Hald Hovedgård, sydlige facade
• Region Midtjylland, Viborg Kommune, 7 km syd for Viborg
• Ravnsbjergvej 76, Dollerup, 8800 Viborg. Telefon: 86 63 84
10
• Offentlig adgang til park. Planche- og modeludstilling i
Hald-laden
• Skov- og Naturstyrelsen
• 162 ha
• Opført 1789. Borgruiner ved Hald Sø
Hald er et navn, der klinger af middelalder, af drama, af
Ingemanns historiske romaner og Steen Steensen Blichers noveller. Det nuværende
femte Hald, opført 1789, har dog ikke megen historik over sig. Derimod ligger
de tilbageværende ruiner og voldsteder fra Halds middelalderlige forgængere
inden for en 2 km's radius.
Hald Hovedgård, nordlige facade (Se mærkerne fra den
tidligere port i porthuset)
• Bygningen
Hovedbygningen er opført af landsdommer Frederik Schinkel i
1789. Den består af et langstrakt teglhængt hus i et plan med halvvalmede tage
med en ejendommelig tre etager høj midterpavillon. Den tårnlignende pavillon er
opført som porthus med gennemkørsel, idet Schinkel oprindeligt havde
projekteret et langt større firfløjet anlæg. Efter Schinkels død i 1794 overtog
den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg Hald. Han lod de tidligere
bindingsværksfløje syd for portbygningen nedrive og lukkede portgennemkørslen.
Den nuværende hovedbygning på det femte Hald var dermed skabt.
• Interiør
Hovedbygningen anvendes i dag til kulturelle aktiviteter og
kursuscenter. I tilknytning til Hald er indrettet naturskole og
landskabsudstilling i Hald-laden.
VIGTIGE ÅRSTAL
ca. 1320 Hald tilhører marsken Ludvig Eberstein.
1346 Lederen af det jyske adelsparti Niels Bugge skriver sig
til Hald.
1359 Niels Bugge myrdes efter et møde med Valdemar Atterdag,
og kongen overtager hans jyske gods. 1393 Godset overdrages til Viborg
bispestol.
1536 Hald kommer tilbage til kronen ved reformationen.
1664 Jøderne på Hald.
1789 Det nuværende »femte Hald« opføres.
1946 Staten overtager Hald.
• Omgivelser og
historie
Det oprindelige Hald, nu kaldet Brattingsborg, finder man
1/2 km mod øst ved søen. Det består af to firkantede borg banker med omgivende
udtørrede voldgrave. Et typisk motte-anlæg med forborg, den såkaldte bailey,
fra højmiddelalderen før 1300. Det andet Hald ligger ved søbredden syd for den
nuværende hovedgård ved »Niels Bugges Kro«. Det består af en stor kunstigt
tildannet borgbanke på 70x90 m.
Til de to ældste borge knyttes store navne som Ludvig
Eberstein, der var marsk i den borgerkrigslignende periode under Christoffer 2.
i 1320'erne og den ledende jyske herremand Niels Bugge. Hald blev i 1346
overtaget af »Kong Bugge af Jylland«. Niels Bugge, der så sin magt indskrænket
ved Valdemar Atterdags genrejsning af riget, stod i spidsen for den jyske
stormandsopposition mod den stærke konge. Mens Niels Bugge i 1351-53 med sin
private hær erobrede kongelige borge nordenfjords, belejrede Valdemar Atterdag
Hald. Striden endte med forlig i 1353, men allerede i 1356 ulmede oprøret igen
med Bugge som hovedmand. Efter et forgæves forligsmøde med Valdemar Atterdag på
Sjælland blev Niels Bugge sammen med kollegaerne Ove Stigsen og Peder Andersen
Hvide dræbt på hjemvejen i Middelfart. Valdemar Atterdag bedyrede sin uskyld,
men undlod dog ikke at konfiskere Peder Andersens fynske gods Margård. Niels
Bugges Hald (tvangs)købte kongen af arvingerne.
Margrethe forærede Hald til Viborg bispestol i 1393. Rigets
mægtige frue, der ikke var nogen stor tilhænger af private adelsborge, satte
dog den betingelse, at borgen skulle nedbrydes og materialerne skulle
genanvendes ved udvidelse af domkirken i Viborg. Viborgs sidste biskop før
reformationen Jørgen Friis glemte dog det gamle løfte og genopførte borgen, det
tredie Hald, på et næs i Hald Sø neden for ruinerne af det første Hald.
Betydelige murværker og borgvolde fra biskoppens mægtige forsvarsborg er endnu bevaret.
