Harritslevgård

• Region Syddanmark, Nordfyn Kommune, 4 km syd for Bogense

• Adresse: Assensvej 3, 5400 Bogense. Telefon: 64 81 15 00. www.harridslevgaard.dk

   E-mail info@harridslevgaard.dk

• Adgang til hovedbygning og park i sommersæsonen. For grupper desuden efter forudgående aftale

• Jim Lyngvild har sammen med Trine Jepsen købt Harridslevgaard Slot i Bogense sommeren 2023

• Ingen jordtilliggender, jorden er frasolgt til Gyldensten Gods

• Opført 1606. Ombygning og tilføjelser 1753. Istandsat 1963-65  

Harritslevgård eller Harridslevgård er et gammelt krongods, som nævnes første gang i 1231 som "Haræslef" i Kong Valdemar 2. Sejrs Jordebog og hørte under kronen til 1327. Harritslevgård er nu en avlsgård under Gyldensteen Gods. Gården ligger i Skovby Sogn, Skovby Herred, Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opført i 1606 og ombygget i 1753 og parken er på 3,3 hektar. Hovedbygningen er i sommeren 2023 købt af Jim Lyngvild og Trine Jepsen. Skal nu bruges til udstillinger.

Harritslevgård er en af Nordvestfyns perler. Renæssancegården er opført i 1606 af Chr. 4:s ungdomsven, statholderen i København Breide Rantzau. Efter næsten 150 års forfald er bygningens ydre og indre i de sidste 30 år blevet gennemgribende istandsat og åbnet for offentligheden. Harritslevgård er et godt eksempel på vor tids herregård uden jord, hvor ejerne (ganske vist mod entre) ønsker at dele deres glæde over det skønne gamle hus med andre.

 

VIGTIGE ÅRSTAL
1231 Hovedgård tilhørende kongen.
1560 Fr 2. sælger Harritslevgård til sin lensmand.
1625 Den udvalgte prins Christian besøger Anne Lykke på Harritslevgård.
ca. 1750 Christiane Hoppe Hagedorn udvider jordtilliggendet, ombygger hovedbygningen og indretter et stutteri.
1829 Harritslevgård sammenlægges ved salg med grevskabet Gyldensteen.
1922 Ved grevskabets overgang til fri ejendom frasælges 800 tdr. land af Harritslevgårds tidligere tilliggende til oprettelse af 66 husmandsbrug.
1963 Direktør Frank Nicolajsen køber Harritslevgård med park, men uden jordbrug af grev Carl Johan Bernstorff til Gyldensteen.
1995 Familien Schimko åbner Harritslevgård for offentligheden.

 
• Bygningen
Breide Rantzaus festlige renæssancegård står nu atter med sine blotlagte røde mure på en tilhugget granitsokkel. Hovedbygningen udgøres af østfløjen i to etager over en høj kælder, hvortil er føjet en kort nordfløj, der fortsætter over i et lavt porthus. Bygningen har svunge gavle og kviste. Omtrent midt på østfløjen vendt mod gårdspladsen rejser et højt ottekantet trappetårn sig med spidsafsluttet tårnhætte.

 
På havesiden markerer to firkantede karnaptårne hovedbygningens »hemmeligheder« på en overordentlig synlig og virkningsfuld måde. Den østvendte havefacade fremhæves endvidere af et bredt fuget hvidt bånd og af liljeformede murankre, der fortsætter hele bygningen rundt mellem stuen og første sal. Bortset fra det spåntækkede tårnspir er hovedbygningen dækket af et rødt tegltag.

 
De rensede gavle og kviste fremstår nu med rustikt kvaderfuget murværk, der minder om nabogården Gyldenstens gavlmure. Gavlenes volutsvungne sandstensbånd er gårdens fornemste kendemærke. Murbøhandlingen gør det rimeligt at pege på den italien· ske arkitekt Domenicus Badiaz Ufr. Holekenhavn, Juulskov, Arreskov, Kørup og Skovsbo) som Harritslevgårds bygmester.

 
Breide Rantzaus borg var oprindeligt et firfløjet anlæg. Til den lave portfløj føjede sig en spærremur, mens en sydog vestfløj formentlig i bindingsværk omsluttede gårdspladsen Hovedindgangen var således nordvendt. En temmelig forvitret sandstensportal, hvis to hermer flankerer porten, prydes med Breide Rantzaus og hans tre hustruers våben.

 
Ved en ombygning i 1750'erne blev bindingsværksfløjene nedrevet og spærremuren mod nord erstattet med den nuværende lave hvidkalkede tilbygning. Hovedbygningens regelmæssigt anbragte vinduer stammer ligeledes fra det mere symmetrisk bevidste 1700-tal.

 
På hovedbygningens sydvendte gavl parti er »påklistret« en mærkværdig lav teglhængt bindingsværksudbygning. Den viser sig at skjule den indmurede bageovn i den høje kælder. Gårdspladsens lave hvidkalkede sydvendte længe stammer fra 1800-tallet.

