● Region Midtjylland - Favrskov Kommune
● Adresse: Haxholmvej 80, 8870 Langå
● Ejer: Anders Christen Obel
● 196 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Stuehuset er opført 1909
Hagsholm er oprettet i 1500-tallet, men den ældste
hovedbygning er ikke bevaret.
Fra 1672 hørte Hagsholm under grevskabet Frijsenborg.
Rester af den tidligere hovedbygning - nedrevet 1765 - ses
på et velbevaret voldsted vest for Hagsholm.
Den nuværende hovedbygning er fra 1909.
Hovedbygning
Lidt sydøst for gården ligger et voldsted, hvor
renæssancetidens Hagsholm oprindeligt lå. Det er en kvadratisk borgplads på 60
x 60 meter, der har været omgivet af en 20-24 meter bred grav, som dog nu er
udtørret. Den gamle gård, der lå her, var opført i slutningen af 1500-tallet,
og man kan stadig se fundamenterne af det gamle bygningskompleks. Sydfløjen ser
ud til at have haft et rundt hjørnetårn i sydvest og et trappetårn mod gården.
Man kom tilsyneladende ind i gården over en dæmning i nordgraven, og der har
nok gået en bro igennem nordfløjen. I pladsens østlige ende har man fundet et
kælderrum med mure af munkesten og små klinker.
Den gamle hovedbygning skulle ifølge sin indskrift være
bygget i 1594 af Manderup Parsberg. I dokumenter fra 1675 og 1690 kan man se,
at det østlige hus skal have rummet fruerstuen, det sydlige en lejlighed, det
nordlige kapel og port, mens den vestlige fløj skal have været riddersal. Salen
kom man til gennem et trappetårn med blytækt spir.
I 1765 blev bygningerne revet ned og Hagsholm nedlagt som
herregård. I 1890 blev gårdens jorder dog samlet igen, men først i 1909
opførtes nye bygninger.
Hagsholms bygninger fra 1909 er grundmurede med høj kælder,
gennemgående frontgavl og cementstenstag. Desuden er der en stor, lukket
veranda, der ligger mod haven mod syd.
Hovedbygningen er renoveret i 1941. Hovedbygningen er ikke
fredet.
Andre bygninger
De fire store avlsbygninger ligger nord for hovedbygningen.
Alle fire længer er sammenbyggede, og man kan køre igennem porte i nord- og
sydfløjen.
Spor i terrænet nord for det gamle voldsted er sandsynligvis
fra den gamle avlsgård. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Hagsholm Voldsted.
Omgiveler
Godsejeren på Hagsholm Manderup Parsberg forærede Houlbjerg
kirke en altertavle med hans og hustruens våben i 1598. Navnevåbnene kan også
ses på alterstagerne, prædikestolen og de øverste stolerækker.
Syd for Hagsholm ligger 11 høje, deriblandt de tre Gejlbjerghøje,
hvoraf især den ene er anselig.
Hagsholm lå indtil 1924 under et af landets største godser,
Frijsenborg.
Historie
Hagsholm er første gang nævnt i 1500-tallet, da den tilhørte
Vesteni'erne. Herefter kom Hagsholm til Parsberg-slægten, hvor den nedarvedes,
indtil den i 1662 blev købt af den mægtige Mogens Friis. Han købte også omkring
40 af fæstegårdene. Hagsholm indgik således i oprettelsen grevskabet
Frijsenborg i 1672.
Hagsholm blev dog nedlagt som herregård i midten af
1700-tallet, hvor bygningerne blev nedrevet, og jorderne i stedet blev oprettet
som seks fæstegårde, der lå under andre herregårde. Først i 1890 blev gården
igen samlet som en stor avlsgård under Frijsenborg, og der blev opført nye
bygninger.
I 1919 blev lensafløsningsloven gennemført. Loven bestemte,
at grevskaber (samt baronier og stamhuse) skulle overgå til fri ejendom med en
afgift til staten, og samtidig skulle en tredjedel af jorden afstås til
udstykning (mod erstatning). I 1925 overgik grevskabet Frijsenborg til fri
ejendom, og bl.a. Hagsholm måtte afstå næsten 240 hektar jord til staten. Det
areal blev delt op i 28 selvstændige husmandsbrug og en tillægsparcel.
Hovedparcellen med bygninger blev solgt til Hagsholms
hidtidige forpagter, N.J. Jensen, som to år senere solgte den videre til E.
Obel. Gården er fortsat i den slægts eje.
Ejere af Hagsholm
(1525-1549) Laurids Vesteni
(1549-1578) Christoffer Vesteni / Erik Vesteni
(1578-1583) Anne Holck gift Parsberg
(1583-1625) Mandrup Parsberg
(1625-1661) Oluf Parsberg
(1661) Anne Cathrine Olufsdatter Parsberg gift Pogwisch
(1661-1662) Otto Pogwisch
(1662-1682) Mogens Nielsen Friis
(1682-1699) Niels Mogensen Friis
(1699-1763) Christian Nielsen Friis
(1763-1763) Christine Sophie Christiansdatter Friis gift von
Wedel
(1763-1786) Erhard Wedel-Friis
(1786-1786) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz gift
Desmerières
(1786-1799) Jean Henri Desmercières
(1799-1799) Sophie Magdalene Carlsdatter von Gram gift
Krag-Juel-Vind
(1799-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Friis
(1815-1849) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Friis
(1849-1882) Christian Emil Krag-Juel-Vind-Friis
(1882-1923) Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis
(1923-1923) Inger Dorthe Mogensdatter Krag-Juel-Vind-Friis gift
von Wedell
(1923-1924)
Julius Carl Hannibal von Wedell
(1924-1926)
N.J. Jensen
(1926-1956)
Einar Obel
(1956-1996)
Christen Winter Obel
(1996-20xx)
Anders Christen Obel
Rentemester Mogens Friis, som i 1672 lagde Hagsholm ind
under det nye oprettede grevskab Frijsenborg. I 1765 lod grevskabets daværende
besidder, lensgreve Erhard Wedel-Friis, gården nedbryde og jorderne udlægge til
6 fæstegårde, men i 1890 samledes gården atter. Navnet på gården skrives i dag
som Haxholm.