Efter reformationen overgik Hald til krongods og fungerede
indtil 1664 som sæde for den kongelige lensmand. I de fattige år efter
svenskekrigene blev Hald imidlertid udlagt for gæld til de hollandske pengeudlånere
Jacob Isak og Samuel de Lima: »Jøderne på Hald«, hvis historie Blicher har
fortalt. De efterlod sig 40 år senere en ren ruin.
Parti fra det tredje Hald, Bispens Hald.
Det fjerde Hald blev opført af Gregers Daa i 1706 ca. 100 m
syd for det nuværende. Det var et firfløjet bindingsværksanlæg. De to små
havepavilloner i den nuværende park antages at hidrøre fra Daas anlæg. Parken
er anlagt omkring 1750 som et aksefast barokanlæg med terrasser ned mod Hald
Sø. Siden 1948 har Hald tilhørt staten. Her eksperimenteres nu med økologisk
landbrug.
Hovedbygningen set fra nord.
Ejere af Hald
(1230) Hr.
Woghen
(1300-1328) Ludvig Albertsen Eberstin
(1328) Margrethe
Ludvigsdatter Eberstin
(1328-1346) Peder Ludvigsen Eberstin
(1346-1359) Niels Bugge Nielsen
(1359) Elisabeth
Nielsdatter
(1359-1370) Gotskalk Skarpenberg
(1370-1387) Timme Limbek
(1387-1393) Kronen
(1393-1521) Viborg Bispestol
(1521-1536) Jørgen Andersen Friis
(1536-1664) Kronen;
Kongelige lensmænd i perioden 1536-1664.
(1540) Henrik
Rantzau (lensmand)
(1540-1541) Henrik Jørgensen Blome (lensmand)
(1541) Hans Jørgensen Blome (lensmand)
(1541-1544) Christoffer Stygge Rosenkrantz (lensmand)
(1544-1569) Otto Krumpen Rosenkrantz (lensmand)
(1569-1573) Corfitz Viffert (lensmand)
(1573-1583) Niels Jonsen Viffert (lensmand)
(1583-1585) Niels Skram (lensmand)
(1585-1592) Jørgen Skram (lensmand)
(1592-1596) Henrik Below
(1596-1601) Jørgen Friis
(1601-1611) Christen Holck (lensmand)
(1611-1612) Kjeld Krabbe (lensmand)
(1612-1637) Knud Gyldenstierne (lensmand)
(1637-1648) Jørgen Seefeld (lensmand)
(1648-1653) Frantz Pogwisch (lensmand)
(1653-1655) Enkefru Hilleborg Krafse (lensmand)
(1655-1656) Mogens Arenfeldt (lensmand)
(1656-1658) Ulrik Christian Gyldenløve (lensmand)
(1658-1660) Ove Gjedde (lensmand)
(1660-1661) Enkefru Dorthe Urne (lensmand)
(1661-1664) Ebbe Gyldenstierne
1664 overdrager kronen Hald til private.
(1664-1680) Jacob Isak de Lima / Samuel de Lima
(1680-1687) Samuel de Lima
(1687-1703) Enkefru de Lima
(1703-1712) Gregers Daa
(1712-1717) Ove Henrik Juel-Rysensteen
(1717-1736) Jens Jørgensen Seerup
(1736-1739) Enevold Heug
(1739-1745) Christen Enevoldsen Heug
(1745-1750) Vilhelm baron Gyldenkrone
(1750-1794) Frederich Schinkel
(1794) Charlotte Frederiksdatter Skinkel
(1794-1798) Martinus Braëm
(1798-1808) Ove Høegh-Guldberg
(1808-1810) Henrik Mule Hoff
(1810-1826) Jacob Engerslev Rosborg / C. Tolstrup
(1826-1847) Jacob Engerslev Rosborg
(1847-1851) Staten
(1851-1881) Frederik Anton Monrad Johansen Krabbe
(1881-1892) Christopher Frederiksen Krabbe
(1892-1919) Aage Christophersen Krabbe
(1919-1922) Steen Giebelhausen
(1922-1923) Holger Marthinsen
(1923-1932) Frederik Voetmann
(1932-1936) Holger Martinsen
(1936-1937) M.R. Weber
(1937) M.R.
Webers dødsbo
(1937-1943) Poul Arkner
(1943-1944) M. Mikkelsen
(1944) R.Kristensen
(1944-1948) Thomas C. Kristensen
(1948-) Staten
Hald Hovedgaard omkring år 1900. Hovedbygningen med sit
brede tårn var ved opførelsen kun beregnet som remise- og portfløj med
gennemkørsel i midten til parken og gårdspladsen.