 

Hermefigur på Harritslevgårds noget nedslidte sandstensportal. De menneskeformede søjlefigurer uden underkrop er opkaldt efter guden Hermes.

 

Harritslevgårds riddersal omfatter hele hovedbygningens øverste etage og er en af renæssancetidens smukkeste rum på Fyn.

 
• Interiør
Bortset fra gårdens sandstenskaminer og ruminddelingen er kun lidet tilbage fra den oprindelige gård. Det nuværende smukke og »rigtige« inventar er således nyerhvervede antikviteter indkøbt med sans for en herregårds historiske møblering i 1990'erne.

 
Harritslevgård blev i 1829 sammenlagt med nabogodset Gyldensten, og bygningen stod herefter tom i næsten 150 år. Antikvitetshandler Frank Nicolajsen købte den forfaldne gård i 1963 og indledte en gennemgribende istandsættelse. I 1985 erhvervede ægteparret Schimko Harritslevgård og fortsatte restaureringen.

 
I det rekonstruerede herregårdsmiljø kan man nu vandre fra kælderens pigekammer og storkøkken via smukke rum og stuer til den prægtige riddersal, der udfylder hele østfløjens øverste etage. Den enorme riddersal i hele husets længde og bredde med et lyst fyrretræsgulv og svære mørke loftsbjælker gør indtryk. Den er møbleret med renæssanceog barokinventar Fra riddersalen er der adgang til de to hemmeligheder I den tilstødende smalle nordfløj finder man via en forbindelsesgang »det blå værelse« med marmorerede håndskårne paneler i det overordentlig blå rum, hvor også den moderne hemmelighed med tilbehør er holdt i blåt.

 
Forbindelsesvejen mellem etagerne udgøres af den svungne sandstenstrappe i østfløjens trappetårn. Blandt stueetagens 17 rum er »vintersalen« i østfløjens sydlige del med sin oprindelige rigt ornamenterede sandstenskamin bemærkelsesværdig. En farvearkæologisk undersøgelse har her afdækket bygningens forskellige malingslag ned til den oprindelige stafferede loftsbemaling. I stueetagens nordfiøj finder man »den røde stue« med velbevaret hvælvet loft og smukke røde tapeter, hvis mønstre også genfindes i stueetagens »grønne spisestue«.

 
I kælderetagen mødes gammelt og nyt i bygningens to sydlige rum kaldet »jagtstuen« og »badstuen«. Her var oprindeligt vaskerum og bagers knyttet til den ovennævnte udbygning med bageoven på sydgavlen. Nu er det indrettet som eksklusivt baderum og forstue.

 
I den anden ende af kælderen finder man det hvælvede køkken, der endnu 400 år efter dets etablering tjener sit oprindelige formål. Fra køkkenet er der nedgang til den såkaldte »fangekælder«, der formentlig er husets gamle kølerum og vinkælder Ved køkkenvæggens nords ide ses desuden rester af en spindeltrappe, der forbandt køkkenet med den røde stue ovenover Kælderrummene støder ud til en klinkebelagt gang, hvor Harritslevsgårds smukke rå røde murstensvægge i krydsskifte kommer til deres fulde ret

 
• Omgivelser
Indkørslen til Harritslevgård foregår i dag fra vest fra Bogense-Middelfart landevejen. Gårdens gamle lavtliggende møllehus passeres, og et par venlige løver af tvivlsom oprindelse flankerer adgangsvejen.
Harritslevgård er omgivet af en mindre park, men de mange år under Gyldensten Gods har generelt betydet, at Harritslevgårds omgivelser ikke virker så herregårdslogiske.

 

Harridslevgaard i 1887

 
• Historie
Harritslevgårds bygherre tilhørte den hovedrige og magtfulde Rantzau-slægt, der var kommet til Danmark i forbindelse med grevens fejde 1533-36, hvor Breides farfar Johan Rantzau var Chr 3's hærfører Ikke mindst på Fyn blev slægten belønnet for sin trofasthed mod kongehuset med udstrakte godser Rantzausholm (Brahetrolleborg), Hellerup, Hindemae og Harritslevgård.

 
Breide Rantzau (1556-1618) erhvervede det gamle kongelige administrationscenter Harritslevgård i 1589. Krongodset var 30 år tidligere blevet solgt til lensmanden Jørgen Svave. Handelen med Breide Rantzau foregik vist under lidt lyssky former I hvert fald førte Svave-familiens store søskendeflok proces om salget endnu ti år efter afhændelsen. Breide var dog ligeglad. Den livsglade adelsmand var en af den unge Chr. 4. 's trofaste følgesvende og i nødstilfælde også en god svirebroder. Festligt var det også, når Breide ledsagede den unge konge på rejser til Norge og England omkring år 1600.

