzon, 2) Sehested

(1711-1719) Iver Nicolai Sehested

(1719-1726) Severin Benzon

(1726-1729) Anne Kjærulf, gift Benzon

(1729-1742) Friedrich von Arenstorff

(1742-1764) Andreas von Arenstorff

(1764-1796) Johanne Augusta Dietrich, gift von Arenstorff

(1796-1797) Boet efter Johanne Augusta Dietrich, gift von Arenstorff

(1797-       ) Severin von Deden

(1797-1798) Niels Frederik Hillerup

(1797-1799) Søren Hillerup

(1799-1802) Konrad Reventlow

(1802-1809) R. M. Lorentzen

(1809-1816) Jens Lund

(1816-1828) Christen Dinesen

(1816-1867) Christen Juul Kjeldsen

(1828-1840) Sophie Hedvig Kjeldsen, gift Dinesen

(1840-1842) Jens Christensen Dinesen

(1842-1867) Christen Juul Kjeldsen

(1867-1903) Jens Christensen Juul Kjeldsen

(1903-1905) Juul Kjeldsen

(1905-1927) Svend Schou

(1927-1962) Knud Juel

(1962-2003) Carl von Lüttichau

(2003-20xx) Merete A. Ahlefeldt-Laurvig gift (1) Ahlefeldt-Laurvig-Bille (2) von Lüttichau

Havnø er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1468. Gården ligger i Visborg Sogn i Mariagerfjord Kommune. Hovedbygningen er opført i 1846-1848. Havnø Gods er på 577,5 hektar med Egholt.

Havnø Mølle er en stråtækt hollandsk vindmølle, der blev bygget til godset i 1842. Den er Nordjyllands ældste bevarede vindmølle. Den blev fredet i 1964 og grundigt restaureret i slutningen af 1990'erne.