 
Siden blev det lidt for festligt for Chr 4. på Harritslevgård. Breides svigerdatter Anne Lykke var i 1623 blevet enke efter Kaj Rantzaus tidlige død. Den velstående unge kvinde kastede snart efter al sin livslystne energi på tronfølgeren, den udvalgte prins Christian, mens kongefaderen i 1625 uden held deltog i 30-årskrigen i Nordtyskland. Ved hjemkomsten efter det smertefulde nederlag ved Lutter am Barenberg lod Chr. 4. i 1626 Anne Lykke arrestere og indsætte på Kronborg. Anklagen lød på, at hun ved »drik og letfærdighed« havde forstyrret kronprinsen i hans ledelse af regeringen i Chr. 4.'s fravær. Efter forgæves at have søgt at rejse sag mod Anne Lykke måtte kongen i 1628 løslade hende, mod at hun forpligtede sig til at forblive på sin gård.

 
Ved løsladelsen i 1628 slog hun sig ned på Hellerup på østfyn, mens hendes øvrige besiddelser blev overladt medlemmer af UIfeldtog Rantzauslægten. Hun giftede sig i 1629 med en af Jacob Ulfeldts mange sønner, den lærde Knud Ulfeldt. Anne Lykke døde i 1641. Harritslevgård kom efter enevældens indførelse i 1660 snart i borgerlige hænder og skiftede hyppigt ejer frem til 1829. Dette år købte grev Bernstorff på Gyldensteen gården, der herefter blev sammenlagt med nabogodset nordøst for Bogense.

 
Harritslevgård eller Harridslevgård er et gammelt krongods, som nævnes første gang i 1231. Harritslevgård er nu en avlsgård under Gyldensteen Gods. Gården ligger i Skovby Sogn, Skovby Herred, Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opført i 1606 og ombygget i 1753 og parken er på 3,3 hektar.
Hovedbygningen er nu omdannet til hotel.
Haræslef nævnes helt tilbage i Kong Valdemar 2. Sejrs Jordebog af 1231 som hørende under kronens slotte.

 
I 1589 overtog rigsråd Breide Rantzau den daværende middelalderborg, som han nedrev, og i 1606 stod den nuværende renæssancebygning færdig i 3 stokværk og med et stort, ottekantede trappetårn ud til slotsgården. Hovedportalens sandstensplader mellem to sandstensskulpturer bærer Breide Rantzaus og hans tre hustruers navne samt byggeåret 1606. Hovedbygningen har svungne, sandstensafdækkede gavle og karnapper, ligesom den smykkes af liljeformede smedejernsankre.
I en senere periode fremstod slottet med hvidkalkede mure, men er nu ført tilbage til de oprindelige røde munkemursten.

 
Ejere af Harritslevgård
(1231-1327) Kronen
(1327-1330) Kong Erik af Sverige
(1330-1560) Kronen
(1560-1571) Jørgen Svave
(1571-1589) Slægen Svave
(1589-1618) Breide Rantzau
(1618-1623) Cai Rantzau
(1623-1631) Anne Lykke gift Rantzau
(1631) Sophie Caisdatter Rantzau gift Ulfeldt
(1631-1659) Laurids Ulfeldt
(1659-1663) Christence Lykke gift von Arenstorff / Kaj Lykke
(1663-1667) Frederik von Arenstorff
(1667-1682) Forskellige Ejere
(1682-1717) Jens Lassen / Augusta Elisabeth von Rumohr gift Arenstorff
(1717-1718) Hans Jensen Lassen
(1718-1719) Christiane Hoppe gift (1) Lassen (2) Hagedorn
(1719-1740) Philip Johan Hagedorn
(1740-1769) Christiane Hoppe gift (1) Lassen (2) Hagedorn
(1769-1769) Anna Elisabeth Hansdatter Lassen gift Bardenfleth
(1769-1771) Johan Frederik Bardenfleth
(1771-1810) Johan Frederik Bardenfleth
(1810-1829) Johan Frederik Bardenfleth
(1829-1837) Andreas Erich Heinrich Ernst lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
(1837-1898) Johan Hartvig Ernst lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
(1898-1934) Hugo Kuno Georg lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
(1934-1954) Erich Adolph Ernst lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
(1954-1963) Carl Johan Friedrich Frantz Hugo Mogens lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
(1963-1985) Frank Nicolajsen (hovedbygningen+parken)
(1963-1984) Carl Johan Friedrich Frantz Hugo Mogens lensgreve Bernstorff-Gyldensteen (avlsgården+jorden)
(1984-1985) Frants Erich lensgreve Bernstorff-Gyldensteen (avlsgården+jorden)
(1985-2023) Hermann og Ingelise Schimko (hovedbygningen+parken)Jerstrup
(2023-20xx) Jim Lyngvild og Trine Jepsen